Curacao og afhængige territorier ( hollandsk. Curaçao en onderhorigheden ; papyam . Kòrsou i las dependenshas ) er en kolonial besiddelse af Holland , der forenede flere øer i øgruppen De Små Antiller i Det Caribiske Hav .
Det eksisterede fra 1815-1828 og fra 1845 til 1936 under navnet Colony of Curaçao and Dependencies , hvorefter det blev kendt som Curaçaos territorium . I 1948 fik det selvstyre som De Nederlandske Antiller , i 1954 blev det omdannet til en ligestillet selvstyrende del af Kongeriget Holland , og i 2010 blev det opløst [1] .
Området blev besat af briterne og forblev i deres hænder indtil indgåelsen af den engelsk-hollandske traktat (13. august 1814), under hvilken det skulle vende tilbage til den hollandske side.
Efter sejren over Napoleon bestemte Wienerkongressen (9. juni 1815) oprettelsen af Det Forenede Kongerige Nederlandene (fra en del af den tidligere Republik af De Forenede Provinser og de sydlige provinser i Holland - omtrent det moderne områdes område Belgien), hvortil en del af de tidligere oversøiske kolonier blev returneret.
For at reducere omkostningerne ved at vedligeholde kolonierne blev 3 kolonier - Hollandsk Guyana, kolonien Curaçao og afhængige territorier (Kolonie Curaçao en onderhorigheden hollandsk), Sint Eustatius og afhængige territorier (Sint Eustatius en onderhorigheden hollandsk) - slået sammen til en enkelt koloni af det hollandske Vestindien, centreret om Paramaribo.
Sammenslutningen af 3 kolonier til Hollandsk Vestindien blev anset for mislykket og den 27. januar 1848 blev den delt i 2 kolonier - Hollandsk Guyana og kolonien Curaçao og afhængige områder, som omfattede førstnævnte. kolonien St. Eustatius og afhængige områder. Under Anden Verdenskrig, da Holland blev besat af Nazityskland, var Hollandsk Guyana efter aftale med den hollandske eksilregering, ledet af dronning Wilhelmina (Wilhelmina Dutch; 1880-1962), under USA's protektorat fra november 23, 1941 til august 1945.
Den 3. september 1948 erklærede Holland officielt den tidligere koloni for at være en del af kongeriget.
Den 28. oktober 1954 blev "Kongeriget Hollands charter" (Statuut voor het Koninkrijk der Nederlanden - hollandsk) vedtaget, som regulerede Kongeriget Hollands forhold til Surinam og De Nederlandske Antiller. Ifølge "Charteret" fik de amerikanske kolonier selvstyre i alle spørgsmål, med undtagelse af den militære og udenrigspolitiske sfære, som forblev Hollands prærogativ.