Bokhtar

Den stabile version blev tjekket ud den 11. juni 2022 . Der er ubekræftede ændringer i skabeloner eller .
By
Bokhtar
taj. Bokhtar

Bokhtar i 2018
37°50′11″ N sh. 68°46′49″ Ø e.
Land  Tadsjikistan
Område Khatlon-regionen
Borgmester Salmonzoda Sijouddin
Historie og geografi
Tidligere navne indtil 2018 — Kurgan-Tube
Firkant 26 km²
Centerhøjde 428 m
Tidszone UTC+5:00
Befolkning
Befolkning 110.800 [1]  personer ( 2019 )
Massefylde 4261 personer/km²
Befolkning af byområdet 266 300
Nationaliteter tadsjikere , usbekere , russere
Officielle sprog tadsjikisk
Digitale ID'er
Telefonkode +992 3222
Postnummer 735140
bokhtar.tj (  tadsjikisk)
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Bokhtar (indtil 2018 - Kurgan-Tyube [2] ) er en by i det sydvestlige Tadsjikistan , Khatlon-regionens administrative centrum . Beliggende 100 km syd for Dushanbe , i centrum af en rig oase i dalen ved Vakhsh-floden .

Byens historie

Ifølge gamle kilder dukkede Kurgan-Tube- oasen op under Kushan-riget . Det var allerede en storby, der havde sin egen valuta. I slutningen af ​​det 7. århundrede faldt det under arabernes styre.

Nær Bokhtar, på bredden af ​​Vakhsh-floden , er der ruinerne af byen i X-XIII århundreder Lagman, sandsynligvis sammen med Bokhtar, den tidligere del af en stor oase. I midten af ​​det 20. århundrede opdagede arkæologer gamle vandrør, murstensbrønde og fæstningsværker med tårne. Denne by var en af ​​de største bosættelser i det gamle Bactria og besatte et relativt stort område på 43 hektar [3] . Denne oase blev ødelagt af den mongolske invasion af Djengis Khan .

Byen tilhørte dengang Chagatai ulus . Først i 1500-tallet genoptog byens vækst.

Indtil 1920 var byen Kurgan-Tyube centrum for Kurgan-Tyube-bekdomen i Bukhara-emiratet.

I 1920-1924 var det centrum for Kurgan-Tyube vilayet i Bukhara People's Soviet Republic, i 1924-1929 var det centrum for den tadsjikiske ASSR (som en del af den usbekiske SSR).

I 1929, med dannelsen af ​​Tajik SSR, blev Kurgan-Tyube vilayet omdøbt til Kurgan-Tyube Okrug . Kurgan-Tyube forblev centrum af distriktet (såvel som Kurgan-Tyube-regionen i dens sammensætning). Den 30. juli 1930 blev Kurgan-Tyube distriktet afskaffet, distriktet af samme navn fik republikansk underordning.

I 1939 blev Kurgan-Tyube-regionen med centrum i byen Kurgan-Tyube en del af den nydannede Stalinabad-region .

Fra 7. januar 1944 til 23. januar 1947 var Kurgan-Tyube-regionen en del af Kurgan-Tyube-regionen , og vendte derefter tilbage til Stalinabad-regionen igen.

Den 10. april 1951, med afskaffelsen af ​​Stalinabad-regionen, overgik Kurgan-Tyube-regionen til republikansk underordning.

Den 16. marts 1959 blev Kurgan-Tyube-distriktet og bysovjeterne fusioneret til ét Kurgan-Tyube-byråd for arbejderdeputerede.

Den 4. januar 1963 blev byen Kurgan-Tyube det administrative centrum for det nydannede landdistrikt Kurgan-Tyube, som i januar 1965 blev omdøbt til Vakhsh-distriktet.

Den 7. januar 1966 blev centrum af Vakhsh-regionen overført fra Kurgan-Tyube til den urbane bebyggelse Vakhshstroy, og byen Kurgan-Tyube blev det administrative centrum for den nydannede Kurgan-Tyube-region.

Den 4. april 1977 blev Kurgan-Tyube-regionen dannet for anden gang, hvis centrum (såvel som distriktet af samme navn) var byen Kurgan-Tyube.

Den 17. oktober 1980 blev Kurgan-Tyubinsk-distriktet inkluderet i det nydannede kommunistiske distrikt i Kurgan-Tyubinsk-regionen (centret er den urbane bebyggelse Oktyabrsk ). Kurgan-Tyube fortsatte med at være det regionale center indtil afskaffelsen af ​​Kurgan-Tyube-regionen i 1988.

Fra 8. september 1988 til 24. januar 1990 var Kurgan-Tube centrum for den nydannede Khatlon-region indtil sidstnævntes afskaffelse.

Den 24. januar 1990 var Kurgan-Tyube igen det regionale centrum i Kurgan-Tyube-regionen dannet for tredje gang som en del af Tadsjikisk SSR (og siden 9. september 1991 - Republikken Tadsjikistan).

Den 2. december 1992 blev Kurgan-Tube igen det administrative centrum i Khatlon-regionen. Under borgerkrigen 1992-1997 blev byen hårdt beskadiget.

Den 20. januar 2018 blev Kurgan-Tyube omdøbt til byen Bokhtar [4] [5] , hvilket betyder Bactria [6] .

Befolkning

Ifølge materialer om zoneinddeling af Centralasien var befolkningen i byen[ hvornår? ] mest usbekisk [7] . I 1924 blev 800 mennesker fra den usbekiske stamme Katagani [8] registreret her , 690 af dem tilhørte Tas-klanen.

I 2014 blev det den tredje by i republikken med en befolkning på over 100.000 mennesker. Fra 1. januar 2019 var befolkningen 110.800 [1]

Uddannelsesinstitutioner

Den regionale by har to højere uddannelsesinstitutioner: Kurgantyube State University opkaldt efter Nosir Khusrav (siden 1978) og Energiinstituttet i Tadsjikistan (2006), hvor personale for republikken uddannes.

Religion

Hovedreligionen i Bokhtar er islam. 12 km øst for byen ligger det arkæologiske sted Ajina-tepe , et tidligere buddhistisk kloster.

Hukumat-formænd

Militærbaser

En del af enhederne i den 201. russiske militærbase er stationeret i Bokhtar : den 191. motoriserede riffel Narva Red Banner Order of Alexander Nevsky Regiment .

Også i nærheden af ​​byen ligger den russiske militære træningsplads "Sumbula" [11] .

Sport

Også fra byen Bokhtar kom sådanne atleter som Sukhrobi Mahmadyunus , Nabimuhammad Khorkashev , Sohib Suvankulov , Numon Khakimov , Sievush Asrorov , Rahmatullo Fuzailov og Sergey Mandreko .

Noter

  1. 1 2 Befolkning i Republikken Tadsjikistan pr. 1. januar 2018 . stat.ww.tj . Hentet 17. december 2019. Arkiveret fra originalen 20. april 2020.
  2. Kortblad J-42-XXI. Målestok: 1:200.000. Angiv udstedelsesdato/områdets tilstand .
  3. Kurgan-Tube - Ture i Tadsjikistan 2020-2021 . Hentet 19. april 2021. Arkiveret fra originalen 19. april 2021.
  4. Hvilke byer og distrikter blev omdøbt i Tadsjikistan . Sputnik nyhedsbureau (23. januar 2018). Hentet 27. juni 2018. Arkiveret fra originalen 14. juni 2018.
  5. Omdøbning af en række byer, distrikter og landsbyer i Khatlon-regionen . Tadsjikistans præsidents officielle hjemmeside (22. januar 2018). Hentet 27. juni 2018. Arkiveret fra originalen 23. januar 2018.
  6. I Tadsjikistan blev byen Kurgan-Tyube omdøbt til Bokhtur EurAsia Daily, 19. februar 2018.
  7. Karmysheva B. Kh. Essays om den etniske historie i de sydlige regioner i Tadsjikistan og Usbekistan. - M .: 1976 - s. 119
  8. Materialer om zoneinddeling af Centralasien, bog 1. Bukhara og Khorezms territorium og befolkning, del 1. Bukhara - Tasjkent: 1926 - side 282
  9. SAMIEV (SAMI) Sharifkhon Khamidovich | Centralasien . centrasia.org . Hentet 17. december 2019. Arkiveret fra originalen 21. august 2018.
  10. Rahmon erstattede borgmesteren i Kurgan-Tyube . ru.sputnik-tj.com . Hentet 17. december 2019. Arkiveret fra originalen 18. juni 2018.
  11. Russisk militærpersonel i Tadsjikistan vil udarbejde den højeste grad af kampberedskab (utilgængelig link- historie ) . 

Links