En rottefanger er en person, der fanger rotter for at reducere deres befolkning. I udviklede lande går rottefangere sammen med skadedyrsbekæmpelse .
Rotter er bærere af sygdomme. På grund af dem gik den berygtede pest -pandemi , Den Sorte Død , i det 14. århundrede . For at forhindre spredning af rottebårne sygdomme og fødevareskader begyndte man at praktisere rottepopulationskontrol i Europa. Moderne metoder til rottebekæmpelse omfatter brugen af fælder, forgiftet lokkemad samt mere holistiske tilgange såsom reduktion af affald, rensning af eksisterende og potentielle gnaverhabitater og introduktion af rovdyr.
Rottefangere fanger rotter med fælder eller specialtrænede terriere. Ifølge nogle dokumenter var der rottefangere, som ikke kun fangede rotter, men også opdrættede og solgte dem. Således øgede de den mulige betaling fra byen, der ansatte dem. Dette og udførelsen af rottekampe med hunde kan have bidraget til udseendet af dekorative rotter og deres domesticering.
Jack Black var en engelsk pied-catcher fra den victorianske æra, bedst kendt for et interview med ham af Henry Mayhew , optaget i rapporten Workers and Poor of London [ 1] .
The Pied Piper of Hamelin er en af de mest berømte fiktive Pied Piper. Baseret på legenden om ham skrev Marina Tsvetaeva digtet "The Pied Piper ". En novelle af den britiske forfatter Roald Dahl bærer samme titel . Pied Piper optræder også i Mary Anns roman The Mill on the Floss og spiller en væsentlig rolle i The Phantom of the Opera af Dario Argento .
I DC Universet var en af Batmans fjender en rottefanger ved navn Otis Flannegan , som blev ansat som rottefanger i Gotham City. Han forårsagede nogle gange epidemier ved at bruge sine overnaturlige rottekontrolevner.
I 1999 blev filmen Pied Piper lavet . Det var den første spillefilm skrevet og instrueret af Lynn Ramsey .
Upset Rat Catcher, Japan, midten af det 19. århundrede, Los Angeles County Museum of Art
Pied Piper, 1800-tallet
Pied Piper, 1700-tallet
Død over rotter, Edme Bouchardon