Aizsarg fortjenstkors

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 24. maj 2021; checks kræver 2 redigeringer .
Aizsarg fortjenstkors
Aizsargu Nopelnu kruster
Land  Letland
Type kryds
Status ikke tildelt
Statistikker
Dato for etablering 1927
Sidste præmie 1939

Aizsargs fortjenstkors ( lettisk : Aizsargu Nopelnu krusts ) er en afdelingspris fra Republikken Letland . Etableret i 1927 . Det blev tildelt de mest fremtrædende medlemmer af Aizsargi-organisationen , militære, civile, statslige og offentlige personer i Letland, såvel som udenlandske statsborgere.

Historie

Reglerne for prisen, kaldet "Æreskorset", blev udviklet af indenrigsministeriet i Letland tilbage i 1924 , men blev ikke accepteret. Og i 1927 blev der vedtaget bestemmelser for tildelingen af ​​fortjenstkorset, som var tildelingen af ​​den lettiske paramilitære organisation af Letlands forsvarere ( lettisk: Latvijas Aizsargu Organizācija ). Fortjenstkorset blev tildelt forsvarere (aizsargi), der havde arbejdet i organisationen i mindst 5 år for heltegerninger eller aktiv deltagelse i organisationens aktiviteter og fremragende træning, samt embedsmænd, statslige og offentlige personer, militær. personale og udenlandske statsborgere. Samtidig med fortjenstkorset blev Aizsarg-medaljen "For Diligence" (Par centību) etableret.

Prisen blev uddelt af bestyrelsen, som bestod af lederen af ​​aizsargerne og en valgt repræsentant for aizsargerne fra hvert amt (19 i alt). Prisen blev godkendt af indenrigsministeren. Med vedtagelsen den 12. juli 1938 af loven om ordener og insignier [1] blev tildelingen af ​​Aizsarg-mærket og medaljen godkendt af ordenskapitlet.

Efter forslag fra ledelsen af ​​Aizsargs blev prisen godkendt af landets indenrigsminister. Korset blev uddelt indtil den 20. marts 1939 , hvor det i henhold til ordens- og kendetegnsloven var forbudt at tildele skilte, der ikke adskilte sig i udseende og i bærerækkefølgen fra statens ordener og kendetegn. Tidligere udstedte priser var tilladt at blive båret efterfølgende [1] .

Tildelingsregler

Beskrivelse

Prisen er et hvidt brændende kors (hagekors) lavet af 875 sølv, med en rød rombe i midten, overlejret på en grøn egetræskrans. På den røde rombe er der et billede af en hånd med et sværd, der kommer ud fra højre [2] , af gylden farve. Bagsiden er glat.

Krydsstørrelse: 40 x 40 mm, båret på et 35 mm bredt grosgrain bånd.

Design af: kunstner Reinholds Kasparsons (1889-1966).

Kryds Bagsiden

Litteratur

Noter

  1. ↑ 1 2 Likums par ordeņiem un goda zīmēm // Valdības Vēstnesis, Nr. 165 (26.07.1938)
  2. Siderne i heraldik er beskrevet i forhold til den person, der står bag skjoldet, altså holder skjoldet i hænderne.

Links