Krapan | |
---|---|
kroatisk Krapanj | |
Egenskaber | |
Firkant | 0,356141 km² |
højeste punkt | 1,5 m |
Befolkning | 228 mennesker (2001) |
Befolkningstæthed | 640,2 personer/km² |
Beliggenhed | |
43°40′20″ s. sh. 15°54′50″ Ø e. | |
vandområde | Adriaterhavet |
Land | |
Amt | Šibenik-Knin amt |
![]() | |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Krapanj ( kroatisk: Krapanj ) er den laveste og tyndest befolkede ø i Adriaterhavet .
Krapanis areal er 0,356141 km². Dens største højde overstiger ikke 1,5 m, kystlinjens længde er 3620 m, og den er kun 300 m fra fastlandet [1] .
Krapan tilhørte Šibenik Kapitula , og blev i 1436 solgt til Tomi Jurich. Samme år begyndte øens ejer at bygge et kapel. I 1446 blev der sammen med kirken bygget et kloster, som blev renoveret i 1626 , og der blev bygget et springvand i senrenæssancestil. I klostrets refektorium ses maleriet Den sidste nadver af kunstneren Francesco da Santacroce (Francesco Girolamo da Santacroce) (1516-1584).
Allerede i 1500 var der omkring 200 huse i Krapanj. Efter at have slået sig ned på øen uden en kilde til drikkevand, græsgange og agerjord, begyndte indbyggerne hurtigt at brødføde sig selv på bekostning af havet.
I 1811 blev der åbnet en folkeskole på øen, som arbejdede i klostret. I 1893 var øen den første til at levere dykkerudstyr. Samme år blev der åbnet svampeminekooperativer. Siden anden halvdel af det 20. århundrede er der blevet udført et betydeligt arbejde på øen for at skabe infrastruktur, der har gjort livet lettere for de lokale. I 1964 blev øen forsynet med rindende vand, og fra 1967 til 1972 blev Krapani brolagt.
Ifølge folketællingen i 1991 havde Krapanj 2.513 indbyggere. Ifølge folketællingen i 2001 blev de fleste af bebyggelserne i Krapani (hvoraf nogle ligger på fastlandet) adskilt i den nydannede by Brodarica, og kun 228 indbyggere blev registreret på ø-delen.