Cofferati, Sergio

Sergio Cofferati
ital.  Sergio Cofferati
MEP _
7. juni 2009  – 2. juli 2019
Borgmester i Bologna
13. juni 2004  - 21. juni 2009
Forgænger Giorgio Guazaloca
Efterfølger Flavio Delbono
Generalsekretær for CGCT
1994  - 2002
Forgænger Bruno Trentin
Efterfølger Guglielmo Epifani
Fødsel Født 30. januar 1948 (74 år) Sesto ed Uniti , provinsen Cremona , Lombardiet , Italien( 30-01-1948 )
Navn ved fødslen ital.  Sergio Gaetano Cofferati [1]
Forsendelsen ICP (siden 1972)
LD (indtil 2007)
DP (2007-2015)
IL (siden 2015)
Aktivitet politik
Internet side sergioconferati.eu
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Sergio Gaetano Cofferati ( italiensk  Sergio Gaetano Cofferati ; født 30. januar 1948, Sesto ed Uniti ) er en italiensk fagforeningsaktivist og venstrefløjspolitiker , generalsekretær for den italienske arbejdssammenslutning (1994-2002), borgmester i Bologna ( 2004-2009).

Biografi

Han dimitterede fra Technical Lyceum Feltrinelli (Istituto tecnico Feltrinelli), studerede matematik på universitetet i to år, men forlod det og sluttede sig til studenterbevægelsen Mario Capanna (han var en aktivist fra det 5. hold involveret i politisk propaganda i de milanesiske distrikter Niguarda og Bicocca). I 1969 fik han et akkordarbejde hos Pirelli Bicocca, i 1972 meldte han sig ind i virksomhedens råd og meldte sig ind i kommunistpartiet , blev valgt til delegeret til arbejderkollektivet og var siden 1976 udelukkende engageret i fagforeningsaktiviteter. I 1988 flyttede han til Rom, hvor han blev national sekretær for fagforeningen for kemikere Filcea, og fra 1994 til 2002 stod han i spidsen for fagforeningen CGIT . Den 23. marts 2002 organiserede han en milliondemonstration i Rom mod Berlusconi-regeringens planer om at forenkle proceduren for afskedigelse af medarbejdere, reguleret af artikel 18 i arbejderstatutten [2] .

I juni 2004 blev han valgt til borgmester i Bologna med et resultat på 55,9% , hvilket gav byen tilbage til venstre efter Giorgio Guazalocas styre [3] .

I 2007 sluttede han sig til initiativet "gruppe på femogfyrre", som etablerede Det Demokratiske Parti . Senere sagde han i et interview, at han i dette politiske projekt så en mulighed for at kombinere socialistiske og kommunistiske ideer med katolske værdier for at sikre de nødvendige reformer og samtidig opretholde social lighed [4] .

I oktober 2008 annoncerede han, at planerne om genvalg til posten som borgmester i Bologna af familiære årsager blev opgivet - ud fra et ønske om at afsætte mere tid til sin unge kone og et-årige barn, der bor i Genova , 300 kilometer. fra Bologna [5] .

Ved valget til Europa-Parlamentet i 2009 toppede Cofferati listen for Det Demokratiske Parti i Italiens nordvestlige distrikt [6] . Efter at være blevet valgt, sluttede han sig den 14. juli 2009 til fraktionen Progressive Alliance of Socialists and Democrats .

I 2014 blev han genvalgt til Europa-Parlamentet , hvor han indtog førstepladsen på listen over Det Demokratiske Parti for Genova og Ligurien (37.000 stemmesedler) efter antallet af afgivne stemmer for ham [7] .

I januar 2015 tabte han primærvalget i det demokratiske parti for retten til at blive nomineret som officiel kandidat fra partiet ved valget af guvernøren i Ligurien, men nægtede at indrømme nederlag, idet han anførte krænkelser under afstemningen [8] .

I november 2015, efter at have forladt Det Demokratiske Parti på grund af uenighed med dets leders og premierminister Matteo Renzis politik , tog han aktivt del i etableringen af ​​et nyt parti - " Italiensk Venstre " [9] .

Han gik til parlamentsvalget i 2018 i Liguriens 3. valgkreds med enkeltmandat, med støtte fra venstrebevægelsen Free and Equal , men tabte med en score på 5,41 % [10] .

Personligt liv

I 1972 giftede Cofferati sig med Daniela Grazioli, som arbejdede i Imola med problemet med anæstesi i pædiatrien (i 1972 fik de en søn, Simone, i 2005 brød ægteskabet op). Samme år indledte den 56-årige borgmester i Bologna et forhold til en 34-årig medarbejder i det genovesiske teater, Raffaela Rocca (den 13. november 2007 blev deres søn Edoardo født i Genova ) [2] .

Noter

  1. ↑ https://www1.interno.gov.it/mininterno/export/sites/default/it/assets/files/28_2014/2014_05_19_candidati_PE_2014_x_circoscrizione_.pdf
  2. ↑ 12 Giorgio Dell'Arti . Biografi af Sergio Cofferati . Cinquantamila giorni (6. december 2013). Hentet 26. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 29. oktober 2017.  
  3. ↑ Sergio Cofferati  (italiensk) . Sindacato e politica, tutte le carriere che dai lavoratori hanno portato al Parlamento . Corriere della Sera (15. juli 2017). Hentet 27. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 18. juli 2017.
  4. ↑ Massimo Franchi. Cofferati: "I Pd? Una buona idea degenerata nel neoliberismo"  (italiensk) . il Manifest (15. oktober 2017). Hentet: 28. oktober 2017.
  5. ↑ Claudia Fusani. Bologna, Cofferati non si ricandida. "Ho deciso per motivi familiari"  (italiensk) . la Repubblica (9. oktober 2008). Hentet 28. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 14. marts 2017.
  6. ↑ Europee, il Pd decide le liste Capilista Berlinguer e Cofferati  (italiensk) . la Repubblica (21. april 2009). Hentet 28. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 22. september 2017.
  7. ↑ Europee, preferenze Genova e Liguria: kandidatliste. Sergio Cofferati 37mila  (italiensk) . Blitz Quotidiano (26. maj 2014). Dato for adgang: 26. oktober 2017.
  8. ↑ Primarie Pd Liguria, vince la Paita. Cofferati: "Non riconosco il risultato, segnalate irregolarità"  (italiensk) . quotidiano.net (11. januar 2015). Hentet 28. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 29. oktober 2017.
  9. ↑ Angela Mauro. Si chiamerà "Sinistra italiana": domani Sel e gli ex Pd battezzano il nuovo gruppo 'anti-Renzi'  (italiensk) . Huffington Post (6. juli 2015). Hentet 28. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 9. december 2015.
  10. ↑ Elezioni 2018, risultati collegio uninominale Liguria 3 per la Camera  (italiensk) . Genova Today (4. marts 2018). Hentet 18. august 2019. Arkiveret fra originalen 18. august 2019.

Links

  Gå til Wikidata-elementet  I sociale netværk
Tematiske steder
Ordbøger og encyklopædier