Liste over konger af Sardinien
Liste over konger af Sardinien - en kronologisk (på tidspunktet for at bære titlen) liste over navnene på 25 monarker (24 mænd og 1 kvinde) i kongeriget Sardinien og Korsika fra 1297 til 1720 og kongeriget Sardinien fra 1720 til 1861.
Efter det vestromerske riges fald blev øen en del af vandalernes rige . Kejser Justinian I den Store erobrede Sardinien i det 6. århundrede, hvilket gjorde det til en af de syv provinser i det afrikanske præfektur [1] . I det 7. århundrede, som et resultat af muslimers gentagne forsøg på at erobre øen, blev der oprettet dommere på Sardinien , under kontrol af yudexes ( lat. iudices ), de jure vasaller af kejserne i Byzans, de facto uafhængige herskere. Store feudale godser blev dannet - dommerne i Arborea , Gallura , Cagliari , Logudoro eller Torres , som delte Sardinien i fire dele [2]. Det skete, at lokale herskere antog titlen som konger af Sardinien, såsom dommerne af Torres Costantino I og Gonario II , eller modtog denne titel fra kejserne i Det Hellige Romerske Rige, såsom Barizone II de Lacon Serra , judex Arborea og Enzo von Hohenstaufen , judex Logudoro [3] .
Kongeriget Sardinien og Korsika ( lat. Regnum Sardiniae et Corsicae ) blev grundlagt med velsignelse af pave Bonifatius VIII i Rom , i Peterskirken den 4. april 1297; den nye stat blev overført af ham til kongerne af Aragon, som allerede anså det for deres len i henhold til den hemmelige klausul i aftalen i Anagni af 1295 mellem kongerne af Aragon , Napoli , Frankrig og Mallorca [4] [5 ] [6] . Jaime II , konge af Aragon blev den første konge af Sardinien og Korsika under navnet Giacomo I [7] .
Først i begyndelsen af det 14. århundrede besluttede kongerne af Aragon at erobre de øer, der var "givet" til dem [К 1] [8] . De erobrede Sardinien , men Korsika faldt til republikken Genova . På trods af, at alle Europas monarker allerede i det 15. århundrede, bortset fra paven, inklusive herskerne af øen selv, kun anerkendte titlen som konger af Sardinien, eksisterede titlen som konger af Sardinien og Korsika formelt indtil 1720 [ 9] . Det var ikke den eneste kongelige titel blandt dens indehavere: den blev inkluderet i titlen på kongerne af Aragon (1297-1479), efter kongerne af Spanien (1479-1713) [K 2] . I henhold til betingelserne i Utrecht-traktaten af 1713, som afsluttede den spanske arvefølgekrig , blev kongeriget Sardinien og Korsika afstået til de østrigske habsburgeres dynasti [10] .
Kongeriget Sardinien ( lat. Regnum Sardiniae ) dukkede op i 1720, efter at lederne af huset Savoy og det østrigske Habsburg-dynasti udvekslede kongerigerne henholdsvis Sicilien og Sardinien [11] . Den 17. marts 1861, i forbindelse med optagelsen af kongeriget Sardinien i det forenede kongerige Italien , blev titlen som kongerne af Sardinien en af titlerne på kongerne af Italien [12] .
Indehavere af titlen som konger af Sardinien og Korsika og konger af Sardinien bar den indtil deres død, med undtagelse af to monarker, der mistede den i løbet af deres levetid: Giovanna I fra Huset Barcelona blev fjernet fra magten [K 3] [13 ] , Carlo Alberto fra House of Savoy abdicerede tronen [K 4] [14] .
Kings of Sardinia
Kommentarer
- ↑ Fra tidspunktet for kongerigets grundlæggelse og frem til begyndelsen af det 15. århundrede, på trods af at titlen på kongerne af Sardinien og Corsica de jure tilhørte kongerne af Aragon, blev øen Sardinien de facto styret af det lokale dynasti i Judex Arborea, som fik formel tilladelse fra overherrerne
- ↑ To af indehaverne af titlen som konger af Sardinien og Korsika bar også titlen som kejsere af Det Hellige Romerske Rige - Carlo I og Carlo III .
- ↑ Dronning Giovanna I, alias Juana I den Gale, arvede titlen Dronning af Sardinien og Korsika fra sin far, Ferdinand II , men blev fjernet fra magten på grund af demens. Efter sin fars død regerede hans søn, Carlo I , i hendes sted . Nominelt blev hun ved med at blive betragtet som dronning af Sardinien og Korsika indtil sin død.
- ↑ Kong Carlo Alberto blev tvunget til at abdicere til fordel for sin søn efter nederlaget i Italiens første uafhængighedskrig og forlod landet. Kort efter sin abdicering døde han i Porto, Portugal.
Noter
- ↑ Nel 456 inizia l'occuoazione Vandalica che dura fino al 534 quando la Sardegna entra a far parte dell'Impero (italiensk) (utilgængeligt link) . Lamia Sardegna. Arkiveret fra originalen den 28. november 2013.
- ↑ Le scorrerie dei pirati Saraceni, il conseguente distacco dell'isola da Bisanzio, con l'inizio dell'epopea dei Giudicati (italiensk) (utilgængeligt link) . Lamia Sardegna. Arkiveret fra originalen den 18. november 2014.
- ↑ Breve storia del Giudicato Torres, detto anche del Logudoro, che si sviluppa nella parte nord occidentale dell'isola (italiensk) (utilgængeligt link) . Lamia Sardegna. Arkiveret fra originalen den 13. februar 2015.
- ↑ Franco Savelli. Il meridione d'Italia - Angioino e Aragonese (italiensk) . Meridione d'Italia. Dai Romani ai Savoia . Сronologia.leonardo.it.
- ↑ Alessandra Bartolomei Romagnoli. Le bolle di Celestino V cassate da Bonifacio VIII (italiensk) . Archivum Historiae Pontificiae. T. 30 . Books.google.ru.
- ↑ Alessandra Cioppi. Corona d'Aragona e Regnum Sardiniae nella seconda metá del Trecento (italiensk) . Le strategi dell'invincibilitá . isem.cnr.it.
- ↑ Nel 1323 inizia l'occupazione aragonese, fieramente contrastata dall'ultima resistenza del giudicato d'Arborea (italiensk) (utilgængeligt link) . Historie: l'occupazione catalano aragonese . Lamia Sardegna. Arkiveret fra originalen den 13. februar 2015.
- ↑ Breve storia del Giudicato d'Arborea, che si sviluppa nella parte centro occidentale dell'isola e che contrastera le pretese sulla Sardegna del Regno d'Aragona (italiensk) (utilgængeligt link) . Lamia Sardegna. Arkiveret fra originalen den 13. februar 2015.
- ↑ Percorso storico del Colle di Bonaria e originali dello stato Italiano (italiensk) . Radiomarconi.com.
- ↑ Nel 1479 si passa dalla dominazione aragonese a quella spagnola, che si prolunga fino al 1713 (italiensk) (utilgængeligt link) . Historie: l'occupazione catalano aragonese . Lamia Sardegna. Arkiveret fra originalen den 13. februar 2015.
- ↑ Fara Misuraca, Alfonso Grasso. [ http://www.ilportaledelsud.org/1713.htm La Sicilia di Vittorio Amedeo II di Savoia ed il Vicereame austriaco] (italiensk) . Historiens side . Brigantino - Il Portal del Sud.
- ↑ Nel 1713 la Sardegna passa agli Ausburgo, che nel 1720 la cedono ai Savoia (italiensk) (utilgængeligt link) . La Storia di Regno di Sardegna . Lamia Sardegna. Arkiveret fra originalen den 6. januar 2015.
- ↑ Franco Savelli. Giovanna di Castiglia "la Pazza". Il tempo di Isabella di Castiglia, Federico II d'Aragona, Filippo "il Bello", Carlo V. (italiensk) . La Spagna del XV-XVI sek . Storiacheracconta.it.
- ↑ Carlo Alberto di Savoia (italiensk) (utilgængeligt link) . Dizionario di storia moderna e contemporanea . Pbmstoria.it. Arkiveret fra originalen den 30. oktober 2013.
- ↑ Libro d'Oro della Nobilta Mediterranea. Bellonidi (Aragonesi) (italiensk) . Genealogie delle famiglie nobili del Mediterraneo . Genmarenostrum.com.
- ↑ Libro d'Oro della Nobilta Mediterranea. Trastamara (Aragonesi). Case sovrani di Aragona, Napoli, Sardegna og Sicilia (italiensk) . Genealogie delle famiglie nobili del Mediterraneo . Genmarenostrum.com.
- ↑ Giàcomo II conte-re di Catalogna-Aragona (Giacome I come re di Sicilia), detto il Giusto (sp. Jaime el Justo) (italiensk) . Encyklopædi online . Treccani.it.
- ↑ Giacomo II di Catalogna-Aragona (italiensk) . Enciclopedia Italiana (1932) . Treccani.it.
- ↑ Alfònso IV il Benigno (sp. el Benigno) re di Aragona, III come conte di Catalogna (italiensk) . Encyklopædi online . Treccani.it.
- ↑ Alfonso Grasso. [ http://www.ilportaledelsud.org/alfonsoI.htm L'ascesa di Alfonso d'Aragona detto il Magnanimo (1396 - 1458)] (italiensk) . Le Pagine di Story . Brigantino. - Il Portal del Sud.
- ↑ Piètro IV re di Aragona, III di Catalogna, detto il Cerimonioso (italiensk) . Encyklopædi online . Treccani.it.
- ↑ Fabrizio Alias. Il Regno di Sardegna dalla conquista catalano-aragonese al Parlamento di Pietro IV (1323-1355) (italiensk) . Sardegnamediterranea.it.
- ↑ Giovanni I re d'Aragona (italiensk) . Enciclopedia Italiana (1932) . Treccani.it.
- ↑ Juan I de Aragon. Rey de Aragyn, Mallorca, Valencia og Cerdeca og Cyrcega Conde de Barcelona, Rosellyn og Cerdaca (spansk) . Articulos. Litteratur . Altoaragon.org.
- ↑ Martino I il Vecchio re d'Aragona e II di Sicilia (italiensk) . Encyklopædi online . Treccani.it.
- ↑ Salvatore Tramontana. Martino II d'Aragona (Martino il Vecchio), re di Sicilia (Martino I re d'Aragona) (italiensk) . Dizionario Biografico degli Italiani - bind 71 (2008) . Treccani.it.
- ↑ Fernando I de Aragon. Rey de Aragyn, Mallorca, Valencia, Cerdeca og Cyrcega og Sicilia. Conde de Barcelona, Rosellyn, Cerdaca og Ampurias (spansk) . Articulos. Litteratur . Altoaragon.org.
- ↑ Ferdinando I, re d'Aragona a di Sicilia. (italiensk) . Gazzettino. (utilgængeligt link)
- ↑ Ruggero Moscati . Alfonso V d'Aragona, re di Sicilia, re di Napoli (italiensk) . Dizionario Biografico degli Italiani - bind 2 (1960) . Treccani.it.
- ↑ Alfònso V il Magnanimo re di Aragona, IV come conte di Catalogna, I come re di Napoli (italiensk) . Encyklopædi online . Treccani.it.
- ↑ Juan II de Aragon. Rey de Aragyn y de Navarra, Valencia, Mallorca, Cerdeca y Cyrcega y Sicilia (spansk) . Articulos. Litteratur . Altoaragon.org.
- ↑ Juan II de Aragón y Navarra (spansk) . buscabiografias.com.
- ↑ Giampiero Brunelli. Ferdinando II d'aragona, re di Napoli (italiensk) . Dizionario Biografico degli Italiani - bind 46 (1996) . Treccani.it.
- ↑ Ferdinando II d'Aragona re di Napoli, detto Ferrandino (italiensk) . Encyklopædi online . Treccani.it.
- ↑ Nino Cortese . Giovanna la Pazza, regina di Castiglia (italiensk) . Enciclopedia Italiana (1933) . Treccani.it.
- ↑ Giovanna la Pazza regina di Castiglia (italiensk) . Encyklopædi online . Treccani.it.
- ↑ Carlo V (I come re di Spagna, II d'Ungheria e IV di Napoli) (italiensk) . Dizionario di Storia (2010) . Treccani.it.
- ↑ Massimo L. Salvadori . Carlo V (italiener) . Enciclopedia dei ragazzi (2005) . Treccani.it.
- ↑ Silvia Moretti. Filippo II, re di Spagna (italiensk) . Enciclopedia dei ragazzi (2005) . Treccani.it.
- ↑ Filippo II re di Spagna (italiensk) . Encyklopædi online . Treccani.it.
- ↑ Angela Valente. Filippo III Re di Spagna (italiensk) . Enciclopedia Italiana (1932) . Treccani.it.
- ↑ Filippo III Re di Spagna (italiensk) . Dizionario di Storia (2010) . Treccani.it.
- ↑ Angela Valente. Filippo IV Re di Spagna (italiensk) . Enciclopedia Italiana (1932) . Treccani.it.
- ↑ Filippo IV Re di Spagna (italiensk) . Dizionario di Storia (2010) . Treccani.it.
- ↑ Antonio Ballesteros og Beretta . Carlo II Re di Spagna (italiensk) . Enciclopedia Italiana (1931) . Treccani.it.
- ↑ Carlo II Re di Spagna (italiensk) . Dizionario di Storia (2010) . Treccani.it.
- ↑ Nino Cortese. Filippo V Re di Spagna (italiensk) . Enciclopedia Italiana (1932) . Treccani.it.
- ↑ Filippo V Re di Spagna (italiensk) . Dizionario di Storia (2010) . Treccani.it.
- ↑ Carlo VI imperatore (italiensk) . Encyklopædi online . Treccani.it.
- ↑ Arturo Carlo Jemolo . Carlo VI imperatore (italiensk) . Enciclopedia Italiana (1931) . Treccani.it.
- ↑ Vittòrio Amedèo I duca di Savoia (italiensk) . Encyklopædi online . Treccani.it.
- ↑ Carlo Morandi . Vittorio Amedeo I (italiener) . Enciclopedia Italiana (1937) . Treccani.it.
- ↑ Carlo Emanuèle III di Savoia re di Sardegna (italiensk) . Encyklopædi online . Treccani.it.
- ↑ Francesco Cognasso . Carlo Emanuèle III di Savoia re di Sardegna (italiensk) . Enciclopedia Italiana (1931) . Treccani.it.
- ↑ Vittòrio Amedèo III re di Sardegna (italiensk) . Encyklopædi online . Treccani.it.
- ↑ Vittorio Amedeo III (italiensk) . Lavenaria.it. (utilgængeligt link)
- ↑ Giusepe Locorotondo. Carlo Emanuele IV di Savoia, re di Sardegna (italiensk) . Dizionario Biografico degli Italiani - bind 20 (1977) . Treccani.it.
- ↑ Francesco Cognasso. Carlo Emanuele IV di Savoia, re di Sardegna (italiensk) . Enciclopedia Italiana (1931) . Treccani.it.
- ↑ Vittòrio Emanuèle I re di Sardegna (italiensk) . Encyklopædi online . Treccani.it.
- ↑ Vittorio Emanuele I di Savoia (italiensk) . Biografi online.
- ↑ Carlo Felice duca del Genevese poi re di Sardegna (italiensk) . Encyklopædi online . Treccani.it.
- ↑ Carlo Felice (italiensk) . Dizionario di Storia (2010) . Treccani.it.
- ↑ Carlo Alberto re di Sardegna (italiensk) . Encyklopædi online . Treccani.it.
- ↑ Giuseppe Talamo . Carlo Alberto, re di Sardegna (italiensk) . Dizionario Biografico degli Italiani - bind 20 (1977) . Treccani.it.
- ↑ Vittòrio Emanuèle II ultimo re di Sardegna, primo re d'Italia (italiensk) . Encyklopædi online . Treccani.it.
- ↑ Sergio Parmentola. Vittorio Emanuele II, re d'Italia (italiensk) . Enciclopedia dei ragazzi (2006) . Treccani.it.
Links
Litteratur
- Håndbog til historien om Donzelli. Storia medievali . - Roma: Donzelli editore, 1998. - 768 s. — ISBN 88-88-7889-406-4.
Se også