Konái-sproget (Kolai) er sproget for en lille stamme fra den vestlige gruppe af den trans-nyguineanske makrofamilie. Konai-stammen bor i Murray River Valley, øst for Strickland River i den østlige provins Papua Ny Guinea. Indfødte talere udtaler dets navn som Kalai (kalai).
Konai tilhører den østlige Strickland-undergruppe af den trans-nyguineanske makrofamilie.
Antallet af Konai-højttalere varierer fra 500 til 600 personer. Alle talere bor i 6 store landsbyer, fra vest til øst: Debele, Fokona, Edolo, Dahami, Sesenabi og Tinahai. I alt er der 3 dialekter, der tales af indbyggerne i denne stamme: dahamo, der bruges af indbyggerne i lavlandet, edolo, som tales af indbyggerne ved foden, og tinahai, dialekten for indbyggerne i bjergene. Væsentlige forskelle skiller sig dog ud i dem kun i ordforråd, meget mindre i fonetik.
Konai er et syntetisk sprog. Grammatiske betydninger i det udtrykkes ved hjælp af affiksering.
| O | hagu-lu |
| manden | kom - IRR - NFUT |
| Manden kommer | |
[Årsjo 2016: 15]
Nye grammatiske former og afledte ord dannes ved at tilføje affikser med deres egne grammatiske betydninger til roden, som et resultat af hvilket vi konkluderer, at Konai er et agglutinativt sprog .
| dege-∅-i | dege-li | dege-le | dege-li mei |
| gør-RIGTIG-NFUT | gør-IRR-NFUT | do-IRR-FUT | go-IRR-NFUT NEG |
| gjorde | gør i øjeblikket | vil gøre | gjorde ikke |
[Årsjo 2016: 43]
Nulmærkning — ingen toppunktmærkning og afhængig .
| Dihi | suga-i |
| barn | sygdom at have - NFUT |
| Barnet er sygt | |
[Årsjo 2016: 68]
Besiddende grupperAfhængighed
Ejerpartiklen -ha er knyttet til det afhængige medlem af navneordsfrasen.
| ma | mala ha | dihi |
| Jeg er POSS | lillebror/søster - GEN | barn |
| Barn af min lillebror/søster | ||
[Årsjo 2016: 150]
Semantiske og syntaktiske roller er ikke markeret for navneord inde i ordformen, subjekt-objekt-relationer er udtrykt ved ordrækkefølge
| O | moso | togo lo |
| manden | hus | gør - IRR-FUT |
| En mand bygger et hus | ||
[Årsjo 2016: 140]
Grundlæggende ordstilling - SOV
Oftest er ordstilling det eneste, der gør det muligt at sige, om en substantivfrase fungerer som et objekt eller subjekt.
| dilie | o | ta | ta | tobo-u |
| To | manden | INDF | tale | fortælle - NFUT |
| emne | et objekt | |||
| De to fortalte manden, at... | ||||
[Årsjo 2016: 151]
Realis er ikke markeret på nogen måde, mens suffikset -I ofte er til stede i form af irrealis . Der er også en binær forskel, som i de fleste verber er udtrykt ved fremtidens modsætning og ikke fremtidens tider, hvor de ikke-fremtidige tider har vokalen -i eller -u, og de fremtidige har -e eller -o
| jeg | o | haag- i |
| I går | manden | kom - FUT |
| Manden kom i går | ||
| O | ko-le | hagu- lu |
| Hannen | demonstrativt stedord "dette" | kom - IRR - FUT |
| Denne mand passer | ||
| Idiba | o | hagua- le |
| i morgen | manden | kom - IRR - FUT |
| Manden kommer i morgen | ||
[Li og Thompson 1989: 15]
Genitivkasus er angivet med enklitisk -ha. Det særlige er, at det kan bruges om emnet:
| Ma | så-ha | wa-l-adi |
| Jeg er POSS | hund - GEN | angreb - IRR - PROS |
| Min hund er ved at angribe | ||
Især er enklitik obligatorisk i brug, når emnet er Gud eller en person med magt:
| godi-ha | mala | hebeni=ko | jeg |
| Gud - G.E.N. | tage - IRR - FUT | Paradise - L.O.C. | gå |
| Gud tog ham til himlen | |||
[Li og Thompson 1989: 15]
REAL/IRR - realis/irrealis
FUT / NFUT - fremtid / ikke fremtidige tider
GEN - genitiv
POSS - Mulighed
PROS - prospekt
INDF - Usikkerhed
'Konai Reference Grammar', Årsjö.B, 2016