Katharina af Sverige

Katarina af Sverige ( svensk Katarina av Sverige , eller svensk Katarina Karlsdotter Vasa ; 10. november 1584 , Nyköping  - 13. december 1638 , Vasterås ) var en svensk prinsesse fra Vasa -dynastiet . Gift - hertuginde af Pfalz-Zweibrücken , hustru til sin anden fætter Johann Casimir af Pfalz-Zweibrücken-Kleeburg .

Biografi

Tidligt liv

Catherine var datter af kong Karl IX af Sverige og hans første kone Anna Maria af Pfalz . Hendes forældres familieforhold kan beskrives som "den lykkelige forening af hendes far - magt og visdom, og hendes mor - ro og ydmyghed." Moderen døde i 1589, og pigen blev givet til opdragelsen af ​​den tyske tjenestepige Euphrosyne Heldine von Dieffenau, som Catherine senere talte meget varmt om. I 1592 giftede hendes far sig med Christina af Holstein-Gottorp . Ifølge rapporter kom prinsessen godt ud af det med sin stedmor og var tæt på sine halvsøskende, især sin ældre bror, den kommende kong Gustavus Adolphus .

Catherine giftede sig ret sent for en prinsesse af sin tid. Selvom hun var arving til den svenske trone, var hendes status på det internationale ægteskabsmarked usikker på grund af den politiske situation i Sverige - på grund af det faktum, at hendes far fratog tronen fra sin nevø Sigismund . Hendes forældres ægteskab blev også indgået som en politisk alliance med det anti-habsburgske parti i Tyskland, som igen var allieret med kong Henrik IV af Frankrig og de franske huguenotter. I denne henseende, og i 1599-1600, var der planer om at arrangere et ægteskab mellem hende og den protestantiske franske prins Henrik, hertug de Rohan , en af ​​lederne af de franske huguenotter. Henry giftede sig dog med en anden i 1603. Med støtte fra sin stedmor, enkedronning Christina, arrangerede ærkebiskoppen af ​​Bremen et ægteskab mellem Catherine og hendes fjerne slægtning, Johann Casimir af Pfalz-Zweibrücken. Selvom han var forholdsvis fattig, havde Johann Casimir kontakter i Tyskland, der blev anset for værdifulde for Sverige (selvom grev Axel Oxenstierna var imod dette ægteskab). Brylluppet fandt sted den 11. juni 1615 i Stockholm. Catherine var, både efter begge forældres vilje og ifølge den svenske prinsesselov om medgift, en af ​​de rigeste arvinger i Sverige. Da den økonomiske situation på det tidspunkt var anspændt, forblev Catherine i Sverige i de første år efter sit ægteskab for at beskytte sine interesser. I januar 1618 rejste hun til Tyskland. Der fik parret Château Clébourg i det nordlige Alsace som bolig. Et år senere begyndte Johann Casimir at bygge en ny bolig, Katharinenburg-paladset i renæssancestil nær Kleburg. I 1620 tvang Trediveårskrigen parret til at flygte til Strasbourg.

Vend tilbage til Sverige

I 1622 bad hendes bror, kong Gustavus Adolf, Catherine om at vende tilbage til Sverige med sin familie. Efter hendes yngre brors død , og også i lyset af fraværet af arvinger til den svenske trone, var dette naturligvis grunden til, at monarken ønskede at flytte hende til et sted, der var sikkert fra trediveårskrigens omskiftelser. Catherine tog imod invitationen og ankom til Sverige med sin familie i juni 1622. Efter hendes ankomst styrkede fødslen af ​​hendes søn Karl straks hendes position. I Sverige fik Catherine og hendes mand slottet og Stegeborgs grevskab. - som betaling for en del af medgiften. Catherine og Johann Casimir slog sig ned i Stegeborg, hvor de boede med deres hof med kongelig pragt. Så ved Catherines hof var der 60 tjenestepiger og statsdamer. Catherine var aktivt involveret i forvaltningen af ​​denne ejendom, og i 1626 blev der udstedt et særligt dekret, der fastsatte Stegeborg som hendes personlige len.

Catherine var på rigtig god fod med sin bror kong Gustavus Adolphus, som også inviterede hende til konsultationer. Under sine rejser bad han hende ofte - sammen med sin kone, dronning Mary Eleanor  - om at styre landet. Catherine var tilbøjelig til visse intriger, hun var nødt til at sagsøge nogle repræsentanter for aristokratiet, der forsøgte at nedgøre hendes navn i kongeparrets øjne, men hun formåede at undgå anklager. Hun var på god fod med Pfalz- og Brandenburg-dynastierne, som hun korresponderede med. I 1631 blev hendes niece, prinsesse Christina , arving til tronen, givet til Catherine for at blive opdraget, da dronningen fik lov til at slutte sig til kongen i Tyskland, hvor han kæmpede i Trediveårskrigen. Christina forblev i hendes varetægt, indtil Maria Eleonora vendte tilbage til Sverige efter Gustavus Adolfs død i 1632. Efter kong Gustav Adolfs død havde parret en konflikt med dronning Christinas regeringsværge - på grund af deres ejendomsret og retten til Stegeborg. Derefter overtrådte Johann Casimir rigsrådets beslutning, og i 1633 forlod ægteparret Stegeborg.

Catherine viste ingen interesse for politik og deltog ikke i offentlige anliggender. I 1636 blev enkedronning Mary Eleonora imidlertid anset for uegnet til at være værge og blev frataget den unge monarks værgemål. I denne henseende blev Catherine udnævnt til den officielle værge og plejemor, såvel som lærer for den unge dronning. Udnævnelsen skete efter indstilling fra grev Axel Oxenstierna. Catherine har angiveligt accepteret opgaven med modvilje, da det ødelagde hendes forhold til Maria Eleonora. Christina beskrev årene for Catherines afgang som lykkelige. Hertuginde Catherine var personligt højt respekteret og populær i Sverige som medlem af kongehuset og som adoptivforælder til monarken, men denne særlige stilling strakte sig ikke til hendes mand. Johann Casimir var selv forsigtig i sin opførsel, da han mærkede forskel på sin stilling og sin kone, rigets regent. Så under åbningen af ​​parlamentet i 1633 fulgte Catherine efter anmodning fra kongerådet i processionen ved siden af ​​dronning Christina, hendes mand blev tilbudt et valg: enten stå og se ceremonien fra vinduet eller slet ikke være til stede .

Catherine døde i Västerås , hvor det kongelige hof var flygtet fra pesten i Stockholm. Efter hendes død sagde den første minister i Sverige, grev A. Oxenstern, at han ville foretrække at begrave sin egen mor to gange end at se "denne ædle prinsesses alt for tidlige død" igen.

Familie

Den 11. juni 1615 giftede Catherine sig med pfalzgrev Johann Casimir af Pfalz-Zweibrücken-Kleeburg. Fem af deres børn overlevede til deres barndom:

• Christina Magdalena (1616-1662); gift med Frederik VI , markgreve af Baden-Durlach Kong Adolf Frederik af Sverige var hendes oldebarn
• Karl X Gustav , konge af Sverige (1622-1660)
• Maria Efrosinya (1625-1687); gift med grev Magnus Gabriel de la Gardie
• Eleanor Catherine (1626-1692); gift med Friedrich , Landgrave of Hesse-Eschwege
• Adolf Johann I , greve af Pfalz-Kleeburg (1629-1689)

Alle Sveriges konger efter hendes søn, bortset fra tre ( Fredrik I , Oscar I og Karl XIV Johan ), er hendes efterkommere.

Forfædre

Noter

1. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 Katarina  (svensk) - 1917.
2. ↑ Dictionary of Women Worldwide  (engelsk) : 25.000 Women Through the Ages / A. Commire , D. Klezmer - Detroit : Gale , Yorkin Publications , 2006. - 2572 s. — ISBN 978-0-7876-7585-1
3. ↑ Lundy D. R. Catherine Vasa // The Peerage 

Tematiske steder	Peerage
Ordbøger og encyklopædier	Flot dansk Fantastisk norsk svensk biografisk
Slægtsforskning og nekropolis	Find en grav WikiTree Vi er sent på den
I bibliografiske kataloger	GND : 1170541410 LIBRIS : 75knrmtr36hqh7k VIAF : 59066623 WorldCat VIAF : 59066623