| Torturerede sjæle | |
|---|---|
| Genre |
drama melodrama |
| Producent | Vladimir Kasyanov |
| Medvirkende _ |
Vera Kholodnaya Ivan Khudoleev Osip Runich |
| Operatør | Alexander Ryllo |
| Filmselskab | Handelshuset Kharitonov |
| Land | Rusland |
| År | 1917 |
| IMDb | ID 0891510 |
Tormented Souls ( 1917 ) er en stumfilm af Vladimir Kasyanov . Udgivet den 2. maj 1917 [1] [2] [3] [4] .
Et andet navn er "Om folkets dom". Filmen er ikke fuldt bevaret [2] .
Greve og grevinde Rutskoi besøger en velhavende godsejers ejendom . Hans gudsønsingeniør Karin forelsker sig i grevinden, hun gengælder.
Ingeniør Karin skyder ved et uheld sin gudfar under jagt. Som det senere viser sig, var han sin egen far, som efterlod ham hele sin formue. Karin er under undersøgelse og beder grevinde Rutskaya om at brænde alle breve, der vidner om deres kærlighedsforhold.
Grev Rutsky afgiver først vidnesbyrd, der vidner om mordets utilsigtede handling. Men da han erfarer sin kones utroskab, griber han muligheden for at hævne sig på sin rival. Han giver falske beviser mod ham i retning af, at skuddet ikke var tilfældigt, men overlagt og ondsindet.
Ingeniøren bliver truet med hårdt arbejde , men en kærlig kvinde redder ham og afslører hendes hemmelighed under retssagen som årsagen til hendes mands falske vidnesbyrd. Irriteret skyder grev Rutsky sin kone og sårer hende. I finalen bliver Karin berettiget, og et lykkeligt gensyn af elskere finder sted.
| Skuespiller | Rolle |
|---|---|
| Ivan Khudoleev | Grev Rutsky |
| Vera Cold | Grevinde Rutskaya |
| Osip Runich | Ingeniør Karin |
"Der er lidt bevægelse i stykket, men mange spektakulære dramatiske øjeblikke: mordet på en far af en søn, opdagelsen af hans kones utroskab, hendes tilståelse i retten osv." - skrev bladet "Projektor" i 1917 [5] [6] .
Skuespillet er generelt fremragende; god ms. Kholodnaya, Runich og Khudoleev. De spiller deres dramatiske scener uden overdreven patos, men hver eneste detalje i deres skuespil viser, at de har gennemtænkt rollerne. Fotograferingen er fremragende, vinteroptagelserne udendørs er klare og meget smukke [5] .
Anmelderen af Kine-zhurnal (1917, nr. 11-16, s. 112) skrev, at "forfatteren ikke klarede den såkaldte scenarieteknik særlig godt, som følge af hvilken handlingen ikke udvikler sig gnidningsløst, nogle teknikker gentages monotont" [5] [7] .
De udøvende skulle bøde for manglerne ved forfatterens kreativitet, og de udførte denne vanskelige opgave perfekt. Ms. Kholodnaya og Mr. Runich gav interessante levende billeder. Noget mindre overbevisende er hr. Khudoleev. Produktionen er god, med undtagelse af enkelte scener – scenerne i jagten og retten. Billedet er også godt [5] .
Magasinet "Kulisy" (1917) bemærkede, at "scenerne med breve fra fru Kholodnaya og scenerne fra efterforskeren, hvor hr. Khudoleev har stor succes, fortjener opmærksomhed" [8] . Anmelderen fremhævede rollerne udført af V. Kholodnaya og I. Khudoleev, og skrev, at "Runich ikke lykkedes med sin rolle - kunstneren gav små nuancer af sine oplevelser" [5] .
Filmen nævnes i forbindelse med de tvetydige vurderinger af Vera Kholodnayas skuespilevner [9] [10] . Instruktør V. Kasyanov, der arbejdede sammen med skuespillerinden på filmen Tormented Souls i 1917, huskede, at hun havde stor charme, men ikke altid klarede vanskelige skuespilleropgaver [9] [11] . Samtidig mente instruktøren Kasyanov, at "manglen" i filmskuespillerinden Vera Kholodnaya var meget at foretrække frem for den teatralske melodi af Runich" [9] [10] .
Filmkritiker Wanda Rosolovskaya anmeldte filmen i detaljer i bogen Russian Cinematography i 1917. (1937) [12] [13] [14] .
Hvor skurkens rolle i den klassiske familietrekant i konventionelle film blev spillet af forføreren, der skubbede lysets kvinde ind i en udenomsægteskabelig affære, er skurkens rolle her i Tortured Souls flyttet til manden, der forhindrer foreningen af to elskende. . Samfundsloven var på deres side. Rutskayas anerkendelse vakte ikke foragt for hende, men omgav hende tværtimod med en glorie af herlighed. Kærlighedens triumf over den sekulære menings konventioner og ægteskabets kæder fandt sit levende udtryk i filmen [15] .
V. Rosolovskaya analyserede "to dele af filmen - den anden og den femte, som er kendetegnet ved situationens mangfoldighed og handlingens skarphed" [16] . "I det andet fragment, der blev valgt til undersøgelsen," bemærkede hun, "er der meget mere instruktør-opfindsomhed og egentlig filmkunst, og scenariernes positioner er skarpere" [17] .
At dømme efter filmen Tormented Souls var kunsten at klippe i 1917, selv i en almindelig film, på et relativt højt niveau. Scenen blev ikke længere filmet fra ét udsigtspunkt, som i den tidligere periode. Scenen var opdelt i en række montagefraser i overensstemmelse med de dramatiske bestemmelser og skuespillerens skuespil; logikken i intra-frame handling og bevægelsen af skuespilleren i rammen korrelerede med længden og arten af montagesætningen [18] .