Internationalisering og lokalisering

Inden for databehandling er internationalisering og lokalisering (ofte forkortet til i18n og L10n ) [1]  midler til at tilpasse computersoftware til andre sprog, regionale forskelle og de tekniske krav på et bestemt marked. [2] Internationalisering er processen med at udvikle softwareapplikationer, der potentielt kan tilpasse sig forskellige sprog og regioner uden tekniske ændringer. Lokalisering er processen med at tilpasse internationaliseret software til en bestemt region eller sprog ved at tilføje lokale komponenter og oversat tekst. Lokalisering (som potentielt udføres flere gange for forskellige sprog) udnytter den infrastruktur eller fleksibilitet, som internationaliseringen giver (hvilket ideelt set kun udføres én gang før lokalisering eller som en integreret del af den løbende udvikling). [3]

Titel

Begreberne forkortes ofte til i18n (hvor 18 er antallet af bogstaver mellem det første bogstav i og det sidste bogstav n i ordet " internationalisering "  , brugen blev introduceret af DEC i 1970'erne eller 80'erne) [4] [5 ] og L10n for " lokalisering "  på grund af ordets længde. [1] [6] Nogle forfattere bruger den sidste forkortelse med stort for at hjælpe med at skelne mellem de to forkortelser. [7]

Nogle virksomheder, såsom IBM og Oracle , bruger udtrykket " globalisering"  ( eng .) , forkortet g11n ) , for en kombination af lokalisering og internationalisering. [8] .

Microsoft definerer internationalisering som en kombination af såkaldt "World-Readiness" og lokalisering. "World-Readiness" er en udvikleropgave, der gør det muligt for produktet at blive brugt med flere scripts og kulturer (globalisering) og dele UI-ressourcer i et lokaliserbart format (“ localizability ”  (engelsk) , forkortet L12y ). [9] [10]

Hewlett-Packard og HP-UX skabte et system kaldet National Language Support, eller Native Language Support, eller NLS, for at skabe lokaliserbar software. [2]

Omfang

Ifølge Software Without Borders omfatter designaspekter, der skal tages i betragtning, når et produkt internationaliseres, "datakodning, data og dokumentation, softwareoprettelse, hardwareenhedssupport, brugerinteraktion"; mens de vigtigste designområder at overveje, når man bygger et fuldt internationaliseret produkt fra bunden, er "brugerinteraktion, algoritmedesign og dataformater, softwaretjenester, dokumentation [2] .

Oversættelse er normalt den mest tidskrævende komponent i sproglokalisering. [2] Dette kan omfatte:

• Til film, video og lyd, oversættelse af talte ord eller musikalske tekster, ofte ved hjælp af dubbing eller undertekster.
• Oversættelse af tekst til trykt materiale, digitale medier (evt. inklusive fejlmeddelelser og dokumentation)
• Mulig ændring af billeder og logoer indeholdende tekst til at inkludere oversættelser eller generiske ikoner [2]
• Forskellige oversættelseslængder og forskelle i tegnstørrelser (f.eks. mellem latinske bogstaver og kinesiske tegn) kan få layouts, der fungerer godt på ét sprog, til at fungere dårligt på andre [2]
• Redegørelse for forskelle i dialekt, register eller sort [2]
• Skriveregler som:
  • Talformatering (især decimalseparator og ciffergruppering)
  • Dato- og tidsformat, eventuelt inklusiv brug af forskellige kalendere

Softwareinternationalisering Forretningsprocesser

For at bringe et produkt til det internationale marked, er det vigtigt at overveje de mange markeder, som produktet kan komme ind på. [2] Detaljer såsom feltlængde for postadresser, unikt adresseformat, muligheden for at gøre postnummerfeltet valgfrit til adressering i lande, der ikke har postnumre, eller tilstandsfeltet for lande, der ikke har stater, og indførelse af et ekstra felt til registrering i lande for at overholde lokale love er blot nogle af de eksempler, der gør internationalisering til et komplekst projekt. [11] [7] [12] En bredere tilgang tager højde for kulturelle faktorer, såsom tilpasning af forretningsproceslogik eller inkorporering af individuelle kulturelle (adfærdsmæssige) aspekter. [2] [13]

Så tidligt som i 1990'erne gjorde virksomheder som Bull i vid udstrækning brug af maskinoversættelse ( Systran ) til alle deres oversættelsesaktiviteter: menneskelige oversættere udførte forredigering (gør inputdata maskinlæsbare) og efterredigering [2] .

Noter

1. ↑ 1 2 Lokalisering vs. internationalisering . World Wide Web Consortium . Hentet 19. maj 2021. Arkiveret fra originalen 3. april 2016. (ubestemt)
2. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Software uden grænser: En multi-platform, multi-kulturel, multi-nation tilgang / Patrick AV Hall ; Martyn A. Gammel. - Wiley, 1996. - ISBN 978-0-471-96974-7 .
3. ↑ Bert Esselink. Lokaliseringens udvikling . — Multilingual Computing and Technology, 2003. — “I en nøddeskal drejer lokalisering sig om at kombinere sprog og teknologi for at producere et produkt, der kan krydse kulturelle og sproglige barrierer. Ikke mere, ikke mindre." Arkiveret 7. september 2012 på Wayback Machine
4. ↑ Ordliste over W3C-jargon . World Wide Web Consortium . Hentet 13. oktober 2008. Arkiveret fra originalen 24. august 2011. (ubestemt)
5. ↑ Oprindelse af forkortelsen I18n . Hentet 19. maj 2021. Arkiveret fra originalen 27. juni 2014. (ubestemt)
6. ↑ GNU gettext-værktøjer: Begreber . GNU projekt . "To lange ord dukker hele tiden op, når vi diskuterer støtte til modersmål i programmer, og disse ord har en præcis betydning, der er værd at forklare her, én gang for alle i dette dokument. Ordene er internationalisering og lokalisering. Mange mennesker, der var trætte af at skrive disse lange ord igen og igen, tog den vane at skrive i18n og l10n i stedet, citere det første og sidste bogstav i hvert ord og erstatte løbegangen af ​​mellembogstaver med et tal, der blot fortæller hvor mange sådanne bogstaver. der er." Hentet 29. oktober 2019. Arkiveret fra originalen 18. september 2019. (ubestemt)
7. ↑ 12 alan . Hvad er internationalisering (i18n), lokalisering (L10n) og globalisering (g11n  )  ? (29. marts 2011). - "Det store L i L10n hjælper med at skelne det fra det lille i i i18n." Arkiveret fra originalen den 2. april 2015.  (ubestemt)
8. ↑ IBM Globalization (17. marts 2016). Arkiveret fra originalen den 31. marts 2016. (ubestemt)
9. ↑ Globalisering trin for trin . Arkiveret fra originalen den 12. april 2015. (ubestemt)
10. ↑ Globalisering Trin-for-trin: Forstå internationalisering . Arkiveret fra originalen den 26. maj 2015. (ubestemt)
11. ↑ RJ Gabriel. Lokalisering: Opbygning af en global webapplikation . snapkraft . Hentet 9. april 2022. Arkiveret fra originalen 8. april 2022. (ubestemt)
12. ↑ Internationale adresseformater . Microsoft Developer Network . Microsoft. Hentet 10. december 2013. Arkiveret fra originalen 16. december 2018. (ubestemt)
13. ↑ Pawlowski, JM (2008): Kulturprofiler: Facilitering af global læring og videndeling. Proc. af ICCE 2008, Taiwan, nov. 2008. Udkast til version Arkiveret 16. juli 2011 på Wayback Machine