Trafikstrøm

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 30. august 2014; checks kræver 13 redigeringer .

Trafikstrømmen er bevægelsen af ​​køretøjer bestilt af transportnettet.

Passagerernes bevægelse kaldes passagertrafik , godsbevægelsen kaldes godstrafik , bevægelsen af ​​fodgængere kaldes fodgængertrafik .

Følgende hovedindikatorer bruges til at karakterisere trafikstrømme:

Trafikstrømsteorier

I verdenslitteraturen er den allerførste og største monografi om teorien om trafikstrømme arbejdet af S. Drew og R. Donald "Teori om trafikstrømme og deres styring." Den undersøger i detaljer elementerne i " fører - bil - vej " systemet og bygger trafikstrømsmodeller, beskriver processen med dannelse og videre funktion af trafikstrømmen, dens formalisering og beskrivelse baseret på matematiske modeller, overvejer metoder til regulering af trafikken på komplekse vejkryds og motorveje og design af højtydende transportsystemer med høj gennemstrømning.

Der lægges stor vægt på en systematisk tilgang til transportproblemer, og metoderne for sandsynlighedsteori , matematisk statistik og køteori , der er vigtige for anvendelser, beskrives . Af stor interesse er den såkaldte deterministiske tilgang til transportproblemer og metoden til fysiske analogier. En del af bogen er helliget nogle praktiske problemer i forbindelse med udformning af veje og trafikstyring.

Dybtgående forskning inden for undersøgelse af trafikstrømme blev udført af T. Metson, R. Smith, W. Leitzbach og andre videnskabsmænd fra University of Tokyo H. Inose og T. Hamada udarbejdede en monografi, der behandler problemet med indsamling og behandling oplysninger om parametrene for trafikstrømme, og også spørgsmål om deres vurdering og prognose.

I arbejdet med V.V. Silyanova [1] overvejede spørgsmålene om vurdering af motorvejes kapacitet med hensyn til deres design , effektiviteten af ​​at træffe designbeslutninger samt brugen af ​​individuelle midler til at organisere trafikken; resultaterne af undersøgelsen af ​​bevægelsesmønstrene for trafikstrømme under reelle vejforhold er givet; på grundlag af disse observationer fastlægges niveauerne af trafikkomfort og værdien af ​​den optimale trafikbelastning på vejen; opmærksomhed rettes mod metoderne til simuleringsmodellering af trafikstrømme; metoder til beregning af gennemløbet af vejelementer præsenteres.

Trafikmængde

Køretøjers trafikintensitet  er antallet af køretøjer, der passerer gennem vejens tværsnit i en bestemt retning eller retninger pr. tidsenhed: N a \ u003d n a / t

Skelne mellem specifik og reduceret bevægelsesintensitet.

Det er den givne intensitetsværdi, der bruges i beregningerne af trafikstrømme og veje. Det tidsinterval (time, dag, år), som trafikintensiteten bestemmes for, afhænger af formålet med undersøgelsen. Det skal tages i betragtning, at trafikkens intensitet er præget af betydelige udsving både i tid på døgnet, ugedage og sæson samt i dele af vejnettet. [2]

En kraftig stigning i motoriseringen førte til en ændring i mønsteret af intensitetsudsving. Udsving i trafikintensitet i løbet af året er karakteriseret ved koefficienten for årlige ujævnheder: K g = W m / W g , hvor W m og W g   er henholdsvis den månedlige og den årlige trafikmængde.

Koefficienten K g anvendes ved beregning af den årlige trafikmængde: W g = N a D m / ( K g K c ), hvor N a er den målte trafikintensitet, avt./h; D m - antallet af dage i en måned; K c - koefficient for daglig ujævn bevægelse.

Fordelingen af ​​trafikintensitet på ugedage er karakteriseret ved dens maksimale værdi om fredagen, hvor bilen benyttes af det største antal individuelle ejere. Denne intensitetsværdi skal tages som den beregnede.

I dagtimerne observeres som udgangspunkt den højeste trafikintensitet i morgenmyldretiden, efterfulgt af en lille nedgang, hvorefter trafikintensiteten gradvist stiger frem til aftenmyldretiden, som er langt længere tidsmæssigt end morgenmyldretiden. .

Transport er opdelt i tre kategorier: offentlig transport, ikke-offentlig transport og personlig eller individuel transport.

Sammensætningen af ​​trafikstrømmen er kendetegnet ved forholdet mellem køretøjer af forskellige typer i den. Vurderingen af ​​trafikstrømmens sammensætning foretages hovedsageligt af den procentvise sammensætning eller andel af køretøjer af forskellige typer. Denne indikator har en betydelig indflydelse på alle trafikparametre. Sammensætningen af ​​trafikstrømmen afspejler dog i høj grad den samlede sammensætning af bilparken i regionen. Sammensætningen af ​​trafikafviklingen påvirker trængslen på vejene, hvilket primært skyldes en væsentlig forskel i bilernes overordnede dimensioner. Hvis længden af ​​indenlandske biler er 4-5 m, lastbiler 6-8, så når længden af ​​busser 11, og vejtog 24 m. En ledbus har en længde på 16,5 m.

Noter

  1. ↑ Silyanov V.V. Teori om trafikstrømme i vejdesign og trafikorganisering. – 1997.
  2. ↑ Gorev A. E., Böttger K., Prokhorov A. V., Gizatullin R. R. Transportmodellering / A. E. Gorev. — 1. udgave. — SPbGASU. - St. Petersborg: SPbGASU, 2015. - S. 30. - 168 s.

Links

  Gå til Wikidata-elementet  I bibliografiske kataloger