Zakarias (slægt)

Zakarias

Våbenskjold fra familien Zacharias [1]
moderland Albanien
Ejendomme Budva , Dangum, Sati, Gladri og Dushmani

Zacharias  er en albansk adelsslægt, som første gang blev nævnt i det 14. århundrede [2] . En vis Nicholas Zacharias nævnes første gang i 1385 som kommandør for det balsiske dynasti og guvernør i Budva i 1363 [3] . Efter over tyve års tro tjeneste gjorde Nicholas Zacharias oprør i 1386 og blev hersker over Budva . Men i 1389 erobrede George II Balsic byen igen [4] .

Historie

Nicholas Zacharias navn optræder som Nikola Sakata i mange originale venetianske og Raguzin-dokumenter (som guvernør i Budva i 1383 , en indflydelsesrig person i Zeta i 1386 og Lord Dagnum i perioden med samarbejde med den balsiske familie ) [5] [6] [7] . Dette er grundlaget for nogle konklusioner om, at Nicholas Zacharias og Nicola Sakat er den samme person, som er forbundet med Koja Zacharias [8] . Komnen Arianiti fra huset Arianiti giftede sig med datteren af ​​Nicholas Zacharias Sakati, hersker over Budva. De havde tre sønner (Giorgi, Muzaka og Vladan) og en datter, som giftede sig med Pala Dukagjini [9] .

I 1396 , takket være en gunstig politisk situation, erobrede Koca Zacharia Dagnum Slot og erklærede sig selv som vasal af den osmanniske sultan Bayazet . I sit andet ægteskab giftede Balsha III sig med Beaulieu, datter af Koji Zacharias, i 1412 eller i begyndelsen af ​​1413 [10] . I 1415 døde deres eneste søn og eneste mandlige efterkommer af Balsha-familien [11] . Koca beholdt kontrollen over regionen, og efter hans død blev de givet til hans eneste søn, Leka Zachariah.

Ifølge Marin Barleti havde han i 1445, under ægteskabsceremonien for Skanderbegs søster Mamika Kastrioti, en tvist med Leka Dukajini. Årsagen til denne strid var en kvinde ved navn Irina Dushmani, arving fra Dushmani-klanen . Hun så ud til at foretrække Leka Zacharias, selvom Leka Dukajini afviste dette. Der var en træfning og Leka Dukajini blev såret og kun reddet ved indgriben fra Vrana Conti . To år senere, i 1447 , blev Leka Zachariah dræbt i et baghold, og Leka Dukagjini blev anklaget for mordet.

Autentiske venetianske dokumenter viser, at dette mord fandt sted i 1444 [12] . Ifølge den venetianske krønikeskriver Stefano Magno var det Nicholas Dukajin, en vasal af Zacharias, der dræbte Lek Zacharias i kamp, ​​og ikke Lek, som Marin Barleti hævder [13] . Stefano Magno udtalte også, at før hans død udtrykte Leka Zaharia et ønske om, at hans ejendom blev overført til den venetianske republik [14] .

Efter Leka Zacharias død, som ikke efterlod sig arvinger, skulle fæstningen Dagnum overgå til Lezha-ligaen ledet af Skanderbeg, som Leka Zachariah var medlem af. Hans mor overgav imidlertid slottet til Republikken Venedig. Disse begivenheder provokerede den albansk-venetianske krig (1447-1448), som varede to år. Til sidst forblev Dagnum Slot i hænderne på venetianerne, som lovede at betale en årlig hyldest til Skanderbeg [15] .

Ifølge Ekrem Vlora var nogle medlemmer af Zacharias-familien oprindeligt ortodokse kristne , og konverterede derefter til romersk -katolicismen i 1414 [16] .

Boja Zacharias, en albansk adelsmand , som også var medlem af Zacharias-familien, døde i en brand i det venetianske Scutari i oktober 1448 [17] .

Noter

  1. ↑ Heraldika Shqiptare, Gjin Varfi, 2000, ISBN 9992731850 ISBN 978-9992731857
  2. ↑ Anamali, Skënder (2002), Historia e popullit shqiptar në katër vëllime , vol. I, Botimet Toena, s. 268, OCLC 52411919 
  3. ↑ The Late Medieval Balkans: A Critical Survey from the Late Twelfth Century to the Ottoman Conquest Forfatter John Van Antwerp Fine Edition genoptryk, illustreret Publisher University of Michigan Press, 1994 ISBN 0-472-08260-4 , ISBN 978-0-472 08260-5 s. 419
  4. ↑ The Late Medieval Balkans: A Critical Survey from the Late Twelfth Century to the Ottoman Conquest Forfatter John Van Antwerp Fine Edition genoptryk, illustreret Publisher University of Michigan Press, 1994 ISBN 0-472-08260-4 , ISBN 978-0-472 08260-5 s. 392
  5. ↑ Istorija Crne Gore (2): Od kraja XII do kraja XV vijeka  (Cro.) . Rød. za historiju Crne Gore, 1970. — S. 42, 51—. . - “ved honorary 1383 ... reserven af ​​Budva Nikola Sakat ... oversvømmet brugte den samme zhu og Ђurђа II Stratsimiroviћ for mindre magt Nikola og Andrey Sakat, på deres zetski gospodar i henhold til råd fra Dukaђin, henrettelse ... Nikolaj Sakat efter dette ved odlukam Dubrovchkog Malog viјeћa slutningen af ​​marts 1386. Sikke et tab af Zetis personlighed...”.
  6. ↑ Albanološki institut u Prištini (1968), Gjurmime albanologjike, bind 7-8 , Priština: Filozofski fakultet u Prištini. Katedra za albanologiju, s. 123, 124 , < https://books.google.com/books?id=2ZniAAAAMAAJ&q=%22nikola+sakat%22&dq=%22nikola+sakat%22&hl=da&sa=X&ei=QrklT_DUIY7EsgbrkuiRDw&yredir > _esc . Hentet 29. januar 2012. Arkiveret 23. januar 2020 på Wayback Machine 
  7. ↑ Božić, Ivan (1979), Nemirno pomorje XV century , Beograd: Srpska književna zadruga, s. 214 OCLC 5845972 _ _ D0%BA%D0%B0%D0%B4%D0%B0%D1%80&q=%22%D0%94%D0%BE%D0%BA%D1%83%D0%BC%D0% B5%D0%BD %D1%82%D0%B8+%D0%BD%D0%B0%D0%B3%D0%BE%D0%B2%D0%B5%D1%88%D1%82%D0%B0% D0%B2%D0 %B0%D1%98%D1%83+%D1%81%D0%B0%D0%BC%D0%BE+%D1%82%D1%80%D0%B0%D0%B3%D0 %BE%D0% B2%D0%B5%3A+%D0%BC%D0%BB%D0%B5%D1%82%D0%B0%D1%87%D0%BA%D0%B8+%D1%83%D0 %BF%D1% 80%D0%B0%D0%B2%D0%BD%D0%B8%D1%86%D0%B8+%D0%BF%D0%BE%D0%B2%D0%B5%D1%80 %D0%B8% D0%BB%D0%B8+%D1%81%D1%83+1404.+%D0%B3%D0%BE%D0%B4%D0%B8%D0%BD%D0%B5+%D0 %B5%D0% BF%D0%B8%D1%81%D0%BA%D0%BE%D0%BF%D1%81%D0%BA%D0%B8+%D0%B3%D1%80%D0%B0 %D0%B4+% D0%91%D0%B0%D0%BB%D0%B5%D1%87+%D1%98%D0%B5%D0%B4%D0%BD%D0%BE%D0%BC+% D0%BF%D1 %80%D0%BE%D0%BD%D0%B8%D1%98%D0%B0%D1%80%D1%83+%D0%BF%D0%BE%D0%B4+%D1 %83%D1% 81%D0%BB%D0%BE%D0%B2%D0%BE%D0%BC+%D0%B4%D0%B0+%D0%BF%D1%80%D0%B8%D0%B7 %D0%BD% D0%B0+%D0%BF%D1%80%D0%B0%D0%B2%D0%B0+%D0%B1%D0%B0%D0%BB%D0%B5%D1%87%D0 %BA%D0% BE%D0%B3+%D0%B5%D0%BF%D 0%B8%D1%81%D0%BA%D0%BE%D0%BF%D0%B0%22#search_anchor > Arkiveret 23. januar 2020 på Wayback Machine 
  8. ↑ Albanološki institut u Prištini (1968), Gjurmime albanologjike, bind 7-8 , Priština: Filozofski fakultet u Prištini. Katedra za albanologiju, s. 124 , < https://books.google.com/books?id=2ZniAAAAMAAJ&q=%22nikola+sakat%22&dq=%22nikola+sakat%22&hl=da&sa=X&ei=QrklT_DUIY7EsgbrkuiRDw&redir_esc=y > . Hentet 29. januar 2012. Arkiveret 23. januar 2020 på Wayback Machine 
  9. ↑ Anamali, Skënder (2002), Historia e popullit shqiptar në katër vëllime , vol. I, Botimet Toena, s. 255-257, OCLC 52411919 
  10. ↑ Albanološki institut u Pristini 1968 s. 125 Arkiveret 5. april 2022 på Wayback Machine : "Poznato je takođe da se Balša III krajem 1412 or početkom 1413 godine oženio u drugom braku ćerkom Koe Zaharije"
  11. ↑ Spremić, 2004 , s. 73-108

    snart је dochekao stor nesreћu: 1415. die јmu је syn јedinats. Tako Jelena reddede unuken, og Balshika-dynastiet efterlod hende uden en muskog-arving
  12. ↑ Schmitt, Oliver Jens (2001), Das venezianische Albanien (1392-1479) , München: R. Oldenbourg Verlag GmbH München, s. 300, ISBN 3-486-56569--9 , < https://books.google.com/books?id=eKKS3u7iPWcC&pg=PA490 > Arkiveret 22. oktober 2020 på Wayback Machine 
  13. ↑ Božić, Ivan (1979), Nemirno pomorje XV century , Beograd: Srpska književna zadruga, s. 364 OCLC 5845972 _ _ %D0%B5%D0%BD%D0%BE+%D1%98%D0%B5+%D1%81%D0%B2%D0%B5+%D1%88%D1%82%D0%BE+% D1%81%D0 %B5+%D0%B7%D0%B0%D1%82%D0%B5%D0%BA%D0%BB%D0%BE+%D1%83+%D0%9B%D0%B5%D0 %BA%D0% B8%D0%BD%D0%BE%D1%98+%D0%BA%D1%83%D1%9B%D0%B8%2C+%D1%83%D1%81%D1%82% D1%83%D0 %BF%D1%99%D0%B5%D0%BD%D0%BE+%D0%B8%D0%BC+%D1%98%D0%B5+%D1%83+%D0%BF%D1 %80%D0% BE%D0%BD%D0%B8%D1%98%D1%83%2C+%D1%80%D0%B0%D0%B4%D0%B8+%D0%B8%D0%B7%D0 %B4%D1% 80%D0%B6%D0%B0%D0%B2%D0%B0%D1%9A%D0%B0%22&q=%22%D0%9E%D0%BD%D0%B8+%D1% 81%D1%83 +%D0%BE%D0%B1%D0%B5-+%D1%9B%D0%B0%D0%BB%D0%B8+%D0%B4%D0%B0+%D1%9B%D0 %B5+%D0% B2%D0%B5%D1%80%D0%BD%D0%BE+%D1%81%D0%BB%D1%83%D0%B6%D0%B8%D1%82%D0%B8+ %D0%A0% D0%B5%D0%BF%D1%83%D0%B1%D0%BB%D0%B8%D1%86%D0%B8.+%D0%A7%D0%BB%D0%B0 %D0%BD% D0%BE%D0%B2%D0%B8%D0%BC%D0%B0+%D0%BF%D0%BE%D1%80%D0%BE%D0%B4%D0%B8-+ %D1%86% D0%B5+%D0%9B%D0%B5%D0%BA%D0%B5+%D0%97%D0%B0%D0%BA%D0%B0%D1%80%D0%B8%D1 %98%D0% B5+%E2%80%94+%D0%BC%D 0%B0%D1%98%D1%86%D0%B8+%D0%91%D0%BE%D1%88%D0%B8%2C+%D1%81%D0%B5%D1%81%D1%82% D1%80%D0%B8+%D0%91%D0%BE%D1%99%D0%B8+%D0%B8+%D1%9A%D0%B5%D0%B3%D0%BE%D0%B2%D0% BE%D0%BC+%D1%81%D0%B5%D1%81%D1%82%D1%80%D0%B8%D1%9B%D1%83+%D0%9A%D0%BE%D1%98 %D0%B8+%E2%80%94+%D0%BE%D1%81%D1%82%D0%B0%D0%B2%D1%99%D0%B5%D0%BD%D0%BE+%D1% 98%D0%B5+%D1%81%D0%B2%D0%B5+%D1%88%D1%82%D0%BE+%D1%81%D0%B5+%D0%B7%D0%B0%D1%82% D0%B5%D0%BA%D0%BB%D0%BE+%D1%83+%D0%9B%D0%B5%D0%BA%D0%B8%D0%BD%D0%BE%D1%98+% D0%BA%D1%83%D1%9B%D0%B8%2C+%D1%83%D1%81%D1%82%D1%83%D0%BF%D1%99%D0%B5%D0%BD% D0%BE+%D0%B8%D0%BC+%D1%98%D0%B5+%D1%83+%D0%BF%D1%80%D0%BE%D0%BD%D0%B8%D1%98%D1 %83%2C+%D1%80%D0%B0%D0%B4%D0%B8+%D0%B8%D0%B7%D0%B4%D1%80%D0%B6%D0%B0%D0%B2%D0 %B0%D1%9A%D0%B0%2C%22#search_anchor > Arkiveret 13. marts 2020 på Wayback Machine 
  14. ↑ Božić, Ivan, Nemirno pomorje XV århundrede , Beograd: Srpska književna zadruga, s. 364 OCLC 5845972 _ _ %D0%BD%D1%83%22+%D0%BF%D0%B0%D0%B2%D0%BB%D0%B5&q=%22%D0%97%D0%B0%D1% 82%D0%BE+ %D0%B8%D0%BC+%D1%98%D0%B5+%D0%A4%D1%80%D0%B0%D0%BD%D1%9B%D0%B5%D1%81% D0%BA%D0 %BE+%D0%9A%D0%B2%D0%B8%D1%80%D0%B8%D0%BD+%D0%BF%D0%BE%D1%82%D0%B2%D1% 80%D0%B4 %D0%B8%D0%BE+%D0%BF%D0%BE%D1%81%D0%B5%D0%B4%D0%B5+%D0%B8+%D1%81%D1%82% D0%B5%D1 %87%D0%B5%D0%BD%D0%B0+%D0%BF%D1%80%D0%B0-+%D0%B2%D0%B0.+%D0%9F%D0% B0%D0%B2 %D0%BB%D1%83+%D0%B8+%D0%9B%D0%B5%D0%BA%D0%B8+%D0%94%D1%83%D0%BA%D0%B0 %D1%92% D0%B8%D0%BD%D1%83+%D0%BF%D1%80%D0%B8%D0%B7%D0%BD%D0%B0%D1%82%D0%B0+% D1%81%D1 ​​%83+%D1%81%D0%B5%D0%BB%D0%B0+%D0%92%D0%B8%D1%9B%D0%B0%2C+8%D0%B0%D0 %A8%D0% B0%2C+%D0%A1%D0%B8%D0%BF%D1%81%D1%9B%D0%B8%D1%81%D1%82+%D0%B8+%D0%92% D0%B0%D0 %B7%D1%81%D1%9B%D1%82%D0%B0+%28%D0%BF%D0%BE%D1%81%D0%BB%D0%B5%D0%B4% D1%9A%D0 %B5%22+#search_anchor > Arkiveret 31. marts 2020 på Wayback Machine 
  15. ↑ Gjergj Kastrioti Skënderbeu, 1405-1468 Bind 4 af (Vepra të plota) / Fan S(tylian) Noli, Fan Stylian Noli Forfatter Fan Stylian Noli Udgiver Naim Frashëri, 1967 s. 90-92
  16. ↑ Bey Vlora, Ekrem De herskende familier i Albanien i den før-osmanniske periode (utilgængeligt link) . Robert Elsie. - "ti. Zacharias Dette navn refererer til Zacharias, der var herrer over Danjo i det fjortende århundrede. Oprindeligt ortodokse konverterede de til den romersk-katolske kirke i 1414 og forsvandt efterfølgende fra historien." Dato for adgang: 23. januar 2012. Arkiveret fra originalen 27. januar 2012. 
  17. ↑ Schmitt, Oliver Jens (2001), Das venezianische Albanien (1392-1479) , München: R. Oldenbourg Verlag GmbH München, s. 304, ISBN 3-486-56569--9 , < https://books.google.com/books?id=eKKS3u7iPWcC&printsec=frontcover&dq=inauthor:%22Oliver+Jens+Schmitt%22&hl=da&ei=F_RFT8QOZult=F_RFTSuXd2&ei=F_RFT8QOZd2&ei=F_RFT8QOZult=F_RFTSuXd2&ei=F_RFT8QOc result&resnum=1&ved=0CCYQ6AEwAA#v=onepage&q&f=false > Arkiveret 3. februar 2022 på Wayback Machine 

Kilder