Ildfuglen er et litterært og kunstnerisk magasin udgivet af russisk emigration i 1921-1926 i Berlin og Paris .
"Abonnementet på det store månedlige litterære og kunstnerisk illustrerede magasin "FIRE BIRD" er åbent. Tidsskriftet vil blive udgivet i store månedlige numre, i dette nummers bind, med talrige illustrationer, på kridtpapir. Nogle af illustrationerne er i maling. Hvert nummer har et særligt farverigt omslag. De bedste russiske kunstneriske og litterære kræfter i udlandet deltager i bladet. Hvert nummer indeholder historier, essays, digte, kritiske artikler. Illustrerede undersøgelser af russisk kunstnerliv i udlandet. Det russiske teater i udlandet” - sådan annoncerede dets skabere magasinet i den første udgave af 1921.
Tidsskriftets chefredaktør var den kendte kunsthistoriker og kunstner G. K. Lukomsky , den litterære afdeling blev ledet af den fremragende digter Sasha Cherny , redaktionen og finansieringen blev overtaget af A. E. Kogan , den tekniske del blev ledet af den tidligere chef for trykkeriet og forlaget Golike og Vilborg B. G. Scamoni . De største skikkelser af russisk kultur samarbejdede aktivt i magasinet.
Der var 14 numre i alt. Heraf udkom nr. 4-5 under samme cover, som det var julenummeret. Nummer 1-13 blev udgivet i Berlin, og nummer 14 blev udgivet i Paris.
Bladets oplag var omkring tre hundrede eksemplarer.
I marts 2001 donerede Raymond Clark et sæt The Firebird-magasiner til den russiske kulturfond [1] .
Nu er det fulde sæt af tidsskriftet i det russiske statsbibliotek i afdelingen for sjældne bøger. Nogle artikler og reproduktioner udgivet i The Firebird er endnu ikke blevet genoptrykt nogen steder.
En gennemgang af numrene giver os mulighed for at konkludere, at alle numre havde et fælles tema, som blev sporet i alle genrer præsenteret i tidsskriftet: fra reproduktioner til kritiske artikler. Hovedemnerne for publikationer var Ruslands tid, fortid og nutid, mennesket og naturen, teater og kunst. Men nostalgiske motiver lyder i hvert nummer, i hvert nummer er hovedtemaet Ruslands kultur.
forener ideen om tid, fremtidens tema, fortid og nutid. Ideen om forskellen mellem tider, deres uoverensstemmelser med hinanden, kløften mellem fortid og nutid, temaet for den ukendte fremtid. Denne idé ses især tydeligt, efter min mening, i artiklen af A. N. Tolstoy "Før malerierne af Sudeikin ": "Og nu står vi på den anden side af afgrunden. Fortiden er en bunke rygende ruiner. Hvad skete der med kunsten? Er den død? Eller overlever dens overlevende rester i et århundrede?
I digtet af Sasha Cherny "Art", placeret de allerførste, er antikke motiver tydeligt synlige, der adresserer fortiden. Berømte karakterer af antikke græske og romerske myter er nævnt, billedet af Kristus spiller en vigtig rolle.
Midt i udgaven står værker, der beskriver nuet, selve det øjeblik, der netop sker "nu". For eksempel taler selv selve titlen på Alexander Pleshcheevs artikel " M. Fokin og den nye ballet" om skabelsen af noget nyt i nutiden. At der i det øjeblik, hvor læseren lever, sker noget et sted, at livet er i fuld gang og ikke står stille.
Hovedideen i det andet spørgsmål er forholdet mellem mennesket og naturen, naturen af forskellige steder. Derfor er der i denne udgave af Firebird-magasinet en masse gengivelser af landskaber, ikke portrætter. For eksempel en gengivelse af V. Shukhaevs maleri "Landskab "Finland"". Her præsenteres menneskelivet gennem naturens prisme, på grund af dette, sådanne historier som for eksempel "malurt-græs" Grebenshchikova G. D. , "Primrose" Arkivkopi dateret 9. august 2014 på Wayback Machine Drozdova A. M. , digt S Cherny "Forår på Krestovsky", mange reproduktioner skildrer mennesker på baggrund af naturen. I K. Balmonts digt "Remembrance" er mange navne på forskellige steder nævnt, dette er en afspejling af nostalgien fra den russiske emigration:
Når jeg drømmer i skumringen ved bølgerne i lang tid,
Og tidevandet marcherer, skakten plasker bag skakten,
Jeg er ung igen. Stærk i Volga-floden.
Og Kaspieren hvisker til mig: "Har du været i Persien?"
Jeg har ikke været i Persien. Men jeg husker vores
Indfødte regioner. Døve Kabarda.
Balkanbjergenes klippe ...
Temaet nostalgi kan også spores i udvælgelsen af reproduktioner: Det er i andet nummer, at B. Grigorievs malerier fra cyklussen "Russiske ansigter" udgives for første gang.
Tredje nummer af magasinet Firebird er dedikeret til teatret. Det begynder med en gengivelse af et maleri af K. Somov , meget ironisk og maskeradeteatralsk. Handlingen beskrevet på billedet foregår om natten. En mand i et åbenlyst maskeradekostume jagter, med armene strakt underholdende, to grinende damer, hvoraf den ene er iført maske. Umiddelbart efter billedet er der en artikel af G. R. "Til produktion af Salome", indeholdende annonceringen af både navnet på forestillingen angivet i artiklens titel og emigrantteatret som helhed: "En stor plads blandt dem, der flygtede, er besat af kunstnere, blandt dem er de bedste repræsentanter for vores teatre. Hvis man kigger bunkerne af emigrantaviser igennem med alle deres udmeldinger om koncerter, balletter, optrædener, kan man sagtens forestille sig, at man er midt i en stor sæson et sted i Moskva eller St. Petersborg.
Det bliver klart, at teatret indtog en betydelig plads i emigrernes liv, og det var umuligt ikke at dedikere mindst et nummer til det, da bladet som helhed var beregnet til at dække hele den russiske emigrations kulturelle liv.
Nummer 4 og 5 er kombineret og dedikeret til julen. Begge disse numre er dedikeret til Rusland og dets kultur. Det er ikke tilfældigt, at der på siderne af disse numre er reproduktioner fra cyklussen "Billeder af Rusland", og gengivelsen af maleriet af I. Bilibin tjente som omslag til 4-5 numre .
Titlen på S. Chernys digt "Legetøj" er skrevet med en skrifttype i antik stil, efter det kommer historien om K. D. Balmont "På en ulvefrakke", hvor motiverne for kulturen i det gamle Rus er tydeligt synlige. Ved siden af teksten ses en gengivelse af I. Bilibins maleri "Russian Fairy Tale".
I begyndelsen af udgivelsen er der også en historie af Sokolov-Mikitov "Ved juletid" Arkivkopi dateret 9. august 2014 på Wayback Machine , hvilket igen indikerer, at dette nummer hører til temaet for kulturen i Rusland.
Nummer 6 viser Rusland i nutiden, det er en logisk fortsættelse af den forrige.
For eksempel, i A. N. Tolstoys historie "Four Paintings of a Magic Lantern" Arkivkopi dateret 28. maj 2014 på Wayback Machine , vises en persons synspunkt på Rusland, der afspejler den nyligt forgangne æra: "... tabt Rusland er en dej af mudder, blodlus ... "; “... Hvor meget blod er der blevet udgydt?.. Hvor meget mel er der taget?.. Ja, er der overhovedet en levende person tilbage der?.. Hvor skal man løbe?
Ved siden af teksten ses reproduktioner af malerier, der forestiller "russisk porcelæn". Disse billeder er symbolske: de antyder til læseren, at russisk kultur har nået et meget højt udviklingsniveau, det er unikt, men stadig meget skrøbeligt.
I det syvende nummer præsenterer forfatterne og kompilatorerne af Zhar-Ptitsa-magasinet deres holdning til Rusland i nutiden, længsel efter fortiden, forbi Rusland. Omslaget på selve nummeret er lavet i russisk folkestil, ved siden af digtene på side 2-3 er der etuder, typisk russisk i stilen.
Allerede i begyndelsen af nummeret er Kalmas digt "Rus" placeret, der afspejler stemningen i den russiske emigration:
... Alt er brændt, hakket,
Markerne tykner igen,
Bare ikke tabt i hjertet
Vores bitre kærlighed
Det er temaet "bitter kærlighed" til det tabte fædreland, der løber gennem dette nummer. Alle reproduktioner i dette nummer er lavet i "a-la russ"-stilen. Hele nummeret er tydeligt opdelt i to dele. Den første del indeholder værker, hvor forfatterne viser, at Rusland ikke er ødelagt, at det ligesom en Fønix -fugl vil rejse sig fra asken. Og i en anden del af bladet forsøger forfattere og digtere i deres værker at bevise, at Rusland er blevet ruineret, at det er gået til grunde. Derfor er det allerførste værk i anden del historien om B. Pilnyak (Vogau B. A.) "Døden". Selv titlen på denne historie antyder, at der ikke er noget håb.
Det niende nummer er udelukkende helliget kunstnere, billedkunst. Det begynder med Baksts malerier og Levinsons artikel "The Return of Bakst", dedikeret til udgivelsen af en monografi om kunstnerens arbejde. Resten af dette nummer omhandler udelukkende kunst - mest billedkunst, men musik er også nævnt i den seneste artikel - "Dirigentens problem".
I dette nummer af magasinet beundrer forfattere kunst og takker den for deres liv. Uden kunst er verden for kreative mennesker slet ikke en verden. Forfattere, digtere, kunstnere er taknemmelige over for kunsten for deres nutid, for det faktum, at de eksisterer, eksisterer lige nu, lige her. Og hvem ved, hvad deres skæbne, Ruslands og verden som helhed, ville have været, hvis der ikke havde været kunst? Udgaven indeholder fotografier af skuespillerinder og skuespillere, dansere, dirigenter, musikere. En masse reproduktioner af malerier i akademisk stil.