Eustachian rør
Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 10. juli 2019; checks kræver 2 redigeringer .| Eustachian rør | |
|---|---|
| lat. tuba Eustachii, tuba auditiva, tuba auditoria, tuba auditivea | |
| øre struktur | |
| Forløber | 1. gællesæk |
| Kataloger | |
| Mediefiler på Wikimedia Commons | |
Eustachian tube (eller auditive tube ; lat. tuba Eustachii, tuba auditiva ) - en kanal, der kommunikerer mellemørehulen med nasopharynx . Den er opkaldt efter Bartolomeo Eustachio , en italiensk læge og anatom fra det 16. århundrede, som beskrev den, men blev først beskrevet meget tidligere af den antikke græske læge Alcmaeon af Croton (5. århundrede f.Kr.) [1] , hvis opdagelse blev glemt.
Optræder først hos padder , selvom anuraner og nogle andre padder, såvel som amphisbaena- krybdyr , ikke har det, ligesom der slet ikke er noget mellemøre. Der er ingen Eustachian tube i slanger . Begge disse sager er formentlig resultatet af en forenkling. Ofte er begge rørs åbninger slået sammen til én (tungeløse padder og nogle krybdyr). Morfologisk er det eustakiske rør en del af gællegabet , og fysiologisk tjener det til at afbalancere forskellen i atmosfærisk tryk udefra og i mellemørehulen.
Eustachian-røret tjener til at få luft fra svælget ind i trommehulen, hvilket opretholder en balance mellem trykket i dette hulrum og det ydre atmosfæriske tryk, som er nødvendigt for den korrekte ledning af vibrationerne fra trommehinden til labyrinten.
Hørerøret består af knogle- og bruskdele, som er forbundet med hinanden. På stedet for deres forbindelse (isthmus tubae) er rørkanalen den smalleste. Knogledelen af røret, der starter i trommehulen med en åbning, ostium tympanicum tubae auditivae, optager den nederste store del af den muskulo-tubale kanal (semicanalis tubae auditivae) af tindingebenet.
Bruskdelen, som er en fortsættelse af knogledelen, er dannet af elastisk brusk. Fra top til bund ender røret på sidevæggen af nasopharynx med en pharyngeal åbning, ostium pharyngeum tubae auditivae, og kanten af brusken, der går ind i svælget, danner torus tubarius.
Slimhinden, der beklæder det auditive rør, er dækket af cilieret epitel og indeholder slimkirtler, glandulae tubariae og lymfefollikler, som akkumuleres i stort antal ved svælgmunden (tubal tonsill). Fra den bruskagtige del af røret stammer fibre m. tensor veli palatini, som et resultat af hvilket, når denne muskel trækker sig sammen under synkning, kan rørets lumen udvide sig, hvilket bidrager til at luft trænger ind i trommehulen.
Den er innerveret af en gren af tympanic nerve , som igen er en gren af glossopharyngeal nerve . Betændelse i hørerøret kaldes tubo-otitis (eustachitis).
Noter
- ↑ A. Azimov. Videnskabsguide. Fra egyptiske pyramider til rumstationer. - Moskva: Tsentrpoligraf, 2006. - S. 526. - 788 s. — ISBN 5-9524-1191-6 .
Litteratur
- Shimkevich V. M. Trompet af Evstakhiev // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
Links
- Auditiv eller Eustachian trompet Arkiveret 21. juli 2012 på Wayback Machine .
 Tematiske steder | |
|---|---|
| Ordbøger og encyklopædier |
|
| I bibliografiske kataloger |