Dmitry Fyodorovich Ustinov | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Medlem af politbureauet for CPSU's centralkomité | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
5. marts 1976 - 20. december 1984 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kandidatmedlem af politbureauet for CPSU's centralkomité | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
26. marts 1965 - 5. marts 1976 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
USSRs forsvarsminister | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
29. april 1976 - 20. december 1984 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
leder af regeringen |
Alexey Kosygin Nikolai Tikhonov |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forgænger | Andrey Grechko | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Efterfølger | Sergei Sokolov | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Første næstformand for USSR's ministerråd | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
13. marts 1963 - 26. marts 1965 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
leder af regeringen |
Nikita Khrusjtjov Alexey Kosygin |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Formand for det øverste økonomiske råd i USSR's ministerråd | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
13. marts 1963 - 26. marts 1965 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forgænger | Stilling etableret | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Efterfølger | Vladimir Novikov | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Minister for forsvarsindustri i USSR | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
15. marts 1953 - 14. december 1957 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forgænger | Stilling etableret | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Efterfølger | Stilling afskaffet; Alexander Domrachev som formand for statsudvalget for USSR's ministerråd for forsvarsudstyr | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
USSR's våbenminister | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
19. marts 1946 - 15. marts 1953 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
leder af regeringen |
Joseph Stalin Georgy Malenkov |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forgænger | Stilling etableret; sig selv som folkekommissær for våben i USSR | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Efterfølger | Stilling afskaffet; sig selv som minister for forsvarsindustri i USSR | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Folkets våbenkommissær i USSR | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
9. juni 1941 - 19. marts 1946 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
leder af regeringen | Josef Vissarionovich Stalin | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forgænger | Boris Vannikov | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Efterfølger | Stilling afskaffet; sig selv som våbenminister i USSR | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fødsel |
17. oktober ( 30. oktober ) 1908 Samara , det russiske imperium |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Død |
20. december 1984 (76 år) Moskva , RSFSR , USSR |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Gravsted | Nekropolis nær Kreml-muren | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Børn | Nikolai Dmitrievich Ustinov | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Forsendelsen | SUKP siden 1927 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Uddannelse | Militærmekanisk Institut for Folkekommissariatet for Sværindustri | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Autograf | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Priser |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Militærtjeneste | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Års tjeneste |
1922-1923, 1944-1984 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
tilknytning | USSR | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Type hær | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Rang |
![]() Marskal af Sovjetunionen |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
kommanderede | USSRs forsvarsministerium | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
kampe | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Dmitry Fedorovich Ustinov (17. oktober (30. oktober ) , 1908 , Samara - 20. december 1984 , Moskva ) - sovjetisk militærleder og statsmand. Marskal af Sovjetunionen (1976). Twice Hero of Socialist Labour (1942, 1961), Hero of the Soviet Union (1978) [1] . En af de to indehavere (sammen med N. S. Patolichev ) af Lenins elleve ordener - USSR 's højeste orden .
Folkekommissær og våbenminister i USSR (1941-1953), minister for forsvarsindustri i USSR (1953-1957). USSR's forsvarsminister (1976-1984). Medlem (1952-1984) og sekretær (1965-1976) af CPSU's centralkomité , medlem af politbureauet for CPSU's centralkomité (1976-1984).
Ofte betragtes Dmitrij Ustinov som den bedste forsvarsminister i USSR [2] .
Dmitry Fedorovich Ustinov blev født den 17. oktober (30), 1908 i Samara i en arbejderfamilie. Far - Fedor Sysoevich, mor - Efrosinya Martynovna. russisk [3] . Den ældre bror - Peter (21/12/1890 - 04/02/1938), medlem af det socialistisk-revolutionære parti, deltager i borgerkrigen, var i 1918 næstkommanderende for det 1. Simbirsk-regiment i den 24. jerndivision G.D. fyr . Senere boede han i Leningrad , blev undertrykt [4] . Bror - Ivan, en deltager i borgerkrigen, døde i foråret 1918. Bror - Nikolai, deltager i borgerkrigen.
Dmitry Fedorovich begyndte sin karriere i en alder af 10.
I 1922 meldte han sig frivilligt til Den Røde Hær ( ChON- afdelinger ) i Samarkand . I 1923 sluttede han sig til det 12. Turkestan-regiment. Deltog i fjendtligheder mod Basmachi .
Efter demobilisering i 1923 studerede han på en erhvervsskole i byen Makaryev , Kostroma Governorate .
I november 1927 sluttede han sig til CPSU (b) , dimitterede fra en erhvervsskole i Makariev.
1927-1929 - mekaniker på Balakhna papirfabrikken, derefter på fabrikken. Fjodor Zinoviev i Ivanovo-Voznesensk .
I efteråret 1929 blev han studerende ved det maskintekniske fakultet ved Ivanovo-Voznesensk Polytechnic Institute . Han blev valgt til sekretær for Komsomol-organisationen, medlem af instituttets partibureau. Derefter bliver D. F. Ustinov overført til Bauman Moscow State Technical University . I 1932 blev gruppen, som D. Ustinov studerede i, sendt i fuld kraft for at bemande det nyoprettede Militærmekaniske Institut (nu - BSTU "Voenmekh" opkaldt efter D. F. Ustinov) . I 1934 dimitterede Ustinov med succes fra det.
Siden 1934 - ingeniør , leder af bureauet for operation og eksperimentelt arbejde ved Leningrad Artillery Research Marine Institute .
Siden 1937 - designingeniør, vicechefdesigner, direktør for Leningrad-anlægget " Bolsjevik ".
Der er en velkendt historie, at da en række virksomheder i Leningrad i førkrigstiden modtog det seneste importerede udstyr, på grund af det faktum, at dets installation blev forsinket, en kommission fra Centralkomiteen for All-Union Communist Party af bolsjevikkerne ankom til disse foretagender. Direktørerne, inklusive Ustinov, blev indkaldt til politbureauet. Kommissionen viste fotografier af tomme værksteder og afinstalleret udstyr, som I.V. Stalin krævede svar på. Ustinov præsenterede sine fotografier, taget en dag efter kommissionens afgang - udstyret var allerede blevet installeret og produceret [5] .
9. juni 1941 - 15. marts 1946 - Folkekommissær for våben i USSR. Udnævnt til posten i stedet for den arresterede B. L. Vannikov . Ifølge Berias søn Sergo skete Ustinovs udnævnelse til posten som Folkets våbenkommissær på anbefaling af Lavrenty Beria [6] . Han var en af arrangørerne af evakueringen til USSR under den store patriotiske krig mod øst. Boris Vannikov blev pludselig løsladt den 20. juli 1941 og udnævnt til vicefolkekommissær for oprustning Ustinov. B. E. Chertok fortalte i sine erindringer historien om befrielsen af B. L. Vannikov som ekstremt usædvanlig og meget lig en legende. Ifølge ham skyldtes dette, at efter en måned af krigen begyndte alvorlige afbrydelser i leveringen af ammunition , og Stalin måtte løslade Vannikov, som et resultat, arbejdede Vannikov sammen med Ustinov under hele krigen [7] .
Våbenproduktion spillede en stor rolle under krigen. D. F. Ustinov ledede en galakse af talentfulde ingeniører, designere og produktionsledere. Han viste sig selv som en vidende, veludviklet leder. Takket være hans indsats blev arbejdet i hele det militærindustrielle kompleks i USSR strålende organiseret .
Dekret fra Præsidiet for USSR's Øverste Sovjet "Om at tildele titlen Helt af Socialistisk Arbejder til kammerater Bykhovsky A. I., Vannikov B. L., Gonor L. R., Elyan A. S., Novikov og Ustinov D. F.." dateret 3. juni 1942 "for fremragende tjenester i organisationen af produktionen, udviklingen af nye typer artilleri og håndvåben og den dygtige ledelse af fabrikker" blev tildelt titlen Helt af Socialistisk Arbejder med tildelingen af Leninordenen og hammer og segl medaljen [8] .
I 1945 besøgte D. F. Ustinov og hans første stedfortræder , V. M. Ryabikov , Rabe Instituttet , som et resultat af denne tur i 1946, blev ideen om at skabe en raketindustri født.
15. marts 1946 - 15. marts 1953 - USSR's våbenminister . Allerede som minister omsatte han ideen om sovjetisk raketvidenskab til virkelighed og blev næstformand for komité nr. 2 , som var organiseret ved en særlig resolution fra centralkomiteen og USSR's ministerråd dateret maj. 13, 1946 nr. 1017-419 [9] .
Som minister deltog D. F. Ustinov aktivt i raketprojektet. Det syvende hoveddirektorat for USSR's forsvarsministerium blev oprettet , som var helt involveret i missilprojektet. S. I. Vetoshkin blev udnævnt til dets leder , med hvem D. F. Ustinov fandt gensidig forståelse i vurderingen af vigtigheden af raketteknologi [7] .
Fra 19. marts 1953 til 14. december 1957 - Minister for forsvarsindustri i USSR.
I 1955 blev han efter ordre fra USSR's forsvarsminister anerkendt som værende i aktiv militærtjeneste fra det øjeblik, han blev tildelt en militær rang.
Under talen fra den såkaldte anti-partigruppe af Molotov, Malenkov, Kaganovich og Shepilov, som sluttede sig til dem, som forsøgte at fjerne Khrusjtjov, var Ustinov blandt dem, der talte til hans forsvar [5] .
Den 21. juni 1957, blandt "Moskva"-gruppen af medlemmer af CPSU's centralkomité, underskrev han en erklæring til præsidiet for CPSU's centralkomité med en anmodning om at indkalde et plenum for CPSU's centralkomité. , hvortil spørgsmålet om at fjerne N. S. Khrushchev fra stillingen som førstesekretær for CPSU's centralkomité [10] .
14. december 1957 - 13. marts 1963 - Næstformand for USSR's ministerråd, formand for Kommissionen for præsidiet for USSR's ministerråd om militær-industrielle spørgsmål . Underskrev en ordre om organisering af fysik- og matematikskoler ved de førende universiteter i USSR. Til forberedelsen af den første bemandede flyvning ud i rummet ( Yu. A. Gagarin , 12. april 1961) blev han tildelt titlen Helt af Socialistisk Arbejder (dekretet blev ikke offentliggjort) [11] .
13. marts 1963 - 26. marts 1965 - Første næstformand for USSR's ministerråd, formand for det øverste råd for nationaløkonomien i USSR's ministerråd i USSR .
26. marts 1965 - 26. oktober 1976 - Sekretær for CPSU's centralkomité .
29. april 1976 - 20. december 1984 - USSR's forsvarsminister.
Marskal fra Sovjetunionen Dmitry Ustinov var medlem af det uofficielle, "lille" politbureau i CPSU's centralkomité , hvor de ældste og mest indflydelsesrige medlemmer af USSR's ledelse deltog: Generalsekretær for Centralkomiteen for CPSU Brezhnev , formand for USSR's ministerråd Kosygin (dengang Nikolai Tikhonov ), sekretær for CPSU's centralkomité og chefideolog for CPSU Suslov , formand for KGB og senere sekretær for centralkomiteen i CPSU Andropov , udenrigsminister Gromyko , sekretær for CPSU Chernenkos centralkomite . I det "lille" politbureau blev de vigtigste beslutninger truffet, som derefter formelt blev godkendt ved afstemning i politbureauets hovedsammensætning, hvor de nogle gange stemte in absentia. Da der besluttes om sovjetiske troppers indtræden i Afghanistan, støttede Ustinov Andropov og Gromyko, og troppernes indtræden i Afghanistan blev besluttet. Ifølge andre kilder var han sammen med Bresjnev imod sovjetiske troppers indtog i Afghanistan [12] , hvilket er usandsynligt, da Brezhnev senere fremsatte krav til Ustinov om den uendelige krig, som Ustinov lovede at afslutte om et par måneder.
Han støttede valget af Andropov og derefter Tjernenko til posten som generalsekretær for CPSU's centralkomité i henholdsvis 1982 og 1984.
Ifølge Leonid Mlechin , der opregner Ustinov som det mest indflydelsesrige medlem af Politbureauet efter Andropovs død, udtrykte Gorbatjov sin beredvillighed til at støtte ham som generalsekretær for CPSU's centralkomité [13] .
Ved " Shield-84 " -øvelsen , som fandt sted i september 1984 med deltagelse af forsvarsministrene fra Warszawapagtlandene, fik han sygdommen, som blev dødelig for ham. Kort efter øvelserne, den 15. januar 1985, mindre end en måned efter Ustinovs død, døde Tjekkoslovakiets forsvarsminister M. Dzur , som også deltog i øvelserne .
Generalløjtnant Ivan Ustinov huskede: "Ved den sidste øvelse, hvorefter han blev sendt syg med fly, sad vi ved hans bopæl fra 9 til 3 om morgenen. Han var interesseret i alt - både i erhvervslivet og på det personlige plan ... Til sidst mindede jeg ham: "Dmitry Fedorovich, det er tid til at tage en pause, for ifølge planen klokken 9 om morgenen, øvelsen begyndte." - "Ivan Lavrentievich, bare rolig, jeg er stalinist." Ja, du kan se...” [14]
I forbindelse med Ustinovs alvorlige sygdom blev paraden den 7. november 1984 afholdt af hans stedfortræder S. L. Sokolov , som blev hans efterfølger som forsvarsminister i USSR.
Medlem af CPSU (b) - CPSU siden 1927. Medlem af CPSU's centralkomité i 1952-1984, medlem af politbureauet for CPSU's centralkomité i 1976-1984 (kandidatmedlem af præsidiet - politbureauet for CPSU's centralkomité i 1965-1976). Delegeret fra CPSU's XVIII, XIX, XX, XXI, XXII, XXIII, XXIV, XXV og XXVI kongresser (b) - CPSU.
Medlem af Sovjetunionens øverste sovjet i 1946-1950 og 1954-1984. Medlem af den øverste sovjet af RSFSR i 1967-1984. Blandt medlemmerne af politbureauet i 1970-1980'erne var han kendetegnet ved, at han sov i 4-4,5 timer. Han var ekstremt energisk, initiativrig, løste meget hurtigt problemerne med at lede og lede virksomheder.
Han døde den 20. december 1984 af forbigående svær lungebetændelse . Han blev begravet på Den Røde Plads (liget blev kremeret , urnen med asken var indmuret i Kreml-muren ). Hans begravelse var den sidste, der blev udført på denne måde.
Hustru Taisiya Alekseevna Brykalova-Ustinova (12. april 1908 - 30. november 1975) - en indfødt Shuya , fra en familie af en væver og en arbejder, dimitterede fra det arbejdende fakultet ved Ivanovo-Voznesensky Polytechnic Institute med en grad i kemisk teknolog, arbejdede som lærer ved N. E. Bauman Moscow State Technical University .
Søn Nikolai (børnenes navn Rem) (1931-1992) - chefdesigner, specialist i militær brug af laseren , tilsvarende medlem af USSR Academy of Sciences [15] [16] .
Datter Vera (1940-1989), hædret kunstner af RSFSR (1977), korist for det statsakademiske russiske kor opkaldt efter A.V. Sveshnikov , underviste i sang på Moskvas konservatorium .
Udnævnelsen af Ustinov til forsvarsminister i USSR i 1976 førte til betydelige ændringer i den sovjetiske hær og i den sovjetiske militærdoktrin. Tidligere var hovedvægten lagt på skabelsen af stærke panserstyrker i overensstemmelse med scenarierne for "ikke-nuklear konflikt af høj intensitet" i Centraleuropa og Fjernøsten.
Under Ustinov lægges der mere vægt på taktiske og operationelt-taktiske atomvåben (teorien om at "styrke den eurostrategiske retning"). I overensstemmelse med den, i 1976, begyndte den planlagte udskiftning af enkeltbloks mellemdistancemissiler R-12 (SS-4) og R-14 (SS-5) med den seneste Pioneer RSD-10 (SS-20) . I 1983-1984 indsatte USSR foruden dem operationelt-taktiske systemer OTR-22 og OTR-23 "Oka" på Tjekkoslovakiets og DDR 's område , hvilket gjorde det muligt at ramme mål i hele Forbundsrepublikkens territorium af Tyskland. På dette grundlag konkluderede amerikanske og NATO-analytikere, at USSR forberedte sig på en begrænset atomkonflikt i Europa.
Ifølge Ustinov-doktrinen var det planlagt at indsætte RS-20 i Chukotka , hvorfra Alaskas territorium og den nordvestlige del af Canada var i deres berørte område . Da de første tegn på starten på et NATO -atomangreb blev opdaget , var et forebyggende atommissilangreb forudset , for hvilket offensive operationer blev praktiseret i det europæiske operationsområde. Målet var at bryde forsvaret op i dybden af den nordatlantiske blok til en dybde på 50-100 km langs frontlinjen. Det var planlagt at sende chokhærgrupper på fem fronter for at angribe Vesttyskland . Under den første fase - en hurtig offensiv , skulle den 14. armé , baseret i den moldaviske SSR (Transnistrien), foretage et kast til Tyrkiet , tage kontrol over Sortehavsstrædet og derved sikre passagen af skibene i Sortehavet Flåde i Middelhavet , var det planlagt at erobre Italien af styrker af søfarende søfolk . I 13-15 dage skulle sovjetiske tropper tage territoriet i Forbundsrepublikken Tyskland , Danmark , Holland , Belgien og rykke frem til grænsen til Frankrig . Anden fase af operationen i Vesteuropa skulle udføres af styrkerne fra to nye fronter. Den første front skulle angribe i retning af Normandiet (Frankrig), den anden front går på det tidspunkt til Spaniens grænser . Hele operationen med at besejre NATO-tropper i Europa, etablere sovjetisk kontrol over det europæiske fastland og trække Frankrig ud af krigen, skulle ifølge Ustinovs plan tage 30-35 dage. På trods af tilliden fra generalstaben for de væbnede styrker i USSR til planens gennemførlighed, var tvetydigheden, hvordan man derefter skulle disponere over frugterne af militær succes, styre og opretholde orden inden for rammerne af de erobrede områder med mange millioner illoyale befolkninger [17] [18] .
Dmitry Fedorovich, selv på den højeste stilling, tøvede ikke med at studere og tvang vedvarende sine underordnede til at studere. Allerede som forsvarsminister pålagde han mig at læse for ham og ministeriets kollegium en række foredrag om principperne for opbygning af komplekse informationssystemer til strategiske formål, metoder til at sikre den højeste pålidelighed af strategisk information, moderne og lovende teknisk midler til disse systemer, deres algoritme og programindhold. Han var den mest aktive tilhører til disse forelæsninger og gav efter min mening allerede i mit fravær sine nærmeste underordnede noget som en eksamen.
- Fra erindringer af V. G. Repin , chefdesigner af det tidlige varslingssystem og SKKP i 1970-1987. [19] .
... Ustinov var besat af forsvarsindustrien og ønskede ikke at hjælpe landets økonomi på nogen måde. Han ydede et stort bidrag til årsagen til sejren over fascismen, men samtidig, tror jeg, han forvoldte skade på vores økonomi, da Brezhnev-ledelsen efter hans forslag ikke sparede noget for forsvar, selv for velvære af arbejdere.
— N. G. Egorychev [20]
... især for mig <...> Jeg husker den unge (i 1941 var han kun 33 år gammel) folkekommissær for våben Dmitrij Fedorovich Ustinov .... Jeg ved ikke, hvornår han sov, men indtrykket var, at Dmitry Fedorovich altid var på benene. Han var kendetegnet ved usvigelig munterhed, den største velvilje mod mennesker.
Som folkekommissær for våben viste D. F. Ustinov sig som en fremragende ingeniør, en dyb kender og en dygtig tilrettelægger af produktionen. Han var tilhænger af hurtige og dristige beslutninger, forstod grundigt de mest komplekse tekniske problemer. Og desuden mistede han ikke sine menneskelige egenskaber et minut.
![]() | ||||
---|---|---|---|---|
Ordbøger og encyklopædier | ||||
Slægtsforskning og nekropolis | ||||
|
Marshaler fra Sovjetunionen | |||
---|---|---|---|
1 Frataget rang 2 Genindsat i rang 3 Modtog efterfølgende titlen Generalissimo af Sovjetunionen |