Slet, Olivier

Olivier Delaitre ( fr.  Olivier Delaitre ; født 1. juni 1967 , Metz ) er en fransk professionel tennisspiller og tennistræner, tidligere verdens nr. 3 i double. Vinder af 15 ATP -turneringer i herredouble, Davis Cup- finalist (1999) som en del af det franske hold .

Biografi

Olivier Deletre begyndte at spille tennis i en alder af fem [2] . Hans bedstefar var grundlæggeren af ​​tennissektionen i sportsklubben Metz [3] , mens hans forældre og to brødre spillede tennis som fritidsaktivitet [2] .

Fra en alder af 17 trænede Deletre på det nationale tenniscenter på Roland Garro stadion. Han tjente sine første ATP-placeringspoint i 1984 [3] . I 1987, som en del af det franske landshold (som også omfattede Rodolphe Gilbert og Stephane Granier), vandt Deletre ungdoms (under 21) European Cup, også kendt som Borotra Cup [4] .

I 1991 vandt Deletre sine første single- og doubletitler i ATP Challenger -klassen af ​​turneringer . I februar året efter, i Brasilien, vandt han for første gang i sin karriere turneringen i ATP-hovedtouren i double, og inden årets udgang nåede han to gange finalen i turneringer på samme niveau i singler. [2] , og afsluttede sæsonen på en 39. plads i ranglisten.

Efter at have afsluttet 1993 med endnu en titel i double, den følgende sæson, blev Deletre inkluderet i det franske hold i Davis Cup og derefter i World Team Cup , hvor han kun spillede i par (med Arnaud Böch ) og vandt alle sine tre møder. . Om sommeren blev han finalist i ATP Championship Series-turneringen i Indianapolis , hvor han tabte til verdens 15. ketcher, Wayne Ferreira , og i februar 1995 nåede han den højeste placering i sin karriere i single 33. position. I double for 1994 vandt Deletre fire ATP-turneringer (tre af dem med Guy Forget ) og sluttede året på en 20. plads.

I løbet af de næste par sæsoner viste Deletre dog ikke høje resultater i singler, og i par på tre år spillede han kun seks finaler og vandt to ( i Washington i 1995 og i Antwerpen i 1997). I 1998 begyndte et nyt opsving i hans par-karriere. I løbet af året kom Deletre til finalen otte gange ved ATP-turneringerne, inklusive seks gange med landsmanden Fabrice Santoro , og vandt fire titler (alle fire med Santoro). Ifølge sæsonens resultater kom de til årets sidste turnering , hvor de stærkeste par i verden deltog, og overvandt med succes gruppespillet i den, vandt to ud af tre møder og tabte til Daniel Nestor og Mark Knowles i semifinalen . I 1999 formåede Deletre at bygge videre på sin succes ved at vinde tre turneringer med tre forskellige partnere og nå 3. linje i ATP-doublerangeringen i juli. Blandt de vundne titler i denne sæson var sejren i Monte Carlo Open Championship - den højeste kategori  ATP-turnering , hvor franskmanden ifølge egne erindringer fandt en makker til at deltage mindre end en time før han gik ind på banen [3] . Deletre nåede også semifinalen med Santoro i Wimbledon  - hans højeste præstation i Grand Slam-turneringerne - og tabte der til det første verdenspar Leander Paes - Mahesh Bhupathi . Som en del af det franske landshold vandt Deletre og Santoro deres doublekampe i kvartfinalen og Davis Cup-finalen og hjalp holdet med at nå finalen. De sluttede året på en 12. plads på parranglisten, og personligt Deletre - på en 16. plads på den individuelle ATP-rangliste [2] .

Deletre spillede sin sidste finale i ATP-turneringerne i begyndelsen af ​​2000. Han nåede stadig at spille ved French Open og Wimbledon og vinde med Nicolas Escude sit sidste doublemøde i Davis Cup mod den østrigske tandem, før han trak sig tilbage fra spillet i sommeren samme år. I slutningen af ​​sin spillerkarriere flyttede han til at bo i nærheden af ​​Nice [3] ; fra sin kone Emanuelle har han to døtre - Elena og Julia [2] . Deletre arbejdede med det franske tennisforbund [3] , blandt andet som træner for juniorspillere [4] og fungerede også som sportsdirektør for tennisturneringen i Luxembourg [4] .

Karriere ATP-turneringsfinaler

Singler (0-4)

Dobbelt (15-11)

Noter

1. ↑ 1 2 3 4 ATP hjemmeside
2. ↑ 1 2 3 4 5 Player  Bio . ATP. Dato for adgang: 10. december 2018. Arkiveret fra originalen 4. april 2016.
3. ↑ 1 2 3 4 5 S.-G. Sebaoui. Metz: qu'est devenu le champion de tennis Olivier Delaitre?  (fr.) . Le Républicain Lorrain (15. august 2016). Hentet: 10. december 2018.
4. ↑ 1 2 3 Alain Thiebaut. Tennis : Olivier Delaitre, capitaine gagnant !  (fr.) . Le Républicain Lorrain (11. august 2018). Hentet 10. december 2018. Arkiveret fra originalen 1. december 2020.

Links

• Profil på ATP's hjemmeside  (engelsk)

• Profil på ATP's hjemmeside  (engelsk)

• Profil på Davis Cup-  hjemmesiden