Dedov, Vladimir Nikolaevich

Vladimir Nikolaevich Dedov
Fødselsdato 1956
Beskæftigelse Seniorforsker ved Svyatogorsk Historical and Architectural Reserve , tidligere direktør.
Præmier og præmier Hædret kulturarbejder i Ukraine
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Vladimir Nikolaevich Dedov  - sovjetisk og ukrainsk videnskabsmand-historiker, seniorforsker i Svyatogorsk Historical and Architectural Reserve , dets tidligere direktør, Honored Worker of Culture of Ukraine .

Biografi

Han studerede ved Donetsk State University og blev efter sin eksamen i 1980 sendt til at arbejde som historielærer på sekundærskolen i Slavyanogorsk (nu Svyatogorsk) [1] .

Siden september 1981 blev han udnævnt til leder af forskningsafdelingen i Svyatogorsk State Historical and Architectural Reserve [1] .

I 2004 blev panoramaet "De hellige bjerge i det 17. århundrede" åbnet, som Vladimir Nikolayevich havde forberedt i flere år og realiseret med hjælp fra en gruppe Kharkov-kunstnere og arkitekter fra forsknings- og produktionsvirksomheden "Vsesvitstroy" [2 ] .

I 2010 blev der ifølge Dedovs koncept afholdt i udstillingshallen i Den Hellige Assumption Svyatogorsk Lavra en udstilling af forfatterens ikonmaleri af Gennady Zhukov og Vladimir Telichko [3] [4] , derefter blev udstillingen vist i en antal byer: Donetsk, Makeevka, Khartsyzsk, Kramatorsk.

Leder af den parlamentariske fraktion i byrådet i Svyatogorsk [5] .

Filmografi

Noter

  1. 1 2 Fra forfatteren . Hentet 1. marts 2011. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016.
  2. Panorama "De hellige bjerge i det 17. århundrede" åbnede i Slavyanogorsk (utilgængeligt link) . Hentet 1. marts 2011. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. 
  3. Svyatogorsk er vært for en udstilling af forfatterens ikonografi (utilgængeligt link) . Hentet 1. marts 2011. Arkiveret fra originalen 15. juli 2012. 
  4. En udstilling med monumentale malerier af interiøret i eksisterende templer er åben - "Ascent to the Image" . Arkiveret fra originalen den 10. december 2012.
  5. Svyatohirsk by er glad . Hentet 22. april 2018. Arkiveret fra originalen 8. december 2012.  (ukr.)

Bibliografi