Debus (månekrater)

debus
lat.  Debus

Foto taget fra Apollo 17 .
Egenskaber
Diameter19,8 km
Største dybde1776 m
Navn
EponymKurt Henrik Debus (1908–1983), tysk raketforsker, direktør for Kennedy Space Center. 
Beliggenhed
10°41′S sh. 99°41′ Ø  / 10,68  / -10,68; 99,68° S sh. 99,68° Ø f.eks
Himmelsk kropMåne 
rød prikdebus
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Krateret Debus ( lat.  Debus ), ikke at forveksle med krateret Debes ( lat.  Debes ) er et lille nedslagskrater i den ækvatoriale del af Månens fjerne side . Navnet blev givet til ære for den tyske raketforsker , direktør for Kennedy Space Center Kurt Henrik Debus (1908-1983) og godkendt af International Astronomical Union i 2000.

Beskrivelse af krateret

De nærmeste naboer til krateret er Gansky -krateret i vest-nordvest; krateret Ludwig i nordvest; det enorme krater Pasteur i øst; krateret Backlund i sydøst og krateret Ritz i sydvest [1] . Selenografiske koordinater for midten af ​​krateret 10°41′ S sh. 99°41′ Ø  / 10,68  / -10,68; 99,68° S sh. 99,68° Ø g , diameter 19,8 km 2 ] , dybde 1,8 km [ 3 ] .

Krateret har en cirkulær skålform. Dønningen er flad, dækket af flere små kratere, og den indre hældning er jævn. højden af ​​resterne af volden over det omkringliggende område når 780 m [3] , kraterets volumen er cirka 240 km³ [3] . Bunden af ​​skålen er forholdsvis flad, i den nordlige del er den markeret af flere små kratere.

Inden krateret fik sit eget navn i 2000, havde krateret betegnelsen Gansky H (i systemet af betegnelser for de såkaldte satellitkratere placeret i nærheden af ​​krateret, der har sit eget navn).

Satellitkratere

Ingen.

Se også

Noter

  1. Debus Crater på LAC-82-kortet. . Hentet 5. juli 2020. Arkiveret fra originalen 7. august 2020.
  2. Håndbog for Den Internationale Astronomiske Union . Hentet 5. juli 2020. Arkiveret fra originalen 7. oktober 2020.
  3. 1 2 3 Lunar Impact Crater Database . Losiak A., Kohout T., O'Sulllivan K., Thaisen K., Weider S. (Lunar and Planetary Institute, Lunar Exploration Intern Program, 2009); opdateret af Öhman T. i 2011. Arkiveret side .

Links