| Slot | |
| Sapieha Palace | |
|---|---|
| Sapiegų rumai | |
| Palads efter tilføjelsen af tårne (2015) | |
| 54°41′55″ s. sh. 25°18′50″ Ø e. | |
| Land | Litauen |
| Beliggenhed | Vilnius |
| bygningstype | slot |
| Arkitektonisk stil | barok |
| Første omtale | 1691 |
| Konstruktion | 1691 - 1693 år |
| Hoveddatoer | |
| bemærkelsesværdige indbyggere | Casimir Jan Sapieha |
| Status | beskyttet af staten |
| Mediefiler på Wikimedia Commons | |
Sapieha-paladset ( lit. Sapiegų rūmai ) er et barokpalads i Vilnius på Antokol , bygget i 1689-1692 (ifølge andre kilder, i 1691-1697 ) af den store litauiske hetman Kazimir Jan Sapiega , tegnet af arkitekten Giianovanni Batista Giianova. [1] . Komplekset af bygninger i paladset, trinitarernes kloster med kirken og hospitalet er et arkitektonisk monument af republikansk betydning (AtR 57) og er beskyttet af staten [2] , kode i republikkens register over kulturelle ejendomsrettigheder af Litauen 762 [3] . Gendannes i øjeblikket [4] .
Barokpaladset blev opført i 1691 på stedet for Leo Sapiehas træpalads (der døde her i 1633 under en fest til ære for den venetianske udsending) [5] . Forfatteren til projektet er anerkendt som ukendt [5] , ifølge andre kilder anses han for at være Giovanni Battista Frediani [1] [6] eller billedhuggeren og arkitekten Pietro Perti , som tidligere har udsmykket De Hellige Apostle Peters Kirke og Paul og byggede Slushkov Palace [7] . Pietro Perti ( stukrelieffer ) og Giovanni Maria Galli (ikke-overlevende skulpturer) deltog i udsmykningen af paladset. Det antages, at freskerne er lavet af kunstneren Michelangelo Palloni [5] ; ifølge andre kilder tilhører freskerne den italienske Delbeno [8] [9] .
Efter Sapiehas nederlag i slaget ved Olkeniki ( 18. november 1700 ) under borgerkrigen i Storhertugdømmet Litauen, forårsagede adelsmanden skade på paladsets udsmykning og bygninger.
I 1718 blev paladset lejet af konen til Mozyr-underverdenen Sophia Yablonskaya. I 1720 arvede Alexander Pavel Sapieha paladset . Senere blev paladset ejet af hans søn, voivode Podlasie og lederen af Mstislav, Mikhail Anthony Sapieha . Efter den barnløse Mikhail Antonius Sapiehas død, gik paladset til hans nevø, storlitauiske kansler Alexander Mikhail Sapieha . Under ham satte den franske arkitekt Jacob Delo i 1763 - 1765 den tilstødende park i stand, indrettede et springvand i den, rejste et nyt hegn og trapper til parken og paladset. I slutningen af det 18. århundrede tilhørte paladset generalen for det litauiske artilleri, prins Frantisek Sapieha . I 1797 solgte han paladset, herregården og den tilstødende skov til Józef Dominik Kossakowski (gift med Ludwika Potocka, søster til Pelageya Potocka, som Frantisek Sapieha var gift med).
I 1808 [5] eller 1809 [8] blev paladset og parken købt af byens myndigheder for 40.000 sølvrubler og ombygget til et militærhospital efter designet af Vilna-provinsarkitekten Joseph Pussier . I 1812 lå her et fransk hospital. [5] I 1843 blev hospitalet rekonstrueret; i parken blev der i 1844-1848 opført flere nye hospitalsbygninger .
I 1862, ifølge ingeniørarkitekten Ivan Levitskys projekt , blev hospitalet genopbygget og tilpasset til kadetkorpset.
Siden 1919 har Stefan Batory Universitetshospital været i drift her . I 1927-1928 blev komplekset af det tidligere hospital omdannet til et universitetsinstitut for oftalmologi, som fungerede indtil Anden Verdenskrig. Efter Anden Verdenskrig lå et militærhospital her.
Paladset er i øjeblikket forladt. Parken og dens bygninger tilhører Sapiegos Hospitals område ( Sapiegos ligoninė ). Ved udgangen af 2011 forberedte afdelingen for kulturarv under Litauens kulturministerium og byen Vilnius kommune et projekt til restaurering af paladset [10] , hvis første etape skulle være afsluttet i februar 2014 ; Der er afsat mere end 8 millioner litas til gennemførelsen fra EU's strukturbistand [11] . Projektet fremkaldte offentlig kritik, som påpegede projektets grundløshed med ikonografisk materiale, tvivlsomheden i de præsenterede storslåede pseudo-barokformer og faren for at miste ægtheden af den overlevende bygning [12] . I 2012, under ledelse af projektets chefarkitekt, Evaldas Purlis, begyndte restaureringen af paladset. [6]
Paladset, der er bygget som en landbolig, ligger på Antokol i parken mellem L. Sapiegos, Yurates, Kuosu-gaderne (på østsiden), Herren Jesu Kirke og ensemblet af det trinitariske kloster (på nordsiden) og Antakalne gaden (på vestsiden). Paladset og parken er omgivet af et hegn med tre pragtfulde porte. Parken er den eneste i Vilnius, der har bevaret træk fra en ordentlig barokpark. Dens hovedakse fører fra porten på Antakalne Street til paladset.
Hegnet omkring parken og paladsets gård er lavet af mursten og beklædt med gips. Hegnet og porte blev bygget i slutningen af det 17. eller i begyndelsen af det 18. århundrede . Alle porte er barok med senere klassicistiske træk. Den mest overdådigt dekorerede port har udsigt over Antakalne Street. En entablatur og en halvcirkelformet bue rejser sig på høje massive understøtninger med en sokkel . Mellem pilasterne er der nicher, hvori der tidligere har stået skulpturer (i andre porte er der dekorative vaser). Det meste af portens plan er trimmet med rustikation . Der er triglyffer langs frisen . [13]
Det tre-etagers palads er en moden barokbygning fra det 17. århundrede . Væggene er lavet af mursten og beklædt med gips. Taget er beklædt med blik. Facaderne bibeholdt på trods af talrige ombygninger modne barokke former og værdifuld skulpturel udsmykning. Facadernes plan er opdelt af pilastre. Vinduerne på anden sal skiller sig ud med overdådig indretning, hvis sandriks og rammer er dekoreret med stukrelief . [2]