Grimsey (Stingrimsfjord)

Grimsey
isl.  Grimsey
Egenskaber
Firkant0,5 km²
højeste punkt76 m
Beliggenhed
65°41′02″ s. sh. 21°23′53″ W e.
vandområdeSteingrimsfjord
Land
OmrådeWestfirder
FællesskabKaldrananeshreppyur
rød prikGrimsey

Grimsey [1] ( Isl.  Grímsey , islandsk udtale: ​[ ˈkrimsei] ) er en lille ø ud for Islands kyst . Det ligger i Steingrimsfjord over for landsbyen Draungsnes ( Kaldrananeshreppyur kommune i Vestfjordregionen ) [2] [3] .

Etymologi af navnet

Øen har fået sit navn ( Isl.  Grímsey , lit. - "Grimurs ø") på vegne af den første nybygger Grim Ingjaldsson, som ankom fra Norge i det 9. århundrede og boede på denne ø [3] .

Karakteristika

Grimsey Island er den største ø i Hunaflowi fjordkomplekset i den nordvestlige del af Island. Øen er 1,63 kilometer lang og 0,45 kilometer bred [2] .

Bogen om bosættelsen af ​​Island siger, at i det 9. århundrede ankom Grim, søn af Ingjald fra Haddingjadalur, til denne ø fra Norge, tilbragte et år på den og druknede i en båd ved udgangen af ​​vinteren:

Han hed Grimur, søn af Ingjald, søn af Hroald fra Haddingadal, bror til Asa Bersærker . Han drog til Island på jagt efter land og sejlede nord i landet. Han tilbragte vinteren på Grimsey i Steingrimsfjord. Hans kone hed Bergdis, og deres søn Thorir...
...Men senere på vinteren sejlede Grim og hans folk, så kun drengen [Grimurs søn] endte på tørt land; de døde alle sammen.

Originaltekst  (islandsk)[ Visskjule] Grímur hét maður Ingjaldsson, Hróaldssonar úr Haddingjadal, bróðir Ása bersis. Hann fór til Íslandsí landaleit og sigldi fyrir norðan landið. Hann var um veturinn í Grímsey á Steingrímsfirði. Bergdís hét kona hans, en Þórir son þeirra...
...En síðar um veturinn röru þeir Grímur svo, að sveinninn var á landi; þá tyndust þeir allir.

Derefter, indtil det 20. århundrede, eksisterede en lille bebyggelse (en bondegård) på øen, derefter blev Grimsey forladt og kun brugt til sæsonbestemt jagt på polarræve, som på grund af fuglenes overflod altid var nok på øen [ 3] .

I 1915 blev der bygget et fyrtårn på øen, som måtte genopbygges i 1949, efter at det blev ødelagt af tyskerne under bombningen af ​​øen under Anden Verdenskrig [3] .

Der er en enorm koloni af søpapegøjer på Grimsey, hvor videnskabsmænd anslår, at mere end 1% af den islandske befolkning af denne art reder (ca. 23.250 par). Af andre fuglearter, der yngler på øen, kan nævnes havspring , kryk , edderfugle , skarv og alkefugle . Øen betragtes som en havfuglekoloni af international betydning (≥10.000 par) og er opført i det islandske naturarvsregister og vigtige fugleområder [4] .

I 1963 fandt fiskere fra Holmavik , Einar Hansen og hans søn, en kæmpe havskildpadde på 400 kg og 157 cm lang på øens bred.Det lykkedes dem at fastgøre en hajkrog til skildpaddens mund og trække den bag sig på slæb for at havnen i Holmavik. Skildpadden blev først holdt i en fiskekøler, før den blev købt af Islands Naturhistoriske Museum, hvor forskere kunne fastslå, at det var Dermochelys coriacea , den største skildpaddeart i verden. Dette er det første og eneste tilfælde, hvor der blev fundet en skildpadde på Island, som kom til øen på en naturlig måde [5] [6] .

Om sommeren afgår bådene regelmæssigt til Grimsey fra den nærliggende landsby Draungsnes .

Noter

  1. ↑ Instruktioner for russisk overførsel af geografiske navne på Island / Comp. V. S. Shirokov ; Ed. V. P. Berkov . - M. , 1971. - 39 s. - 300 eksemplarer.
  2. ↑ 12 Hans H. Hansen . Íslandsatlas 1:100.000  (islandsk) / Rits. og ramme. Örn Sigurðsson. — 5.udg. - Reykjavík: Mál og menning, 2015. - S. 61. - 215 s. - 1000 eksemplarer.  - ISBN ISBN 978-9979-3-3494-1 .
  3. ↑ 1 2 3 4 Þorsteinn Jósepsson, Steindór Steindórsson. Grímsey // Landið þitt Ísland : AG : í 6 bindum. : bindi. 1 : [ Island. ] . — 3.udg. - Reykjavík: Örn og Örlygur, 1984. - S. 259. - 278 s. : mynd., kort. — (Saga og sérkenni þúsunda staða, bæja, kauptúna, héraða og landshluta ásamt hundredum litmynda) . - 5000 eksemplarer.
  4. ↑ Grímsey á Steingrímsfirði  (islandsk) . ni.is . Náttúrufræðistofnun Íslands. Hentet 19. oktober 2021. Arkiveret fra originalen 19. oktober 2021.
  5. ↑ Leðurskjaldbaka fundinn við Ísland. : [ island. ] // Náttúrufræðingurinn. - 1984. - Bd. 89 (1. oktober). - S. 161-163. — Hið íslenska naturfræðifélag.
  6. ↑ Vísindavefurinn: Hvilken tegund af skjaldböku fann Einar Hansen á Hólmavík árið 1963?  (islandsk) . visindavefur.is . Hentet 19. oktober 2021. Arkiveret fra originalen 19. oktober 2021.
  Gå til Wikidata-elementet  I bibliografiske kataloger