By | |||
Glashütte | |||
---|---|---|---|
Glashutte | |||
|
|||
50°51′ s. sh. 13°47′ Ø e. | |||
Land | Tyskland | ||
jorden | Fristaten Sachsen | ||
Areal | Sachsisk Schweiz - Østlige Ertsbjerge | ||
indre opdeling | 13 distrikter | ||
Kapitel |
Markus Dressler ( CDU ) |
||
Historie og geografi | |||
Firkant | 95,57 km² | ||
Centerhøjde | 340 m | ||
Tidszone | UTC+1:00 , sommer UTC+2:00 | ||
Befolkning | |||
Befolkning | 7139 personer ( 2010 ) | ||
Digitale ID'er | |||
Telefonkode | +49 35053 | ||
Postnummer | 01768 | ||
bilkode | DW | ||
Officiel kode | 14 2 90 150 | ||
glashuette-sachs.de (tysk) | |||
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Glashütte ( tysk : Glashütte ) er en by i Tyskland , i delstaten Sachsen . Underordnet Landdirektoratet Dresden . Det er en del af den saksiske Schweiz-Østlige Ertsbjerge- region . Befolkningen er 7139 personer (31. december 2010). Det optager et areal på 41,76 km². Den officielle kode er 14 2 90 150 .
Byen er opdelt i 6 byområder [1] .
Navnet Glashütte vidner om, at der ved sammenløbet af Muglitz- og Priesnitz-floderne lå en lille landsby med en glasfabrik, som blev ødelagt under husitterkrigene omkring 1429 og ikke blev restaureret. Indtil videre er der ikke fundet spor af landsbyen. Den første dokumentariske omtale af dette sted går tilbage til midten af det 15. århundrede under navnet "Silver Peak", tidligere kaldet "Dark Forest". Når du passerer gennem Glashütte, kan du se et bjørnehoved hugget af sten over indgangen til rådhuset, der minder om den tides barske natur.
Byen Glashütte var berømt for sine sølvforekomster, men i slutningen af det 19. århundrede var minerne udbygget, og området blev forarmet. På dette tidspunkt grundlagde den erfarne urmager Ferdinand Adolf Lange den første urmagerskole og den første urfabrik i regionen. Den nye skolebygning blev bygget i 1881 og senere udvidet. I 1950 fik urskolen status som teknisk skole. Lidt senere blev det omdannet til "College for Precision Mechanics Glashütte", og i 1957 - til "Ingeniørskolen for Precisionsteknik". Efter en omfattende renovering blev Glashütte German Clock Museum åbnet i denne bygning i 2008.
Mange urmagere begyndte at komme til byen, såvel som specialister i fremstilling af sager, hænder og andre elementer af eksternt design. Med indgangen til Første Verdenskrig sluttede udviklingen af urindustrien. Mange urfirmaer måtte afskedige deres personale. Ingen kunne forudsige den videre udvikling i efterspørgslen. Ikke desto mindre begyndte urfirmaer efter krigens afslutning at åbne igen, og mange nye dukkede også op.
Ud over urindustrien blomstrede andre industrier og finmekanik. Mange ved ikke, at den første masseproducerede tyske regnemaskine blev produceret i Glashütte af Arthur Burckhardt. Computerfabrikker "Saxonia" og "Archimedes" opererer i byen. Der produceres således ikke kun ure i Glashütte, men udtrykket "urenes by" bør udvides: "Glashütte - urenes og finmekanikkens by."
Med udbruddet af Anden Verdenskrig stoppede udviklingen af urfirmaer i Glashütte. Urmagere var forpligtet til at producere varer, der var nødvendige for krigen. Allerede i slutningen af krigen, den 8. maj 1945, blev Glashütte bombet, og i slutningen af krigen blev mange fabrikker konfiskeret og demonteret af sovjetiske tropper.
Naturligvis bestemmer urmageri Glashüttes verdensomspændende omdømme, hvilket afspejles i byens våbenskjold, hvis centrale element er urskiven. I dag fortsætter flere kendte producenter traditionen med sofistikeret håndværksmæssig urmageri og gør dermed Glashütte verdenskendt som et sted for finurmageri. Navnet Glashütte taler om opnåelsen af maksimal præcision i eksisterende og nyskabte ure og præcisionen hos ingeniørvirksomheder såvel som eksisterende små og mellemstore virksomheder gennem mange årtier. [2]