Glaucus (søn af Minos)

Glaucus
Etage han-
Far Minos
Mor Pasiphae

Glaucus ( oldgræsk Γλαῦκος ) - i oldgræsk mytologi [1] søn af den mytiske konge af Kreta Minos og Pasiphae [2] . Som barn jagtede Glaucus en mus (ifølge Gigin spillede han bold), faldt i en tønde honning og døde. Minos ledte forgæves efter ham, indtil han til sidst blev fundet af spåmanden Polyid . Apollon sendte et skilt, og Minos, med henvisning til oraklets forudsigelse, krævede, at Polyides genoplivede Glaucus, og låste ham til dette formål sammen med Glaucus lig i graven. Polyid bemærkede, at den dræbte slange kom til live fra græsset lagt på den af ​​en anden slange, og ved hjælp af det samme græs genopstod Glaucus [3] . Ifølge Melesagoras blev han genoplivet af Asclepius [4] . Ifølge den rationalistiske fortolkning af myten forkælede Glaucus sin mave ved at drikke honning, og lægen Polyid helbredte ham ved hjælp af en helbredende urt, som han lærte om af lægen Dragon [5] .

Så krævede Minos, at Polyid skulle lære Glaucus spådomskunsten. Polyides gjorde dette, men inden han forlod Kreta, beordrede han Glaucus til at spytte ham i munden. Glaucus adlød og mistede straks sin profetiske gave [6] .

Da Glaucus blev voksen, kom han fra Kreta til Italien [7] og kretenserne ledte efter ham i Iapygia [8] .

Glaukos Linea på Jupiters måne Europa er opkaldt efter ham .

Noter

  1. Myter om verdens folk . M., 1991-92. I 2 bind T.1. S.306
  2. Pasiphae . Hentet 8. november 2014. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016.
  3. Gigin. Myter 136; Ovid. Ibis 557-558 kort
  4. Pseudo Apollodorus. Mytologisk Bibliotek III 10, 3; Ovid. Fasti VI 750-752; Hygin. Myter 49; Hygin. Astronomi II 14, 5
  5. Palefath. Om utrolige 26
  6. Pseudo Apollodorus. Mytologisk Bibliotek III 1, 2; 3, 1-2
  7. Servius. Kommentar til "Aeneiden" af Virgil VII 72, 796 // Molchanov A. A. Sociale strukturer og sociale relationer i Grækenland II årtusinde f.Kr. e. M., 2000. S.109
  8. Athenæus. Vismændenes fest XII 522f // Molchanov A. A. Sociale strukturer og public relations i Grækenland II årtusinde f.Kr. e. M., 2000. S.109