| skaller | |
|---|---|
| tysk von Hulsen | |
| Titel | baroner, jarler |
| Provinser, hvor slægten blev introduceret | Livonian |
| tæt fødsel | Plater , Shadurskie |
| Borgerskab | |
| Ejendomme | Dagda , Kaunata |
| Paladser og palæer | Marienhausen ejendom , Bolovsky ejendom |
| Mediefiler på Wikimedia Commons | |
Gilzenerne ( tysk von Hülsen , også Eckeln gen. Hülsen , polsk Hylzen, Hilzen ) er en tysk-baltisk aristokratisk familie, hvis forfædre går tilbage til det 14. århundrede, hvor de deltog i det livlandske korstog . Fra det 16. århundrede spredte den poloniserede Gilsen-familie sig til Storhertugdømmet Litauens og de tyske fyrstendømmers territorier. I det 18. århundrede blev hun indflydelsesrig i Inflation , hvor hun giftede sig med familierne til Counts Platers og Shadursky- familien .
Slægtens forfædre nedstammede fra Riddere af Den Tyske Orden fra Westfalske Eckeln , kaldet Gilsenes ( von Eckeln genannt Hülsen ). Efter sammenbruddet af Livonian Confederation tjente Gilzens herskere af Commonwealth og blev en af de mest indflydelsesrige familier af Inflyant-adelen .
I 1660, efter en mislykket krig med Sverige, lykkedes det Polen, som havde mistet hele det vestlige Livland, at holde fast i den østlige, som fik et nyt navn i dokumenterne: "Polske Inflants" (Inflanty Polskie - ifølge Francis Kemp , dette er det poloniserede tyske Livland), eller "polske Livland" (tysk: Polnisch Livland). Provinsen var opdelt i 4 "trakter", det vil sige amter: Dinaburg, Rezhitsky, Lutsensky og Mariuengauzensky. Til udvikling af love og administration blev der etableret en "lille kost" med 6 deputerede, 2 hver fra Inflation, Litauen og Polen. Hvert amt fik sin egen "hovedmand", og Dinaburg-hovedmanden blev anset for at være den øverste over resten. Den lokale katolske biskop, guvernør og castellan i provinsen tilhørte også magten. Disse stillinger blev som regel uddelt af kongen selv [1] .
Jerzy Konstantin Gilzen (ca. 1660-1737) blev leder af Marienhausen-trakten i Inflyant Voivodeship.
På det tidspunkt var Gilzens familiegods Dageten . På sine godser i Dageten og Kaunat grundlagde Gilzen i 1727 en jesuitermission opkaldt efter ham ( missio Hilzeniana ), der opfordrede jesuitterne til at udbrede den kristne tro og tage sig af bøndernes uddannelse [2] .
Hans søn Jan August Gilzen (1702-1767), som blev castellan i Inflanty Voivodeship (1744) og Minsk Voivode (1754), skrev en historisk undersøgelse af Inflanty w dawnych swych ... (1750) om Inflanty. Hans ældre bror Jerzy Nikolai Gilzen ( Jerzy Mikołaj Hylzen, 1692-1775) var biskop i Smolensk stift, boede i Dageten i lang tid , oversatte og skrev åndelige bøger. Gilsen donerede det meste af sine midler til Jesuit-missionens arbejde, til opførelsen af Dagda katolske kirke (1743) og et hospital. Familien Gilsen begyndte også at bygge katolske kirker i Marienhausen , Oswey og deres andre godser [3] .
Hans søn Józef Gilzen (1736-1786) var castellan af Inflanty (siden 1760), Minsk (siden 1767) og Mstislav voivode (siden 1770). I sit testamente, skrevet i 1783, gav han sine livegne "evig frihed", to tredjedele af arven gennem Gilzen-Shadursky Foundation blev brugt til at udvikle videnskab og kunst, til at bygge nye hospitaler og boliger for handicappede.
Gilzenerne , der rejste til Preussen og Pommern , delte sig i Arnsdorf- og Wiesen-grene, som i 1840 fik en arvelig grevetitel [4] .