Hoepner, Carl Ludwig

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 16. marts 2021; checks kræver 5 redigeringer .
Carl Ludwig Hoepner
Fødselsdato 7. September 1833( 07-09-1833 )
Fødselssted
Dødsdato 10. oktober 1874 (41 år)( 10-10-1874 )
Et dødssted Sankt Petersborg
Videnskabelig sfære medicinen
Arbejdsplads IMHA ,
Imperial Academy of Arts
Alma Mater Imperial Medical and Surgical Academy (1859)
Akademisk grad MD (1862)
Akademisk titel Professor
videnskabelig rådgiver W. L. Gruber ; A. A. Kiter ; Hubert von Luschka
Priser og præmier Kommandør af Kroneordenen 4. klasse (Preussen)

Karl Ludwig (Karl Fedorovich) Gepner (1833-1874) - russisk læge , professor i operativ kirurgi ved St. Petersburg Medical and Surgical Academy ; læge i medicin .

Biografi

Carl Ludwig Hoepner blev født den 7. september 1833 af en møllerfamilie. Efter at have afsluttet gymnasiet i Mitava (nu Yelgava ) kom han i 1854 ind som statsstuderende ved Moskvas medicinske og kirurgiske akademi (nu Militærmedicinsk Akademi opkaldt efter S. M. Kirov ). Hans kærlighed til anatomi og hans evne til at dissekere var så stor, at han, mens han stadig var fjerdeårsstuderende, fra 15. december 1857 officielt blev betragtet som assistent for professor Ventseslav Leopoldovich Gruber [1] .

I 1859, efter at have gennemført kurset med titel af en læge og en pris (sølvmedalje), blev Gepner efter anmodning fra konferencen tildelt i tre år til 2. Landhospital og Anatomisk Institut for forbedring. Ved instituttet korrigerede Gepner stillingen som assistent for professor Gruber og hjalp ham i 1860 med at balsamere liget af kejserinde Alexandra Feodorovna ; samme år kom Gepner ind på den kirurgiske kliniks kvindeafdeling som overtallig beboer [1] .

I 1862 præsenterede han 11 præparater af knogledelen af ​​høreorganet for Museum of Normal Anatomy og præsenterede samme år en afhandling til konferencen: ”Om den tredje muskel, der komprimerer endetarmen (Sphincter recti s. ani tertius) )” og, efter at have forsvaret det den 17. marts samme år, blev han tildelt doktorgraden [1] .

I oktober 1862 blev Karl Ludwig Gepner valgt til posten som dissektor og bad med samtykke fra professor Gruber om tilladelse til at rette op på pligterne for en praktikant under professor Alexander Alexandrovich Kiter [1] .

I 1866 blev han af konferencen betroet at forelæse beskrivende anatomi, og han blev løst fra tjeneste i den kirurgiske kliniks kvindeafdeling; ved denne lejlighed bad professor Keeter, der på den mest smigrende måde karakteriserede Gepner som en " effektiv og uundværlig assistent ", om at blive overladt til ham for at fortsætte sine studier i kirurgi. Denne anmodning blev imødekommet af konferencen [1] .

Den 2. januar 1868 blev Gepner udnævnt til lektor i plastisk anatomi ved det kejserlige kunstakademi ; han forblev i denne stilling indtil sin død [1] .

Den 3. februar 1868 blev han sendt af det medicinske og kirurgiske akademis konference et år i udlandet til forbedring, og han var flittigt engageret i anatomi i Berlin og i Tübingen sammen med professor Hubert von Luschka . Han studerede forskellige metoder til fremstilling af anatomiske præparater, studerede histologi, besøgte universiteter i Berlin, Halle, Frankfurt, Bonn, Heidelberg, Tübingen, München, Würzburg, Dresden, Wien, Zürich, Paris, Lyon og London, derudover hospitaler i Hamborg og Geneve . Gepner turnerede på de anatomiske museer og undersøgte på vegne af præsidenten for akademiet, Dubovitsky, arrangementet af vandforsyningsfaciliteter i de anatomiske teatre i Berlin og Paris [1] .

Den 4. maj samme år blev Gepner på begæring af professor Gruber, til hvem hans forhold forværredes, bortvist fra det anatomiske institut og udnævnt til dissektor ved akademiet. Efter Gepners tilbagevenden til St. Petersborg (1. marts 1869) fik han på anmodning af professor Landzert overdraget af konferencen prosectura ved instituttet for beskrivende anatomi med undervisningen i nogle af dets afdelinger [1] .

25. juli 1870 blev Karl Ludwig Gepner igen sendt til udlandet for at forbedre sig i militær feltkirurgi; midler blev givet ham af storhertuginde Elena Pavlovna . Fra 1. september til 19. december 1870 var Hoepner ansvarlig for sygestuerne i Saarbrücken med titel af overlæge og rådgivende kirurg. Resultatet af adskillige observationer foretaget af ham på det tidspunkt var en række værker om feltkirurgi [1] .

Den 24. december 1870 vendte han tilbage til Sankt Petersborg og blev i august 1871 udnævnt til lektor i operativ kirurgi og kirurgisk anatomi. Han blev udnævnt til denne stilling af krigsministeren efter rapport fra den øverste militærmedicinske inspektør (6. august 1871), da han ikke blev valgt ved konferencens afstemning [1] .

Den 4. februar 1873 blev Gepner udnævnt til overtallig ekstraordinær professor, og i august blev han forfremmet til etatsråd. Han underviste også i anatomi i gymnastikselskabet og paramedicinere, der studerede i kasernen arrangeret af Selskabet til Omsorg for Sårede og Syge Soldater (Juleparamedicinerkurser); der var han kirurgisk konsulent [1] .

Fra 1872 til 1874 deltog Hoepner årligt i tyske kirurgers kongresser. For sine aktiviteter under den fransk-preussiske krig blev han tildelt Kroneordenen 4. klasse med et rødt kors og en medalje til minde om krigen [1] .

Karl Ludwig Gepner døde den 10. oktober 1874 og blev begravet på Volkov lutherske kirkegård i St. Petersborg .

Valgt bibliografi

Liste over værker

1) "Drei. Operationsfälle der Blasenscheidenfistel" ("St.-Pet. Med. Zeitschr.", 1862, Bd. IV);

2) "Ein Fall von Bildungshemmung des Mesenterium und Rudiment der Vasa omphalo-enterica" ​​(Id., 1863);

3) "Complicirte Fistula vesico-vaginalis" (Id., 1864, Bd. VII);

4) "Et bemærkelsesværdigt tilfælde af krænkelse af tarmene" ("Med. Vestn.", 1864, nr. 23);

5) "Zur Casuistik der Blasenscheidenfistel" (Id., 1865, Bd. IX): "Om den vesicovaginale fistels kasuistik" ("Med. Vestn.", 1865, nr. 39-45, 47-50);

6) "Ueber Hypospadie beim Weibe" ("Monatschr. f. Geburtsh." 29);

7) "To bemærkelsesværdige Tilfælde af Forsnævring af Luftvejene" ("Med. Vestn.", 1866, Nr. 24-26);

8) En opdateret oversættelse af Hoffmanns vejledning: "The Foundation of Human Anatomy", St. Petersburg, 1867 og 1874;

9) "Anatomisk undersøgelse af æggestokkens peduncle" (i Krasovskys arbejde: "On Ovariotomi");

10) "Om Sursen-projektilet brugt til at spalte himlen" ("Med. Vestn.", 1868, nr. 38 og 39);

11) "Aneurisma der Arteria mesenterica superior" ("Jahrbuch. d. Gesellsch. d. Aerzte", Wien, 1868);

12) "Zwei und zwanzig Fälle der Fistula vesico-vaginalis" ("Monatschr. f. Geburtshülfe u. Frauenkrankh.", 1869, Bd. XXXIII, H. 2);

13) "Die Doppelschlinge bei der Dammaht" ("Langenbeks Bue.", 1869, Bd. X, H. 2): "Om en ny metode til at stikke perineum" ("Med. Vestn.", 1869, nr. 40 -47);

14) "Beschreibung eines mit multiplen Exostosen behaftenen Sceletts" ("Jahrb. d. Gesellsch. d. Aerzte in Wien", 1869, Bd. XVII, H. 3);

15) "Ueber ein eigenthümliches optische Verhalten der quergestreiften Muskelfaser" ("Arch. f. mikrosk. Anat.", 1869, Bd.V, H. 1): "Om de synlige forandringer i den tværstribede muskelfiber under dens sammentrækning" ( " Med. Vestn. ", 1870, nr. 27-35);

16) "Ueber die feinere Strictur der Glandula carotica" ("Virchow's Arch.", 1869, Bd. XLVI, H. 4);

17) "Beobachtungen u. Untersuchungen über eingekeilte Schenkelhalsbrüche" ("Jahrb. d. Ges. d. Aerzte, in Wien", 1869, Bd. XVII, H. 3);

18) "Anatomisk undersøgelse af forbindelsen, der forbinder de siamesiske tvillinger" ("Med. Vestn.", 1870, nr. 22 og 23);

19) "Ueber einige klinisch wichtige Hemmungsbildungen der weiblichen Genitalien" ("St.-Pet. med. Zeitschr.", 1870, Bd. I);

20) "Ueber den wahren Hermaphroditismus beim Menschen" ("Arch. Reichert's u. du-Bois-Reymond's, 1870);

21) "Såret i Berlin" ("Med. Vestn.", 1870, Nr. 34);

22) "Militær kirurgisk skitse af Saarbrücken" (ibid., nr. 39);

23) "Om leveringskommissionen (evakuering) i den preussiske hær" (ibid., nr. 43);

24) "På ruinerne af Strasbourg" (ibid., nr. 46);

25) "Metz og dens omegn i militær-sanitære termer" (ibid., nr. 47 og 48);

26) "Resultaterne af observationer om tilrettelæggelsen af ​​militær feltkirurgi på tyske hospitaler" (mundtlig meddelelse i den russiske lægeforenings session, "Tr. O-va" for 1870-1871);

27) "Om privat bistand i krigen" ("Vestn. pochet. o sårede. og syge krigere", 1871, nr. 8 og 9);

28) "Om de hyppigst anvendte småskydevåben i felttoget 1870 og egenskaberne ved de sår, de forårsager" ("Med. Vestn.", 1871, nr. 9-11);

29) "Om skudsår i hovedet" (ibid., nr. 17-20);

30) "Om skudskader på store fartøjer" (ibid., nr. 30-33);

31) "Observation af skudsår på kroppen" (ibid., nr. 40-43);

32) "Skidsår i ekstremiteterne" (ibid., nr. 50-52);

33) "Militærkirurgiske observationer under den fransk-tyske krig i 1870", Skt. Petersborg, 1872 - de ovennævnte artikler nr. 21-25 og 27-32 er samlet i denne bog, med tilføjelse af et essay: " Fire måneder ved teaterkrigen" (for at fremlægge et eksemplar af denne bog fik G. den højeste diamantring);

34) "Operationssager af en operationsbarak" ("Betænkning. Kaserne. Afdeling ved Julebyens Hospital for 1872");

35) "Ueber das Aneurisma der Art. lienalis" ("St.-Pet. med. Zeitschr.", 1872, Bd. III, H. 13);

36) "Zur Technik der Perineoterhaphie" ("Langenb. Arch.", 1873, Bd.XV);

37) "Tyske Kirurgers anden kongres" ("Vestn. Almenpleje. om de saarede og syge Soldater", 1873, Nr. 5);

38) "3. kongres for tyske kirurger", Sankt Petersborg, 1874; 39) "Brief Guide to Operative Surgery", i to dele; posthumt udg., 1. hefte, 1876; 2. udgave, 1880.

Noter

  1. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Gepner, Karl Fedorovich // Russisk biografisk ordbog  : i 25 bind. - Sankt Petersborg. - M. , 1896-1918.

Litteratur

  Gå til Wikidata-elementet  Ordbøger og encyklopædier
  • Russisk biografisk
I bibliografiske kataloger