Hartig, Georg Ludwig

Georg Ludwig Hartig ( Georg Ludwig Hartig ; 2. september  1764 , Gladenbach , Tyskland  - 2. februar 1837 , Berlin ) var en tysk forfatter af talrige værker inden for skovbrug .

Biografi

Han studerede jægerkunst i Harzen , studerede derefter ved universitetet i Giessen og hjalp fra 1783 sin far med produktionen af ​​skovforvaltningsarbejde. Derefter var Hartig assistent ved den centrale skovadministration ( tysk:  Oberforstkollegium ) i Darmstadt i et år, tjente i 11 år som forstmeister hos Prince Solms -Braunsfels i Gungen ( Wetterau ), hvor han i 1790 åbnede en praktisk skole for at forberede unge mennesker til skovservice. Derefter fortsatte han sine skovbrugs- og uddannelsesaktiviteter i Hessen-Kassel i 9 år , og han gjorde meget med hensyn til organiseringen af ​​de lokale skove. Datidens politiske omvæltninger tvang ham til først at flytte som ober-forstraat til Stuttgart (1807-1811), og derefter, i 1811, som ober-landforstmeister til Berlin, hvor han blev til sin død. Her holdt Hartig, foruden at udføre sine direkte pligter i forvaltningen af ​​statsskovene, offentlige forelæsninger om vinteren om skovvidenskabernes encyklopædi ved universitetet i Berlin ; desuden blev der på hans initiativ grundlagt et skovakademi i Berlin i 1821, der fra 1830 fungerede i Neustadt-Eberswalde som den højere skovskole .

Ved at starte den generelle indretning af alle preussiske skove (indtil 1810, indrettet efter Gennerts metode), valgte han efter sin egen metode op til halvtreds personer fra ansatte i skovbrugsafdelingen og i løbet af sommeren 1817 lavede han for første gang med dem opførelsen af ​​Biesental skov dacha nær Neustadt-Eberswalde . Allerede i 1819 blev det muligt at påbegynde det samme skovdriftsarbejde i andre områder af Preussen efter en særlig instruks udarbejdet hertil af Hartig.

Hartig metode

De generelle begrundelser for enhedsmetoden foreslået af Hartig er som følger:

• fastlæggelsen af ​​den årlige permanente indkomst, som den organiserede skov medfører, er nært forbundet med den tilstand, hvor skovforvalteren agter at bringe den organiserede skov inden udgangen af ​​en vis periode - økonomiens omsætning; derfor bør man ikke så meget være opmærksom på den matematiske nøjagtighed af beregningen af ​​denne indkomst, men på økonomiske ordrer, der skal udføres under hele økonomiens omsætning, hvilket opnås ved at udarbejde en generel plan for økonomien og dens obligatoriske implementering inden for et fastsat tidsrum.
• Omsætningen af ​​økonomien svarende til denne plan er opdelt i lige dele i tid (normalt 20 år), kaldet perioder, og alle skovens plantager er organiseret efter deres alder, tilstand og særlige økonomiske hensyn angivet i selve planen, er fordelt i de tidsinddelinger, hvor de skal fældes.
• Derefter beregnes den vedmasse, som hver plantage efter sin nuværende bestand og forventede vækst kan frembringe under hovedfældningen, idet man antager den sidste midt i den tilsvarende periode, således at alle plantager, der går ind til fældningen i hver periode var af Hartig betragtet som én plantage, gradvist nedhugget. Den beregnede træmasse lægges til den forventede masse fra passerende stiklinger (mellembrug) under hele bedriftsomsætningen, og summen divideres med antallet af perioder. Den opnåede værdi sammenlignes med værdien af ​​indkomst fra hoved- og mellembrug, beregnet separat for hver periode, og hvis der bemærkes en væsentlig forskel i nogle perioder, så for at eliminere den og den mulige ligning af indkomst efter perioder, del af plantagerne flyttes fra de perioder, hvor træmassen er større end den beregnede midterste, til andre, hvor den mangler. Som følge af en sådan forskydning af beplantninger vil nogle plantager blive skåret ned tidligere, og andre senere, end det var antaget i begyndelsen, hvilket vil ændre den tidligere beregnede værdi af materiel indkomst både under hele økonomiens omsætning og i hver periode, og ofte er der behov for en ny udligning af træmasse over perioder, som gentages flere gange. I lyset af vanskeligheden ved at opnå lighed i materiel indkomst i alle perioder, og i betragtning af den gradvist stigende efterspørgsel efter træmaterialer i fremtiden på grund af den progressive befolkningstilvækst, tillod Hartig, at der i fjernere perioder var en forholdsvis større træmasse. tildelt end i den næste, med 1/20 del, eller 5%. Efter afslutningen af ​​omlægningen af ​​beplantningen efter perioder, blev de områder, der var tildelt hver periode, angivet på planen og blev sædvanligvis udmærket i naturalier ved rydninger foretaget ved opdeling af skoven i kvartaler (preussiske Jagens).
• Hartig krævede ikke lighed af plantearealer tildelt til hver periode, hverken i størrelse eller jordkvalitet: de perioder, hvor der blev modtaget plantager af ældre alder og større tæthed, blev tildelt mindre arealer end dem, der bestod af yngre eller mere sparsomme plantager. Generelt blev plantningsarealerne i Hartig-metoden udlignet med perioder i overensstemmelse med deres fremtidige tilstand, forventet under fældning.
• Størrelsen af ​​den gennemsnitlige årlige vægtindkomst, der er modtaget i den første periode fra hovedhugsten i de plantager, der er henført til denne periode, og fra passerende stiklinger udført i andre perioders plantager, blev bestemt ved at dividere den træmasse, der er modtaget som anvendelse i denne. periode efter dens varighed eller endnu mere præcist ved at dividere hele den træmasse, der skal fældes under gårdens omsætning, med værdien af ​​denne omsætning.
• Hvis det på grund af nogle uforudsete omstændigheder, for eksempel skader på beplantning ved brand, insekter mv., er nødvendigt at skære nogle af dem ned uden for den tid, der er fastsat i den økonomiske plan, så medfører det en ændring af den generelle økonomiske planlægge og laves på grundlag af dens fordeling.plantager efter periode.
• Nøjagtigheden af ​​at beregne den fremtidige bestand af plantninger afhænger af nøjagtigheden af ​​at vurdere deres bestand og fremtidig vækst, så Hartig krævede en detaljeret opgørelse over plantager, der adskiller sig på en eller anden måde fra hinanden, og beregne deres bestand for hele omdriften, for hvilket, i modnende plantager blev bestanden og tilvæksten for det meste bestemt visuelt og kun i undtagelsestilfælde ved hjælp af forsøgsparceller eller ved opregning; i ung- og midaldrende bevoksninger er den forventede bestand beregnet efter forsøgstabeller eller sammenlignet med bestanden af ​​moden skov, og både eksisterende allerede ved etableringen af ​​ungbevoksninger og plantager, der igen var beregnet til tilbageførsel, antoges at være helt fyldt ved fældning. Fremtidige reserver blev vist ikke kun i den samlede masse, men også med en pris for individuelle sortimenter.
• Hartig krævede ikke, som hans forgængere, at alle plantager i den organiserede skov skulle fældes i snitalderen, men han bestemte for hver plantage dens økonomiske modenhed og tildelte altid tyndede plantager med dårlig vækst og vokser på uhensigtsmæssig jord. at skære tidligere end fulde og helt sunde.
• Ved tildelingen af ​​økonomiske ordrer havde Hartig, skønt han havde i tankerne med tiden i hvert kvartal at dyrke en plantning af samme alder, hvor træerne ville afvige fra hinanden i alder med højst det antal år, perioden medregnes, men krævede ikke en streng rækkefølge i fordelingen af ​​fældekøkvarterer. Metoden til skovforvaltning foreslået af Hartig var ikke fremmed for nogle mangler, blandt hvilke tilhørte: overdreven detaljering af økonomiske ordrer i mange årtier fremover, beregning af indkomst forventet fra plantager, der ikke eksisterede under plantning, værdiansættelse af materielle indkomster i fjerntliggende perioder ved sortimenter m.v., men den overgik langt de tidligere metoder til at anslå indkomst i fortjeneste og indeholdt i sig selv solide grunde til videre udvikling og forbedring, som hurtigt blev realiseret takket være Heinrich Kottas og andre senere tyske skovforvalters arbejde.

Udvalgte værker

• "Anweisung zur Holzzucht für Förster" (1791; 8. oplag 1818; oversat til fransk);
• "Physikalische Versuche über das Verhältnis der Brennbarkeit der meisten deutschen Waldbaumhölzer" (1794 og 1807; oversat til fransk);
• "Beweis, das durch die Anzucht der weissblühenden Akazie dem Holzmangel nicht abgeholfen werden könne" (1798 og 1807);
• "Anweisung zur Taxation und Beschreibung der Forste" (1795 og 1819);
• "Grundsätze der Forstdirektion" (1801 og 1813);
• "Lehrbuch für Förster und die es werden wollen" (1808; 11. udg. 1877; oversat til polsk, tjekkisk og russisk: sidstnævnte blev lavet i 1813 af Pogankov og Kireevsky, kadetter fra Kaluga Forestry Institute, under titlen "A Guide for skovbrugere og skovelskere") ;
• "Anleitung zur Forst und Waldmannssprache" (1809 og 1821);
• "Anleitung zur Berechnung des Geldwerthes in Betreff seines Naturalertrags schon taxirten Forstes" (1812);
• "Instruction wo nach die Holzkultur in den preussicshen Forsten betrieben werden soll" (1814 og 1834);
• "Anleitung zur Prüfung der Forstkandidaten" (1818 og 1828);
• "Instruction für die preussischen Forstgeometer und Forsttaxatoren" (1820 og 1836);
• "Anleitung zur wohlfeilen Kultur der Waldblässen" (1826);
• "Anleitung zur Vertilgung oder Verminderung der Kiefernrauten" (1827);
• "Beitrag zur Lehre von Ablösung der Holz, Streu und Weidservituten" (1829);
• "Die Forstwissenschaft nach allen ihren Theilen in gedrängter Kürze" (1830);
• “Gutachten über die Fragen: welche Holzarten lohnen den Anbau am reichlichsten? und wie verhält sich der Geldertrag des Waldes zu dem des Akkers?" (1833);
• "Forstliches und forstnaturwissenchaftliches Konversationslexikon" (1834 og 1836, i samarbejde med hans søn Theodore);
• "Erfahrungen über die Dauer der Hölzer etc." (1836)
• "Kürze Belehrung über die Behandlung und Kultur des Waldes" (1837).

Derudover redigerede Hartig særlige tidsskrifter:

• "Journal für das Forst-, Jagd- und Fischereiwesen" (1806-8);
• "Forst und Jagdarchiv von und fur Preussen" (1816-20)
• "Allgemeine Forst- und Jagdarchiv" (1822-1827);

udgav samlingen Abhandlungen über interessante Gegenstände beim Forst- und Jagdwesen (1830).

Se også

• Cotta, Heinrich

Noter

1. ↑ German National Library , Berlin Statsbibliotek , Bayerske Statsbibliotek , Austrian National Library Record #118978764 // General Regulatory Control (GND) - 2012-2016.
2. ↑ Hartig // Højere - Geylinks - 1929. - T. 14.

Litteratur

• "Gallerie württembergischer Forstleute" (1856);
• "Gwinners Forstliche Mittheilungen" (1837 og 1838)
• "Skovtidsskrift" (1883, hæfte 7-8).

Links

• Wikimedia Commons har medier relateret til Georg Ludwig Hartig
• Hartig, Georg Ludwig // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.

Ordbøger og encyklopædier	Great Soviet (1 udg.) Brockhaus og Efron Allgemeine Deutsche Biographie
I bibliografiske kataloger BNF : 12467188k CiNii : DA05561796 GND : 118978764 ISNI : 0000 0001 0889 0093 LCCN : n86004770 NKC : jx20050616009 NLG : 223334 NLP : A12302685 NTA : 072972572 NUKAT : n2005108138 SUDOC : 22154545X VIAF : 37716509 WorldCat VIAF : 37716509 RNB : 770236286