Galyashor

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 30. december 2020; checks kræver 2 redigeringer .
Landsby (findes ikke)
Galyashor
59°13′43″ s. sh. 55°00′57″ Ø e.
Land  Rusland
Historie og geografi
Ikke at forveksle med Galyasher  - en eksisterende landsby i Yusvinsky-distriktet i Perm-territoriet .

Galyashor  er en ikke-eksisterende bosættelse i Kudymkarsky-distriktet i Perm-territoriet .

Geografi

Det lå 31 km nordøst for Kudymkar .

Historie

Det blev grundlagt i 1932 som en produktionsbosættelse af Melekhinsky-landsbyrådet, og kollektive bønder fra lovende landsbyer og indbyggere i de besatte områder deporteret af de sovjetiske myndigheder ( litauere , hviderussere , karelsk-finner ) slog sig ned i den. Nybyggernes hovedarbejde var skovhugst [1] .

I 1945 ankom omkring 60, ifølge andre kilder, omkring 80 litauiske og polske familier til Galyashor. På det tidspunkt udgjorde de, der ankom fra Litauen, størstedelen af ​​landsbyens befolkning. De boede i barakker bygget af høstet træ. Sultende, mange mennesker døde, blev dræbt eller såret, mens de arbejdede i skoven. I 1957 vendte mange litauere tilbage til Litauen , polakker rejste også til Polen .

I 1963 blev Melekhinsky landsbyråd opdelt i Velvinsky og Novoselovsky landsbyråd. Galyashor blev en del af Velvinsky landsbyråd [1] .

De besøgende forlod helt landsbyen i 1970, og de lokale flyttede til Velva Baza . Omkring 25 personer, der er deporteret fra Litauen, ligger begravet i Galyashora. Pårørende til de dræbte i 1989 besøgte disse steder og rejste et metalkors på kirkegården. Under den litauiske ekspedition i 1988-1991 blev resterne af mange af de døde bragt til Litauen [2] .

Noter

  1. 1 2 Kommunal institution "Administration af Velvinsky Village Council" - Fond nr. R-53 - Arkivafdeling i Kudymkarsky-distriktet . Hentet 8. april 2013. Arkiveret fra originalen 19. april 2013.
  2. Aldona Juodvalkytė. Galiasoras. Visuotinė lietuvių enciklopedija, T. V (Dis-Fatva). - Vilnius: Mokslo ir enciklopedijų leidybos institutas, 2004. 356 psl.