Valg til Sovjetunionens øverste sovjet blev afholdt i den estiske SSR den 18. marts 1990 [1] , det første frie parlamentsvalg i Estland siden 1932. Der blev valgt i alt 105 suppleanter, heraf fire repræsentanter for militæret. I alt var der 392 kandidater til pladser i parlamentet. Blokken af pro-uafhængighed Popular Front vandt mange pladser. De blev modarbejdet af "Joint Council of Labour Collectives", som er et overvejende russisktalende mindretal i Estland, såvel som reformerede kommunister , som gik ind for uafhængighed, men havde tætte forbindelser med USSR, begge fik 25 pladser. Under sin første session blev det tidligere medlem af ECP Arnold Ruutel valgt til formand for det øverste råd , hvilket tillod ham at forblive Estlands leder.
Det valgte parlament var ansvarligt for nogle af de vigtigste beslutninger i moderne estisk historie , såsom uafhængighedserklæringen fra USSR den 30. marts 1990, vedtaget i en afstemning på 73 for og 0 imod, med 27 deputerede, der boykottede afstemningen . Han vedtog også den nye forfatning for Republikken Estland.
Afstemningen fandt sted samme dag som valget i den lettiske SSR .
Deltager | Steder | % | stemmer | |||
---|---|---|---|---|---|---|
Populær front | 43 | 40,95 | ||||
KPI - Frit Estland | 27 | 25,71 | ||||
United Council of Labour Collectives | 25 | 23,81 | ||||
Uafhængig | ti | 9,53 | ||||
Ugyldige stemmer | - | - | ||||
i alt | 105 | 100 | 911.903 | |||
Registrerede vælgere/valgdeltagelse | 1.164.603 | 78,2 | - | |||
Kilde: Nohlen & Stöver, VVK [2] |
Valg og folkeafstemninger i Estland | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Folketingsvalg _ |
| ||||||
Præsidentvalg | |||||||
Valg til Europa-Parlamentet | |||||||
folkeafstemninger |