Verdensnetværk af biosfærereservater i Ligaen af ​​Arabiske Stater

Verdensnetværket af biosfærereservater i Ligaen af ​​Arabiske Stater  er en regional afdeling af Verdensnetværket af biosfærereservater , skabt under UNESCOs menneske- og biosfæreprogram . Det arabiske netværk af biosfærereservater blev formelt etableret i 1997 ved et møde i Amman , Jordan . Formålet med at skabe et regionalt netværk er at forene indsatsen fra de nationale udvalg i ligalandene for at danne biosfærereservater og udføre fælles forskning. Medlemmerne af netværket har dannet et koordineringsråd, der mødes cirka en gang hvert andet til tredje år. Rådsmøder er også vært for møder mellem eksperter og tekniske arbejdsgrupper. Det sidste møde i koordineringsrådet blev afholdt i 2010 i Libanon på Shuf-biosfærereservatet [1] .

Biosfærereservater er særligt beskyttede naturområder designet til at demonstrere det afbalancerede samspil mellem natur og menneske, konceptet om bæredygtig udvikling af miljøet . De er kendetegnet ved begrebet zoneinddeling, som består i oprettelsen af ​​tre specielle zoner: kernen, bufferzonen og overgangszonen. Kernen, eller kerneområdet, er det mindst forstyrrede økosystem , der nyder langsigtet beskyttelse og giver mulighed for bevarelse af biodiversiteten. En veldefineret bufferzone er placeret omkring eller i tilknytning til kernerne og bruges til miljøvenlige aktiviteter samt anvendt og grundforskning . Overgangszonen eller samarbejdszonen giver mulighed for bosættelser og nogle landbrugsaktiviteter. I samarbejdszonen arbejder lokale forvaltninger og andre organisationer sammen for rationel forvaltning og bæredygtig reproduktion af ressourcer [2] .

I begyndelsen af ​​2015 er der 27 biosfærereservater i det arabiske netværk, som er placeret i 11 lande i ligaen, en reserve er grænseoverskridende. Nedenfor er en liste over biosfærereservater, der forvaltes af netværket. Listen er sorteret efter lande og år for tilslutning til netværket [3] [4] .

Biosfærereservater

Reserve navn Land År Samlet
areal,
ha
Zoner :
kerneovergangsbuffer , ha _


Billede Koordinater Noter
Tassilin-
Ajjer Tassili n'Ajjer
Algeriet 1986 7.000.000

24°55′ N. sh. 8°40′ tommer. e. Nationalpark i den sydøstlige del af landet på Tassilin-Adjer plateauet . MAB DB
El Cala
El Cala
Algeriet 1990 76 438 18.514
56.133
1.791
36°55′ N. sh. 8°35′ Ø e. Nationalpark i den nordøstlige del af landet. MAB DB
Djurdjura
_
Algeriet 1997 35 660 12.800
15.410
7.450
36°28′ N. sh. 4°08′ Ø e. Nationalpark i den nordlige del af landet i Djurdjura bjergene . DB
Shrea
Chrea
Algeriet 2002 36 985 5.707
20.807
10.471
36°25′ N. sh. 2°50′ Ø e. Nationalpark i den nordlige del af landet. DB
Gurey
Gouraya
Algeriet 2004 2080 680
162
1 158
36°35′ N. sh. 1°55′ Ø e. Nationalpark i den nordlige del af landet. DB
Taza
Taza
Algeriet 2004 6 335 1.643
1.930
2.662
36°42′ N. sh. 5°35′ Ø e. Nationalpark i den nordlige del af landet. DB
Omayed
Omayed
Egypten 1981 75 800 800
5.000
70.000
29°09′ s. sh. 30°45′ Ø e. I nærheden af ​​Alexandria . Udvidet i 1998. DB
Wadi al-Laki
Wadi Allaqi
Egypten 1993 2.380.000 63 850
131 950
2 184 200
21°15′ N. sh. 33°10′ Ø e. I ørkenen i den sydøstlige del af landet. DB
Dana
Dana
Jordan 1998 30 800 21 500
9 300
0
30°41′ s. sh. 35°37′ Ø e. MAB DB
Mujib Mujib
[ex . en]
Jordan 2011

På højre bred af Det Døde Hav omfatter det laveste landpunkt. MAB
Socotra
Socotra
Yemen 2003 2 681 640 11 040
426 230
1 744 370
12°21′ s. sh. 53°30′ Ø e. På øen af ​​samme navn. DB
Buraa
Bura'a [ex. en]
Yemen 2011

Bjergkæde af samme navn op til 2200 m høj. MAB
Rim
Al-Reem
Qatar 2007 118 888 23 271
95 617
25°45′ N. sh. 51°00′ Ø e. Zekrit halvøen. MAB DB
Shouf
_
Libanon 2005 29 540 15640
5500
8400
33°39′ N. sh. 35°42′ Ø e. Langs Libanons bjerge mellem Beqaa- og Shuf-dalene. MAB DB
Jabal Al Rihane
Jabal Al Rihane
Libanon 2007 18 430 3.178
7.089
8.163
33°27′ N. sh. 35°33′ Ø e. Mellem Litani-floden og Libanons bjerge . MAB DB
Jebel Moussa
Jabal Moussa
Libanon 2009 6.500 1250
1700
3550
34°03′ s. sh. 35°46′ Ø e. MAB DB
Arganre
Arganeraie
Marokko 1998 2 568 780 110.000
953.870
1.504.910
30°17′ N. sh. 9°18′ V e. I den sydvestlige del af landet. Kernen er South Massa National Park. DB
Oasis
du sud marocain
Marokko 2000 7 185 371 908 581
4 619 230
1 657 560
30°48′ N. sh. 5°40′ V e. I den østlige del af landet. DB
Middelhavet
Intercontinental BR i Middelhavet [pr. 1] [eks. 2]
Marokko 2006 På kysten af ​​Alboranhavet . DB
Marawah
Marawah
UAE 2007 545 500 61.000
374.500
120.000
24°26′ N. sh. 53°14′ Ø e. Øer i emiratet Abu Dhabi . MAB DB
Lajat
Lajat
Syrien 2009 12 038 2031
1752
8255
32°59′ N. sh. 36°30′ Ø e. Vulkansk plateau 60 km syd for Damaskus . MAB DB
Dinder
Dinder
Sudan 1979 890 890

12°00′ s. sh. 35°15′ Ø e. På grænsen til Etiopien . DB
Radom
Radom
Sudan 1979 1.250.000 1.250.000

9°23′ N. sh. 24°08′ in. e. På grænsen til CAR i det sydlige Darfur . DB
Djebel Bou -
Hedma
Tunesien 1977 16 988 8.814
4.274
3.900
34°28′ N. sh. 9°32′ Ø e. Nationalparken ligger 85 km øst for Gafsa. DB
Djebel Chambi
Tunesien 1977 43 723 6.723
7.000
30.000
35°06′ N. sh. 8°43′ Ø e. Midt i landet. Det højeste punkt i Tunesien er 1544 meter over havets overflade. DB
Zembra og
Zembreta Îles Zembra et Zembreta
Tunesien 1977 791 550
241
0
37°06′ s. sh. 10°48′ Ø e. På øerne Zembra og Zembreta i Tunisbugten . DB
Ichkeul
_
Tunesien 1977 14 100 12 600
0
1 500
37°10' N. sh. 9°40′ tommer. e. I den nordlige del af landet, 25 km sydvest for Bizerte . DB
Bemærkninger:
  1. 1 2 3 Ingen information i databasen for netværket af biosfærereservater
  2. Grænseoverskridende biosfærereservat i Marokko og Spanien .

Biosfærereservater efter land

Land Antal
en  Algeriet 6
2  Tunesien fire
3  Libanon 3
fire  Marokko 3
5  Egypten 2
6  Jordan 2
7  Yemen 2
otte  Sudan 2
9  Qatar en
ti  UAE en
elleve  Syrien en

Noter

  1. ArabMAB  . _ UNESCO . Hentet 25. maj 2015. Arkiveret fra originalen 12. marts 2013.
  2. Sevilla-strategi for biosfærereservater . Center for Naturbeskyttelse . Hentet 25. maj 2015. Arkiveret fra originalen 30. september 2013.
  3. Arabiske stater (27 biosfærereservater i 11 lande  ) . UNESCO (november 2012). Hentet 25. maj 2015. Arkiveret fra originalen 12. marts 2013.
  4. ↑ Søg i Biosphere Reserves Directory  . UNESCO . Hentet 25. maj 2015. Arkiveret fra originalen 18. februar 2012.

Links