| Vlach Romani sprog | |
|---|---|
| selvnavn | Romani |
| lande | Albanien , Argentina , Bosnien-Hercegovina , Brasilien , Bulgarien , Storbritannien , Tyskland , Grækenland , Spanien , Italien , Canada , Colombia , Makedonien , Mexico , Moldova , Holland , Norge , Polen , Portugal , Rusland , Slovakiet , Rumænien , Slovenien , Ukraine , Frankrig , Chile , Sverige |
| Samlet antal talere |
242.000 (Rumænien, 2002) 540.780 (alle lande) |
| Klassifikation | |
| Indoeuropæiske sprog Indo-iranske sprog Indo-ariske sprog Central zone sigøjnersprog Vlach Romani sprog | |
| Skrivning | Kyrillisk , latinsk |
| Sprogkoder | |
| ISO 639-1 | — |
| ISO 639-2 | — |
| ISO 639-3 | rmy |
| Etnolog | rmy |
| ELCat | 5346 |
| IETF | rmy |
| Glottolog | vlax1238 |
Dialekter af Vlach-gruppen ( Danubian, Gypsy, Kalderash, Rom, Romenes, Romanés, Tsigane, Tsingani, Tsigene, Vlax, "Zigenare" (pej.) ) er en gruppe, der forener sigøjnerdialekter , der blev dannet i det område, hvor det rumænske sprog er fordelt .
Vlach-dialekter er opdelt i "Gamle Vlach" og "Novovlash" eller blot "Vlach". De "gamle vlashianske" dialekter er dialekter, hvis talere forlod de rumænsktalende områder af økonomiske, politiske og andre årsager i det 16.-17. århundrede.
Indeholder følgende dialekter:
| Gruppe | Dialekt | terræn |
|---|---|---|
| Syd Vlachian | Vlashsky | Bulgarien, Storbritannien, Tyskland, Grækenland, Italien, Colombia, Holland, Norge, Polen, Portugal, Rusland, Slovakiet, Frankrig, Sverige |
| Stillesiddende rumænsk | Rumænien | |
| Thrakisk Thracisk Kalajdzi | Bulgarien | |
| Stillesiddende bulgarsk | Bulgarien | |
| Syd Vlach | Albanien, Bosnien-Hercegovina | |
| Nordalbansk | Albanien | |
| Kalburdzhian Kalburdžu | Bulgarien | |
| Barbarisk | Grækenland | |
| Grecuria Greco | Grækenland | |
| Prekmursky | Slovenien | |
| Centrale Vlach | Centrale Vlach | Rusland |
| Nordlige Vlach | Lovarsky Lovaricko | Storbritannien, Tyskland, Grækenland, Italien, Holland, Norge, Polen, Slovakiet, Frankrig, Sverige |
| Gurbet-Rabeshte Gurbet-Rabeste | Serbien | |
| Prizren | Serbien | |
| Gurbetsky | Serbien, Sverige | |
| Arlyan | Sverige | |
| Machvanian (serbo-bosnisk) Machvanmcko | Sverige | |
| Sintese | Sverige | |
| Kelderari Kobbersmed , Kelderashícko | Bosnien-Hercegovina, Storbritannien, Tyskland, Italien, Portugal, Rusland, Frankrig, Sverige | |
| Chekesh | Rusland, rumænsk dialekt af Serbien | |
| ukrainsk-Vlash | Nordukrainsk | Ukraine |
| ukrainsk-moldovisk | Moldova, Ukraine | |
| Chisinau _ | Moldova, Rusland, Ukraine | |
| Rakarengsky | Moldova | |
| Rishra Ursari | Ukraine (hovedsageligt i Donbass), Rusland, Moldova, Rumænien | |
| East Vlashian Bisa | ||
| Ghagar | ||
| Zagundziyskiy | ||
| Plashunsky | ||
| Churaricko , sigtemagere |
Tabellen nedenfor viser de mest almindelige grafemer. Fonemer bruges noget vilkårligt og ikke på et specifikt grundlag i nogen af de aktuelle dialekter i tabellen (for eksempel kan et fonem skrevet som /dʒ/ vises som /ʒ/, /ʐ/ eller /ɟ/, afhængigt af dialekten):
| grafem | fonem | Eksempel |
|---|---|---|
| A a | /en/ | akana nu |
| Bb | /b/ | barvalo rig |
| c c | /ts/ | cirdel han trækker |
| Č č | /tʃ/ | sandt _ |
| Čh čh | /tʃʰ/ | Chavo dreng |
| D d | /d/ | dorjav floden |
| Dž dž | /dʒ/ | hund _ |
| e e | /e/ | tilgivelse _ |
| F f | /f/ | foros by |
| G g | /ɡ/ | gadže ikke-sigøjnere |
| H h | /h/ | harmasari hingst |
| jeg i | /jeg/ | ičarel han knuser |
| J j | /j/ | jag ild |
| Kk | /k/ | kaj hvor, hvor, hvorfra |
| Kh kh | /kʰ/ | solrig _ |
| l l | /l/ | laso godt |
| M m | /m/ | manus mand |
| N n | /n/ | nav navn, titel |
| O o | /o/ | okse til otte |
| Pp | /p/ | pekel han bager |
| Ph ph | /pʰ/ | phabaj æble |
| R r | /r/ | rakli pige |
| S s | /s/ | sunakaj guld |
| Š š | /ʃ/ | šukar sød/god/venlig |
| T t | /t/ | taxtaj kop |
| th | /tʰ/ | dem ø |
| U u | /u/ | uš læbe |
| Vv | /ʋ/ | voro fætter |
| X x | /x/ | xarano klogt |
| Zz | /z/ | grøn grøn |
| Ž Ž | /ʒ/ | torsdag _ |