Venoler
Venuler ( lat. venula "lille vene, krans") er små blodkar, der giver en udstrømning af iltfattigt blod fra kapillærerne til venerne. De er en fortsættelse af kapillærnetværket . Diameteren af venulen er fra 20 til 100 mikron . Venulernes vægge består af tre lag. Det første indre lag er endotelet, som består af pladeepitelceller, der fungerer som en membran. Derefter følger det midterste lag af glatte muskelceller og det yderste lag, dannet af fibrøst bindevæv. Mellemlaget er dårligt udviklet, så venolernes vægge er tyndere end arteriolernes vægge .
Typer af venoler
Der er tre typer venuler:
- Postkapillær , 12-30 mikrometer i diameter , dannet som et resultat af sammensmeltningen af flere kapillærer. Endotelceller kan være fenestrerede. I immunsystemets organer kan de have et særligt højt endotel, som tjener til migration af lymfocytter fra karlejet. Muskelceller er fraværende, pericytter er mere almindelige end i kapillærer. Endotelet i postkapillære venuler er hovedmålet for vasoaktive stoffer såsom histamin og serotonin , der under deres indflydelse giver overdreven lækage af væske og leukocytter under inflammation og allergiske reaktioner. [en]
- Samlende venuler med en diameter på 30-50 mikron dannes som et resultat af sammensmeltningen af postkapillære venuler. Når de når en diameter på 50 mikron, opstår glatte muskelceller i deres væg, og den ydre skal kommer tydeligere til udtryk.
- Muskulære venuler har en diameter på op til 100 mikron. De har en veludviklet mellemskal, som omfatter et lag af glatte muskelceller. Den ydre skal er også veludviklet.
Links
Beskrivelser
Billeder, fotografier
Noter
- ↑ Svensjo E, Arfors KE. (1979) Dimensioner af postkapillære venuler, der er følsomme over for bradykinin og histamin-induceret lækage af makromolekyler. Ups J Med Sci. 1979;84(1):47-60. PMID 442278