Vakhka

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 10. september 2018; checks kræver 2 redigeringer .
Fæstning
vakhka
Fil: https://i.imgur.com/KEYUd65.jpg
37°51′37″ s. sh. 35°57′07″ Ø e.
Land  Kalkun
provinser Adana

Vakhka  er stamfæstningen til rubeniderne, det armenske dynasti af herskere i det ciliciske armenske rige . I dag ligger fæstningen i Tyrkiet, i provinsen Adana nær byen Feke .

Historie

Vakhka- fæstningen , der ligger nær Soros-bjergene, blev bygget af byzantinerne i slutningen af ​​det 10. og begyndelsen af ​​det 11. århundrede for at beskytte imperiets grænser. I midten af ​​det XI århundrede tog den armenske konge Kostandin I , søn af Ruben I, fæstningen i besiddelse, hvorefter den, efter at have genopbygget den, bliver en familiefæstning af Rubenid -dynastiet . Nogle historikere mener, at fæstningen kan betragtes som vugge for det armenske kiliciske rige [1] . Efter at have etableret sig i dette citadel vil rubeniderne, over for byzantinerne, gradvist styrke deres kontrol over den kiliciske dal. Ikke langt fra fæstningen lå et af de berømte klostre i Kilikien - Drazark og Sis' fremtidige hovedstad. Drazark  er et af de første armenske kulturcentre, hvorfra de ældste ciliciske manuskripter dateret 1113, illustreret med miniaturer, er kommet ned til os [2] . Den franske rejsende Leon Paul , som besøgte regionen i det 19. århundrede , nærmede sig foden af ​​fæstningen og bemærkede: De, der byggede den, holdt fast på deres uafhængighed [3]

På fæstningens territorium i det XIII århundrede arbejdede den armenske videnskabsmand, munk og miniaturist Etienne fra Vahka .

Begravet i fæstningen

Noter

  1. Claude Mutafian // Armeniens sidste kongerige // Borodino Publishing House , s .
  2. Claude Mutafian // The Last Kingdom of Armenia // Borodino Publishing House, s. 23-24 (161) ISBN 978-5-9901129-5-7 , ISBN 5-9901129-5-5 , ISBN 5990129 . )
  3. Claude Mutafian // Armeniens sidste kongerige // Borodino Publishing House, s. 113 ( 161 )