Vanka nøglemanden

"Vanka the Key" (et andet navn er "Russian true story of the 17th century" , 1909 ) er en stum kortfilm af Vasily Goncharov , en filmillustration af en russisk folkesang .

Plot

Blue-phono magazine , 1909, nr. 22, s. 14:

Hvem ved ikke, hvem har ikke hørt vores russiske sang, fuld af sørgmodig poesi, om husholdersken Vanka? ond dvergpapegøje... Både digtere og kunstnere er blevet inspireret af denne sang mere end én gang og har fundet rigt materiale til deres kreationer i den...

Efter at have slået os fast på det samme plot for vores første billede i denne sæson, havde vi i tankerne at skildre på skærmen en poetisk illustration af denne mest populære af folkesange, for at overføre seeren til atmosfæren i vores oprindelige oldtid ...

Billede et. Den gamle prins blev bedugget med sin boyar-ven og besluttede at tage til færgen, have det sjovt med at danse skønheden Nastya og spille hendes bror, guldfinken... prinsen beordrer husholdersken til at ringe til sin unge kone for at sige farvel til ham og, forresten at prale over for gæsten om hendes sagtmodige gemytthed og ydmyghed... Får hende til at kysse gæsten, og jeg ville gerne nægte, ja, da hun kender hendes mands hårde temperament, opfylder hun frygtsomt sin herres befaling og modvilligt kysser den berusede boyar ... Og så, som for at synde, står nøgleholderen ... Prinsen gik, boyaren gik, nøglemanden dvælede et øjeblik for at kaste et kærligt ord til prinsessen, hendes hjerte rørte - hørte den gamle mor et skødesløst ord, men hun vidste ikke engang, hvad der skete med prinsessen ...

Billede to. Gård- og hø-piger fører en runddans ... Bojaren stiger vaklende ned og flirter med de unge kvinder, men prinsen rynker panden: "Det er ikke godt hjemme, i det fri, det er en anden sag ..." Og han tager boyaren væk. Mere end én prinsesse forelskede sig i en ung husholderske... Sennaya Dashutka har ikke en sjæl i sig... Som en skygge skiller hun sig fra en runddans for i det mindste at tale med Ivan, men han nej længere har kærlige ord til hende... Prinsessen stod på tværs af hendes vej, hun så med egne øjne ... mens prinsessen klyngede sig til Vanya:

Som en skjorte på skulderen,
kysset, tilgivet, kaldte
hende kære ...

Vrede, vrede talte i hjertet af Dashutka, og hun beslutter sig for at tage et desperat skridt: at informere prinsen om alt ...

Billede tre. Prinsen fester lystigt ved færgen og føler ikke, at balladen allerede er bag sig ... Træt, udmattet, trækker knap vejret, dukker Dashutka op og fortæller prinsen den frygtelige sandhed ... Som en såret prins brølede prinsen og skyndte sig hjem med sine tjenere. Men den kvikke Nastya indså hurtigt, at nøgleholderen var i problemer, og sendte sin bror på en båd ad den korteste rute for at informere ham om den forestående katastrofe ...

Billede fire. En sprælsk båd flyver hurtigt, Guldfinken springer hastigt ud og ansporet af et ønske om at få en ven ud af problemer, løber han hovedkulds til prinsens tårn ... Inden han nåede at advare sin ven om faren, prinsen med sin tjenere dukker op ved porten ... De omringede ham fra alle sider, snoede hvide små hænder:

Og de fører Vanyusha ind i gården,
Vinden slår Vanyas krøller,
Vinden klæber sig
til hans hvide krop...

Forskrækket løber prinsessen fra tårnet, og da hun så sin ven bundet til et træ, kunne hun ikke lade være med at stønne ... Dette var alt, hvad prinsen havde brug for:

Svar, du fjendens søn,
fortæl mig, min barbar,
hvordan gik du i fyrstelunden
med vores fyrstekone ...

Og en kniv op til skaftet - ind i Ivans bryst ... Som en mejet prinsesse faldt prinsessen sammen til jorden ... Dashutka ankom også i tide og med et støn vikler sig om liget af nøgleholderen Vanka, den onde elsker, som blev dræbt af hende ...

Kritik

Blue-phono magazine , 1909, nr. 22, s. 8-9:

"Vanka the Key" er et drama fra boyarernes liv, kombineret efter en folkesang. Med dette billede, som det første kunstværk af en russisk producent, begynder vi vores sædvanlige nyhedsgennemgang.

Vi har indtil videre set adskillige malerier af russiske producenter, men vi dvælede ikke ved dem, da de i de fleste tilfælde var bånd, hvorfra den sædvanlige bommert fra en forretningsmand, der jagtede en sensation, men på ingen måde en kunstner-kunstner, sprøjtede. Undtagelsen fra dette var The Merchant Kalashnikov, noteret af os rettidigt som det første og ret vellykkede forsøg på at skabe et godt russisk billede.

Nu har vi foran os resultatet, ikke længere af et frygtsomt forsøg, men af ​​et stringent og omfattende gennemtænkt arbejde, hvis udførelse visse opgaver af ren kunst blev sat. På siderne af vores magasin udtrykte vi i tide de ønsker, at når vores russiske film dukker op på vores marked, så skal de være rigtige Films d'Art, da det ikke kan være anderledes - vi har foran os udenlandske producenters store erfaring, på på den ene side og kæmpe egen rigdom, både litterær og kunstnerisk - på den anden side! Ja, endelig, med den eksisterende konkurrence fra andre film, gav det ikke mening at udgive dem! Derfor overvejer vi det frigivne billede ud fra den opgave, vi har angivet ovenfor.

Billedet, hvis indhold vi ikke vil formidle, fører os til vores oprindelige oldtid. Dette er en episode fra vores forfædres liv, som slet ikke var fremmede for moderne lidenskaber, men i hvem disse lidenskaber strømmede ud i former, der var lidt fremmede for os. Vi ser de samme følelser af kærlighed og jalousi, den samme festlighed, men manifesteret i mere primitive, vil jeg gerne sige - i mere naive toner. Og vi skal yde retfærdighed over for kunstnerne og primært instruktøren - disse toner er perfekt fastholdt. Det siger sig selv, at epokens kostumer er vist i detaljer. Lad os også pege på velvalgte handlingssteder. De mærker antikkens forsømmelse, da de stadig ikke vidste, hvordan de skulle dekorere naturen og tog den, som den er. Svagt dog umærkeligt givet "glæde på færgen." Her vil jeg gerne have mere bevægelse, mere omfang. Men det, der gives, er ikke gjort dårligt. Vi gentager endnu en gang - instruktørens gode arbejde er synligt i alt. Han gennemtænkte åbenbart alle detaljerne i hele produktionen. Vi nævner ikke kunstnernes optræden hver for sig, da stykkets karakter kræver mere ensemble, hvilket er lykkedes. Lad os bare sige, at kunstnerne er påvirket af evnen til at spille foran linsen. Det er lidt ærgerligt, at prinsessens boyar-kostume gør hende "rå", end vi kunne tænke os ifølge stykket. Sådan en fuld prinsesse er ikke op til at elske spil! Men dette er en bagatel. Generelt kan billedet kaldes meget vellykket, både kunstnerisk og teknisk! Og det gør os glade: det gør os glade for producenten, som ikke uden grund brugte en masse energi og arbejde på at opnå sin succes, og det gør os glade for den russiske filmkunst, hvis fremtid ligger forude!

Roller og udøvere

• Vasily Stepanov  - Prins
• Lyubov Varyagina  - Prinsesse
• Andrey Gromov  - Nøgleholder
• Alexandra Goncharova  - Pige

Interessante fakta

• Filmen blev optaget med involvering af skuespillerne fra troppen i Vvedensky People's House, som derefter blev grundlaget for rollebesætningen i Khanzhonkovs filmstudie.
• Filmen blev udgivet den 1. september (14), 1909 .
• Filmen overlevede uden inskriptioner.

Links

• "Roly the Key" på webstedet "Encyclopedia of Russian Cinema"

Tematiske steder	ČSFD Internet film database