Brun, Eske

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 30. juni 2020; checks kræver 66 redigeringer .
Eske Brun
datoer Eske Brun
Fødselsdato 25. maj 1904( 25-05-1904 )
Fødselssted
Dødsdato 11. oktober 1987( 1987-10-11 ) (83 år)
Et dødssted
Land
Beskæftigelse Guvernør i Nordgrønland (1939-1945) og derefter i Sydgrønland (1941-1945).
Far Charles Brun [d]
Mor Rigmor Hansen (1875-1948)
Børn Johan Konstantin (født 1938), Christian (født 1940) og Ida (født 1942)
Præmier og præmier

ridder af Dannebrogorordenen, Danebrogsordenen , Sankt Olafs Orden

Eske Brun ( Dan. Eske Brun ; 25. maj 1904 , Aalborg  - 11. oktober 1987 , Aalborg ) var en dansk embedsmand i Grønlands administration fra 1932 til 1964 .

Baggrund og uddannelse

Eske Brun blev født i Aalborg ( Danmark ). Hans far døde, da han var 15, og familien flyttede til Ordrup (nord for København ). Han tog eksamen fra Ordrup Gymnasium i 1922 og fra Københavns Universitet i 1929, hvor han læste jura.

Familie [1]

Eske Brun er søn af politikeren Charles Brun (1866-1919) og hans hustru Rigmor Hansen (1875-1948). Jeske Bruns tipoldefædre var Konstantin Brun og Friederika Brun. I 1937 giftede han sig i København med Ingrid Winkel (1911-2011), datter af Adolf Winkel (1875-1915). Tre børn blev født af ægteskabet, Johan Konstantin (født 1938), Christian (født 1940) og Ida (født 1942).

Grønland

Før Anden Verdenskrig

I 1932 blev han som 28-årig ansat som konstitueret guvernør i Nordgrønland. I 1934 blev han sekretær i Grønlands administration. I 1939 efterfulgte han Philip Rosendaal som guvernør i Nordgrønland.

Under Anden Verdenskrig

Anden Verdenskrig begyndte, Eske Brun og hans kollega Axel Svane påtog sig det administrative ansvar for Grønland, efter Nazityskland besatte Danmark. Efter metropolens kapitulation, da han sad ved radiomodtageren, lagde han hovedet i hænderne og stønnede: ”Skam. Hvilken skændsel!" [2]

I henhold til Grønlands Forvaltningslov 1925 havde guvernøren beføjelse til at administrere Grønland uafhængigt af Danmark i tilfælde af en nødsituation. Brun og sagde, at han fandt situationen beklagelig og ville afslutte den ved første lejlighed. [3]

I København blev de forfærdede efter at have hørt om "Grønlandskuppet". En ansat ved det neutrale Portugals ambassade ankom til Grønlands administrative centrum, Gotthob, med en skriftlig ordre fra den danske regering til begge guvernører om at overføre magten i kolonien til repræsentanter for Tyskland. Brun ignorerede portugiserens besøg. [2]

I 1940 ophævede Brun også forbuddet mod handel med grønlændere med andre lande end Danmark. [3]

9. juli 1941 Eske Brun, guvernør i Nordgrønland, ankommer til New York for at forhandle en handelsaftale med USA. [fire]

I september samme år annoncerer guvernør Brun en handelsaftale på 1.000.000 $ for grønlandske produkter til amerikanske forsyninger. [fire]

Brun og hans sydgrønlandske kollega Axel Svane begyndte at forsyne landet gennem USA med hjælp fra Grønlands landsråd (National Council of Greenland), gennem den danske ambassadør i Washington, Henrik Kaufmann . Fra 1941 til krigens afslutning blev Axel Svane i USA for at organisere forsyninger, mens Eske Brun flyttede fra Qeqertarsuaq til Nuuk og også påtog sig det administrative ansvar som landsfoged for Sydgrønland. Ledelsen var centraliseret i Nuuk. Det betød, at Grønland for første gang siden 1731 blev styret af én person. Situationen i Grønland i denne tid blev mere kompliceret. Grønland var på den ene side en koloni af et besat land, desuden med en befolkning, der ikke stræbte efter andet end selvstændighed.

I 1941 tvang USA Brune og Swaneh til en defensiv aftale, der etablerede talrige militærbaser i Grønland. [5]

Eske Brun skabte også den såkaldte "Slædepatrulje" - en bevæbnet enhed til at håndtere påståede tyske vejrstationer.

Den amerikanske officer var urokkelig: "Forstå, vi kan ikke kontrollere 1.600 miles af øde østkyst!"

"Nå, nå," svarede Eske Brun, "så gør vi det." [2]

Paulsen sendte hastigt et radiogram til Gotthob: "Tyskere i Grønland på Sabinøen." Snart kom der et svarradiogram: fra nu af er patruljen Grønlands Forsvar, Paulsen fik rang af kaptajn, hans stedfortræder var løjtnant, alle resten var korporaler. Ved radiogram fjernede Brun lovligt patruljen fra kategorien partisaner og gav dem en chance for at kræve status som krigsfanger i tilfælde af fangenskab. Dette er den eneste måde, Brun kunne hjælpe dem, der er tusindvis af kilometer væk. fra ham til Paulsen og hans mænd. [2]

Efter Anden Verdenskrig

Med krigens afslutning sluttede den amerikanske besættelse. Brun blev hjemkaldt [6] og vendt tilbage til København for uden tilladelse at blive sigtet for højforræderi i forbindelse med oprettelsen af ​​værnemagten. Disse anklager blev rejst og frafaldet næsten øjeblikkeligt, og Brun blev senere leder af Grønland, nu en selvstyrende enhed i Danmark. [3]

Hans post blev overtaget af Carl Fredrik Simonyi. I 1947 blev Eske Brun udnævnt til næstformand i Grønlands Selvstyre, da han blev værdsat for sin viden og effektivitet i svære krigstider. Brun var drivkraften bag moderniseringen af ​​det grønlandske samfund efter Anden Verdenskrig. I januar 1949 efterfulgte han Knud Oldendow, der var gået på pension, som præsident for Grønland. Året efter skete en administrativ reform, og Grønlands administrative jurisdiktion overgik til den danske stat. Fra det øjeblik blev Brun chef for handelsafdelingen og havde derfor en stor andel i omlægningen af ​​Grønlands politik. Arbejdede for at mindske lønforskellen mellem danske og grønlandske embedsmænd. Fratrådte i 1964, da Grønlandsudvalget i 1960 takkede nej. [7] [8]

Fra 1949 var han næstformand for Grønlands Videnskabelige Kommission, fra 1964 - dens formand. Derudover var han fra 1954 til 1975 medlem af Arktisk Institut og Fellow ved Arktisk Institut i Nordamerika. I 1965 blev han udnævnt til æresmedlem af Grønlands Selskab.

Priser og ærestitler [9]

Eske Brun blev i 1947 ridder af Dannebrogorordenen. I 1950 blev han tildelt Danebrogsordenen. I 1955 blev han kommandør 2. klasse og i 1963 storofficer. Desuden blev han tildelt den norske Sankt Olafs orden.

Fra Zinovy ​​​​Kanevskys bog "The Price of Forecast": [10]

"Danmark blev taget under sin "beskyttelse" af det almægtige fascistiske Rige. Den kristne konge og hans undersåtter blev tvunget til at underkaste sig diktering.

De kongelige undersåtter omfattede også toogtyve tusinde indbyggere i dansk Grønland, hvide og eskimoer. Toogtyve tusinde grønlændere, anført af guvernøren i Grønland, den dominerende og stædige Eske Brun.

Guvernøren ønskede ikke at adlyde Führeren. Hvis han kunne have erklæret krig mod Hitler, ville han have gjort det på samme tid, i april 1940. Den officielle stilling gav ikke Eske Brun ret til at erklære krig, men han var i stand til at skabe en hær. Og han skabte den, den dansk-grønlandske hær, ledet af en general ved navn Eske Brun! I denne hær var der foruden generalen én kaptajn, én løjtnant og hele fem korporaler! Der var kun ingen soldater i den, for eskimoerne er ikke soldater, de er fritaget for militærtjeneste, og det er der gode grunde til.

De grønlandske eskimoers århundreder gamle kommunikation med bjørne førte til en simpel formulering: Her, blandt de livløse barske bjerge og is, er mennesket menneskeven, et rovdyr er menneskets fjende. Selve kombinationen af ​​ordene "mand - fjende" ville lyde lige så vild i eskimoernes ører som "bjørneven"! Det var derfor, da eskimoerne i foråret 1940 hørte om fjendens mand, blev de oprigtigt forfærdede.

Kan to-benede fjender virkelig eksistere i verden, hele stater af menneskelige fjender? Og hvis disse fjender dukker op her, skal de så bekæmpes? Skyde dem? Skyde MENNESKER? – Nej, det vil eskimoerne ikke. Og er det muligt at tro de hvides historier om, at en kamp mellem mennesker nu foregår langt ud over havet, huse brænder, sårede, forældreløse børn græder? Børn, den største glæde ved livet, dens mening, dens essens! Nej, i SÅDAN et tilfælde er eskimoerne ikke deltagere.

Så general Eske Brun, den øverste chef for Grønlands væbnede styrker, blev efterladt uden hær.

Guvernøren boede og var "øverste kommandør" i den grønlandske hovedstad Gotthob (Nuuk), på øens vestkyst. Østkysten forblev næsten øde. Tilløbene til den fra havet er konstant blokeret af drivis. Og således skete det, at hele østkystens befolkning hovedsagelig var koncentreret i de to punkter Angmagssalik og Skorsbysund. Resten af ​​rummet er en øde arktisk ørken. Det var der, Eske Brun sendte sin hær.

Disse syv danskere, som herefter bar officers- og sergentrækker, erfarne polarjægere, som hver tilbragte mere end én vinter i Grønland, kendte udmærket dets natur, dets folk.

Den befuldmægtigede kommandør på østkysten var den 32-årige Yves Paulsen, førhen en beskeden sælger fra København, som blev omskolet til polarjæger. Foruden ham gjorde Marius Jensen, Kurt Olsen, Peter Nielsen, Eli Knudsen, Carlos Siebel og Henry Rudy tjeneste på østkysten. Seks danskere og en nordmand.

Det er dog stadig ikke helt klart – hvordan, med hvem, hvor skal de kæmpe? Hvorfor forberedte Eske Brun sig overhovedet på at forsvare sin ø? Hvem bekymrer sig om disse nøgne iskolde kyster? Og dog tvivlede guvernøren på Grønland ikke et øjeblik på, at fjender ville dukke op i hans besiddelser meget, meget snart.

Nazisterne blev konstant forfulgt af "vejrfejl". Deres vejrskibe omkom et efter et i Nordatlanten. Automatiske radiovejrstationer var ude af drift. Specielle flys flyvninger udfyldte på ingen måde hullerne på det synoptiske kort, aflytning af andre menneskers vejrrapporter viste sig at være upålidelig. Det var nødvendigt at finde på noget andet.

Den vigtigste magnet, grådige "meteorologiske" interesser gennem hele krigen for nazisterne forblev Grønland - grønlandske cykloner og anticykloner spiller en ledende rolle i udformningen af ​​vejret.

Flere meteorologiske kyststationer opererede i Grønland, fem af dem på østkysten. Med udbruddet af Anden Verdenskrig begyndte de alle udelukkende at arbejde for de allierede, hvis nærmeste baser var på Island. Allerede i sommeren 1940 gjorde fire danske landsforrædere et forsøg på i hemmelighed at lande med radiometeorologisk udstyr på østkysten, nord for Skorsbysund, for at begynde at forsyne nazisterne med vejrudsigter, men den engelske kanonbåd Fridtjof Nansen opsnappede sabotørerne. Siden er der ikke gået få måneder, uden at nazisterne har gjort forsøg på at slå sig ned på den grønlandske kyst. Selv i krigens sidste år udviklede nazistiske vejrudsigtere en plan for landing i centrum af Grønland, på en indlandsis, i en højde af 1500 meter over havets overflade!

Derfor tvivlede Eske Brun ikke et minut på, at fjenden før eller siden ville komme til Grønland.

... Eske Brun beordrede sin "hær": "Hvis du finder tyskerne - udsæt dig ikke for unødig risiko og skyd først." Denne danske fyr blev for åben i sin dagbog.

Eske Bruns grav

[elleve]

Noter

  1. ↑ Familie . Hentet 1. juli 2020. Arkiveret fra originalen 31. juli 2020.
  2. ↑ 1 2 3 4 Våbenleksikon . Hentet 7. september 2020. Arkiveret fra originalen 29. september 2020.
  3. ↑ 1 2 3 https://wwiiafterwwii.wordpress.com/2015/07/24/m1917-rifle-in-21st-century-greenland/ . Hentet 8. september 2020. Arkiveret fra originalen 24. oktober 2020.
  4. ↑ 1 2 http://www.schudak.de/timelines/greenland1721-1953.html . Hentet 20. september 2020. Arkiveret fra originalen 4. januar 2012.
  5. ↑ Erik Beukel, Frede P. Jensen og Jens Elo Rytter. Udfasning af Grønlands kolonistatus, 1945-54.
  6. ↑ https://gravsted.dk/person.php?navn=eskebrun . Hentet 1. juli 2020. Arkiveret fra originalen 1. juli 2020.
  7. ↑ Eske Brun . Hentet 1. juli 2020. Arkiveret fra originalen 1. juli 2020.
  8. ↑ Erik Beukel, Frede P. Jensen og Jens Elo Rytter. Udfasning af Grønlands kolonistatus, 1945-54.
  9. ↑ Eske Brun . Hentet 1. juli 2020. Arkiveret fra originalen 31. juli 2020.
  10. ↑ Zinovy ​​​​Kanevsky. Forventet pris.
  11. ↑ Eske Brun . Kendtes gravsted . Hentet 1. juli 2020. Arkiveret fra originalen 1. juli 2020.
  Gå til Wikidata-elementet  Ordbøger og encyklopædier
Slægtsforskning og nekropolis