Friedrich Wilhelm von Brandenburg | |||||
---|---|---|---|---|---|
tysk Friedrich Wilhelm von Brandenburg | |||||
5. ministerpræsident for Preussen | |||||
1848-1850 | |||||
Forgænger | Ernst von Pfuel | ||||
Efterfølger | Adalbert von Ladenberg | ||||
Fødsel |
24. januar 1792 [1] [2] |
||||
Død |
6. november 1850 [1] [2] (58 år) |
||||
Gravsted | |||||
Slægt | Hohenzollerns og Denhofs | ||||
Far | Friedrich Wilhelm II | ||||
Mor | Sofia von Denhof | ||||
Ægtefælle | Mathilde von Massenbach | ||||
Børn | Wilhelm von Brandenburg , Friedrich von Brandenburg [d] , Gustav von Brandenburg [d] [1] , Charlotte von Brandenburg [d] [1] , Julia von Brandenburg [1] , Mathilde von Brandenburg [d] [1] , Elisabeth von Brandenburg [d] [1] og Alexandra von Brandenburg [d] [1] | ||||
Priser |
|
||||
Militærtjeneste | |||||
tilknytning | Preussen | ||||
Type hær | kavaleri | ||||
Rang | general for kavaleri | ||||
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Grev Friedrich Wilhelm von Brandenburg ( tysk : Friedrich Wilhelm Graf von Brandenburg ; 24. januar 1792 [1] [2] , Berlin - 6. november 1850 [1] [2] , Berlin ) var en preussisk kavalerigeneral og statsmand.
Født 24. januar fra kong Frederik Vilhelm II 's morganatiske ægteskab med grevinde Sophia Juliana Friederike von Denhof . Tre år gammel blev han ophøjet til en greves værdighed (som sin søster Julia ).
Efter at have trådt ind i hæren tidligt, deltog han i kampagnen i Rusland i 1812 som kaptajn for hovedkvarteret for General York , og udmærkede sig derefter gentagne gange i felttogene 1813-1815, i 1848, allerede i rang af generalløjtnant, han befalede 6. armékorps i Schlesien.
Efter Pfuel-regeringens tilbagetræden blev han (3. november 1848) udnævnt til chef for et nyt kabinet (kendt som ministeriet Brandenburg-Manteuffel), som efter at have indkaldt den preussiske nationalforsamling i Brandenburg hurtigt opløste den og beordrede general Wrangel at besætte Berlin under hans jurisdiktion... tropper.
I november 1850, da den preussisk-østrigske konflikt efter anmodning fra parterne blev genstand for voldgiftssager fra den russiske regering, blev han sendt til Warszawa til forhandlinger. Han udviste stor smidighed med hensyn til Østrig, og gik endog med - hvilket allerede var uden for hans beføjelser - i Preussens afvisning af unionen og til Østrigs optagelse i Det Tyske Forbund . Men greven gav disse indrømmelser, idet man huskede på, at Preussen og Østrig i fremtiden retfærdigt ville dele hegemoniet blandt resten af de tyske stater og i fællesskab præsidere over unionsforsamlingen. Han stillede efterfølgende de samme betingelser, da Manteuffel efter Radowitz- ministeriets fald ønskede at give de samme indrømmelser til Østrig uden at sikre sig, at Preussen havde samme indflydelse som Østrig på forløbet af alle-unionsanliggender. Og selv om grev Brandenburg i ministerrådet (2. november 1850) talte imod Radowitz' forslag om at mobilisere hæren, led hans patriotiske følelse meget under Preussens mere og mere efterlevelse med hensyn til Østrig.
Af sorg blev greven af Brandenburg syg af nervefeber og døde fire dage senere (6. november 1850). Frederik Vilhelm IV rejste et monument for ham på Leipzig Platz i Berlin .
Hustru - Matilda Aurora von Massenbach (1795-1855), 5 døtre og 3 sønner. To ældste tvillingesønner: grev Friedrich von Brandenburg (1819-1892; preussisk kavalerigeneral a la suite i hæren og kejsergeneraladjudant) og grev Wilhelm von Brandenburg (1819-1892; også kavalerigeneral, generaladjudant i kejser, kommanderede vagternes kavaleridivision). Den tredje søn, grev Gustav von Brandenburg (1820-1909), var diplomat.
Friedrich Wilhelm von Brandenburg var medlem af Schadow -skakklubben i Berlin , som samlede mange fremtrædende repræsentanter for den sene tyske oplysningstid, og er afbildet af Johann Erdmann Hummel i maleriet "Et skakspil i Voss-paladset i Berlin " (1818) eller 1819).
Brandenburg, Friedrich Wilhelm von - forfædre | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Tematiske steder | |
---|---|
Ordbøger og encyklopædier |
|
Slægtsforskning og nekropolis | |
I bibliografiske kataloger |