Vandrende lys (lys) i slavisk mytologi er skabninger i form af lys, legemliggørelsen af syndernes sjæle. Idéer om dem er almindelige hovedsageligt blandt de vestlige slaver , men nogle gange findes de også blandt de østlige slaver . Navnene beskriver enten deres udseende - Chesh. světýlka , světlík , světlíčka , světlonoši , mar . ohnivý muž , Pol. świetlik , świeczka , świecznik, russisk lommelygte ; eller angive, at de får folk til at vandre - Rus. hor ild ,tjekkisk bludicki , n.-pyt. bludicka , Pol. błędnik , biedny ognik ; eller på tidspunktet for deres optræden - polsk. nocna boginka , nocnicy ; Blandt de østlige slaver er lysene over den begravede skat også tæt på dem, og blandt polakkerne - Lyatavs (udøbte børns sjæle). Ifølge K. Moshinsky blev ideen om vandrende ild lånt af slaverne fra Vesteuropa . [en]
Udøbte børns sjæle, aborter, piger, der døde i status af brude, og falske døde kan tage form af vandrende lys . Polakkerne havde en fælles idé om, at sjælene fra døde landinspektører , der lavede uærlige målinger af grunde, blev til lys, de blev kaldt det - mernik , efter døden er de dømt til at ommåle disse lande . Der var også ideer om lysene som en charmetrold , der kørte på et hjul (blandt polakkerne), som en djævel (blandt sydrusserne), som et uhyre med brændende hår (blandt polakkerne), som om sjælene hos retfærdige mennesker, der får lov til at besøge deres grave (i Podolia , i Polissya , i det russiske nord ) osv. [1]
Det blev generelt antaget, at lysene var de eneste ydre tegn på omvandrende sjæle, men der var ideer om, at deres bærere havde et synligt udseende, og lysene var kun de mest bemærkelsesværdige dele af det: skinnende skjorter, lysende hoveder, stearinlys i deres hænder , lanterner på brystet eller i hænderne, brændende kost. Det nævnes nogle gange, at kun hånden, der holdt stearinlyset, var synlig. Ildens form og farve beskrives også forskelligt: blåt lys, stearinlysender, store lys med menneskeansigter osv. Polakkerne mente, at mere syndige mennesker har mørkere sjælelys. De optræder enkeltvis eller i ulige grupper. De er ledsaget af slag og støn. De kan flyve, hoppe, dukke op og forsvinde, flimre. [en]
De optræder oftere på en kirkegård , en sump , veje , enge , marker , grænser , over vand. Efter tid: om natten, især ved midnat , fra forår til efterår, og også natten til jul , i advent , på mindedage. [en]
Normalt får de en person til at vandre, slå ham af vejen, lokke ham ind på vanskelige steder. Tjekkerne troede, at de kunne beruse og endda kvæle en person. At mødes med en gnist, især om natten til St. Sylvester , kan varsle en hurtig død. Polakkerne mente, at det var umuligt at tale om at mødes med dem, for ikke at gå i helvede efter døden. Du kan ikke grine og fløjte foran dem, det støder dem. [en]
Du kan beskytte dig selv mod dem ved hjælp af korsets tegn og sætninger (blandt polakkerne), ved hjælp af helligt vand (blandt tjekkerne), og smide dem med detaljerne i dit tøj (i de ukrainske karpater ). Forestillingen var udbredt, at lysene var harmløse, hvis de blev behandlet høfligt: spørg dem, hvad de havde brug for, bed for deres sjæle, giv dem et stykke brød. Hvis de bliver spurgt, kan de vise vej, hvorefter de skal takkes. [en]