Biochip - et mikrosæt eller matrix med påførte molekyler af proteiner, nukleinsyrer, biomakromolekyler eller biostrukturer til samtidig udførelse af et stort antal analyser i en prøve; eller en elektronisk enhed, der indeholder biologiske molekyler.
Biologiske mikrochips er meget udbredt i in vitro- diagnostik. Virkningsmekanismen for biochips er baseret på molekylær genkendelse af analyserede molekyler af biopolymermolekyler aflejret på chippen. Denne genkendelse er baseret enten på interaktionen af receptorer med ligander (f.eks. antistoffer med antigener) eller på hybridisering af komplementære DNA-strenge. Der er især udviklet biochips, der genkender korte oligonukleotidsekvenser og gør det muligt at påvise enkelte mutationer i gener. Den nanostørrelse af oligonukleotider deponeret på en mikrochip er en af nøglefaktorerne, der bestemmer deres høje effektivitet og specificitet.
Oligonukleotider immobiliseres på overfladen af DNA-chippen. Når den analyserede prøve tilsættes, danner det komplementære mål-DNA i prøven en dupleks med oligonukleotidet på chippen. Som et resultat genereres et signal, der indikerer tilstedeværelsen i prøven af det tilsvarende objekt (infektion, tumormarkør osv.).