Besiki

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 23. juli 2015; checks kræver 24 redigeringer .
Vissarion Gabashvili
Navn ved fødslen Besarion Gabashvili
Fødselsdato 1750( 1750 )
Fødselssted Tbilisi , Kongeriget Kartli
Dødsdato 24. januar 1791( 24-01-1791 )
Et dødssted Iasi , Fyrstendømmet Moldavien
Beskæftigelse digter og diplomat
Far Zakhary Nikolaevich Gabashvili
Autograf
 Mediefiler på Wikimedia Commons
Wikisource logo Arbejder hos Wikisource

Gabashvilis poetiske arv er præget af kærlighedstekster, heroiske digte og satiriske vers og epigrammer. Som chefsekretær stod han i spidsen for den imeretianske diplomatiske mission for at opnå russisk protektion for det vestlige Georgien .

Biografi

Oprindelse

Han kom fra en familie af berømte skriftlærde-kalligrafer Gabashvili [1] [* 1] . Fader - Zakhary Gabashvili [2] , en georgisk statsmand, forfatter og præst, var skriftefader for kongerne af Kartli og Kakheti Teimuraz II og Erekle II , men blev i 1764 på grund af en konflikt med katolikker Anthony I ekskommunikeret i 1764 og udvist fra Tbilisi [3] .

Ved herskerens hof i det østlige Georgien

På trods af sin fars eksil voksede Besarion Gabashvili op og blev opdraget ved Erekle II's hof. Han var på venskabelig fod med Heraclius II's søn, prins Levan, og med kongens svigersøn, den kommende kommandør, prins David Orbeliani. Allerede i en ret ung alder udmærkede han sig ved litterære talenter, men ved det kongelige hof skaffede han sig mange fjender - hovedsagelig på grund af sine satiriske værker, hvori han blandt andet hånede katolikker Anthony I , og også pga. rygter om hans kærlighedsforhold til Anna, søster til Heraclius. I 1777 anklagede Anthony I Besarion Gabashvili for gudløshed, og han blev tvunget til at flygte fra Tbilisi til Imeretia .

Diplomatisk tjeneste i Imereti

I Imereti tjente han som chefsekretær for Salomon I , og derefter Salomon II .

I 1778 blev han sendt på en kort mission til Persien for at bringe til Georgien en mulig kandidat til tronen af ​​Kartli , barnebarnet af Vakhtang VI  , Alexander Bakarovich [4] .

I 1787 blev han sendt til det russiske imperium på en diplomatisk mission for at søge russisk beskyttelse for Imereti under den russisk-tyrkiske krig [5] [6] [7] [8] . Allerede ved det første møde med G. A. Potemkin den 16. september 1787 gav Gabashvili ham hemmelige forslag om Imeretis, Gurias og Samegrelos indtræden under russisk protektion og om ønskeligheden af ​​at bringe russiske tropper ind i Abkhasien for at fordrive tyrkerne fra regionen i orden. at " rive vores fædreland ud af hedningernes hænder " [9] .

Han var i feltmarskal Potemkins hovedkvarter i Moldova og Ukraine , døde pludseligt i Iasi i 1791.

Poesi og musik

Som digter er Besarion Gabashvili kendt under sit litterære navn Besiki  , et kælenavn for Besarion ( georgisk ბესარიონ ).

Hans kreative arv er ret forskelligartet og inkluderer yndefulde kærlighedssange - "Skønhedens lejr" (" Tano tatano ") [10] , "Længselshave", "Jeg forstod dine anklager", "To drosler" og andre, satiriske epigrammer og digte og patriotiske odes og budskaber om temaer for nutidige historiske begivenheder til forfatteren.

Digtet "Aspindza" blev skrevet til ære for den sejr, som de georgiske tropper vandt over tyrkerne i 1770 nær byen Aspindza i den sydlige del af landet, og synger om kommandanten David Orbelianis tapperhed, en ven af ​​Besiki, til som digteren dedikerede en cyklus af poetiske budskaber. I samme digt bebrejdede forfatteren zar Heraclius II's allierede - den russiske general Totleben , som førte de russiske tropper fra slagmarken.

Digtet "Slaget ved Rukh" er dedikeret til den imeretske kong Salomon I 's sejr i 1780 i slaget nær Rukh-fæstningens mure under indbyrdes krige med de abkhasiske feudalherrer. Gabashvili gav også begivenheden en religiøs konnotation, idet han beskrev kampen som en kristen sejr over " agarianerne " [11] [* 2] .

Besiki, som selv var påvirket af persisk poesi, introducerede sin karakteristiske musikalitet, metafor og figurativitet i georgisk poesi. Han var kendt ikke kun som digter, men også som udøver af sine egne sange fyldt med nationale farver og som kender af folkemusikinstrumenter, såsom saz- og tar -strengeinstrumenterne, der var populære i Kaukasus [12] .

På grund af forholdene for omvandrende liv og Gabashvilis uventede død i et fremmed land gik digterens arkiv tabt, men i årtier blev håndskrevne kopier af hans værker distribueret i Georgien. Besikis poetiske værk havde stor indflydelse på de georgiske romantikere i det tidlige 19. århundrede [13] .

Sange baseret på versene fra " kærlighedens sanger Besiki Gabashvili " [14]  - " Mugham ", " Nattergalen og rosen ", " Nattergalen fløjter ", " Jeg kastede mit hjerte for dine fødder " og andre - er inkluderet i repertoiret af moderne kunstnere [15] .

Hukommelse

Besiki er hovedpersonen i romanen af ​​samme navn af den georgiske forfatter Akaki Beliashvili .

En park i byen Kutaisi er opkaldt efter ham - "Park of Culture and Leisure opkaldt efter Besarion Gabashvili" [16] og en gade i Tbilisi .

Litteratur

Baramidze A. G. Georgisk litteratur [XVIII århundrede] - // Verdenslitteraturens historie: I 8 bind. T. 5 - M .: Nauka, 1988, ss. 505-513.

Noter

  1. ↑ Ose Gabashvilis liv og boglige aktivitet . Hentet 28. april 2015. Arkiveret fra originalen 30. september 2015.
  2. ↑ Ortodokse encyklopædi. Gabashvili . Hentet 28. april 2015. Arkiveret fra originalen 29. marts 2015.
  3. ↑ Beretning fra præsten Zakhary Gabashvili til biskoppen af ​​Astrakhan og Stavropol Methodius om den pine, han udholdt på grund af katolikos Anthonys skyld, og om bogen komponeret af Anthony I. 1768 . Hentet 28. april 2015. Arkiveret fra originalen 26. september 2015.
  4. ↑ Vachnadze M., Guruli V., Bakhtadze M.A.  History of Georgia (fra oldtiden til i dag). - Tbilisi: Tbilisi State University, 1993. - 172 s.
  5. ↑ Adresse til ambassadøren for den imeretiske zar Bessarion Gabashvili til Feldm. Gr. Potemkin om at fremskynde svar på breve fra kongen af ​​Imereti . Hentet 28. april 2015. Arkiveret fra originalen 26. september 2015.
  6. ↑ Fra et brev fra den imeretianske kong David til Besarion Gabashvili - om Abkhasien . Hentet 28. april 2015. Arkiveret fra originalen 3. juli 2014.
  7. ↑ Fra et brev fra katolikkerne af Abkhaz-Imers Maxim II til Besarion Gabashvili om hensigtsmæssigheden af ​​genforeningen af ​​Abkhasien med Imeretia og hengivenhed til Rusland . Hentet 29. april 2015. Arkiveret fra originalen 3. juli 2014.
  8. ↑ Appel fra den imeretianske ambassadør Bessarion Gabashvili til Feldm. Gr. Potemkin med en anmodning om et publikum . Hentet 28. april 2015. Arkiveret fra originalen 25. september 2015.
  9. ↑ Materialer om Abkhasiens historie i det 18. - 19. århundrede (1762-1859). Indsamling af dokumentarmateriale. T. 2 . - Sukhum: AbIGI opkaldt efter D. I. Gulia, 2011. - S. 10-11.
  10. ↑ Tano tatano - Besiki (Vissarion Gabashvili, 1749-1791)  (utilgængeligt link)
  11. ↑ Fra Teimuraz Bagrationis kryptografiske noter . Hentet 28. april 2015. Arkiveret fra originalen 6. juni 2015.
  12. ↑ Essay om musikkens historie i Georgien . Hentet 28. april 2015. Arkiveret fra originalen 4. september 2013.
  13. ↑ Kort litterær encyklopædi . Hentet 28. april 2015. Arkiveret fra originalen 7. marts 2016.
  14. ↑ Kalandadze L. Nikoloz Baratashvili Arkiveret 5. marts 2016.
  15. ↑ Katalog over Gabashvilis sange . Hentet 30. april 2015. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016.
  16. ↑ Park for kultur og rekreation. B. Gabashvili (Georgien, Kutaisi) . Hentet 28. april 2015. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016.
Kommentarer
  1. ↑ Repræsentanten for denne familie af immigranter fra den syriske by Gabaon (moderne Gabala-Zabel ) Lavrenty Gabovani (Gabashvili) , som var rektor for Moskva Donskoy-klosteret, var aktiv i bøgernes korrespondance i skiftet 17.-18. århundreder
  2. ↑ Hagaryanere - Muslimer  - // Magtbog over kongelig genealogi ifølge de ældste lister: Tekster og kommentarer. T. 2. Grader XI-XVII - M .: Languages ​​of Slavic cultures, 2008, 568 s., - s. 528 ISBN 978-9551-0274-0

Links

  Gå til Wikidata-elementet  Ordbøger og encyklopædier