Bentheim eller Bentheim ( tysk : Bentheim ) er et tidligere amt i det yderste vestlige Tyskland . Ved begyndelsen af det 19. og 20. århundrede besatte det et areal på 923 km² og havde 31,2 tusinde indbyggere. Nu er dette område besat af den eponyme region i landet Niedersachsen . Hovedbyen er Bentheim .
Amtet har været kendt siden midten af det 11. århundrede. Indtil det 13. århundrede tilhørte den Salm- slægten og Dirk VI 's efterkommere , derefter var den i kontinuerlig besiddelse af én familie, som i 1263 tog Tecklenburg i besiddelse og senere også annekterede byerne Steinfurt og Reda . I det 16. århundrede blev besiddelser af denne art opdelt i tre amter - Bentheim-Bentheim , Bentheim-Steinfurt og Bentheim-Tecklenburg .
Ved midten af det 18. århundrede blev greverne af Bentheim, hvis jorder lå i et goldt sumpet område, forarmede og indgik uforløst gæld til kurfyrsterne af Hannover (som på det tidspunkt besatte tronen i det rigeste land i Europa - Greater ). Storbritannien ). I 1753 besatte hannoveranske tropper, angiveligt mod betaling af et lån, deres ejendele. Ikke desto mindre blev amtet Bentheim under en aftale fra 1806 formidlet til fordel for Storhertugdømmet Berg .
Wienerkongressen besluttede i ånden af et kompromis at dele de tidligere amtsbesiddelser: byen Bentheim , berømt for sine mineralkilder, blev tildelt Hannover (repræsenteret af den britiske konge), som chikanerede ham, og Steinfurt og Reda blev tildelt den preussiske krone . I 1817 gav kongen af Preussen de mediatiserede grever fra Bentheim-familien titlen som prins . Og to århundreder senere tilhører alle fire familieslotte (Bentheim, Steinfurt, Reda og Hohenlimburg i Hagen ) stadig medlemmer af Bentheim-familien.
Bentheim Slot på Ruisdael
Bentheim Slot i dag
Grevens våbenskjold
Steinfurt Slot
Reda Slot
Det Hellige Romerske Riges Westfalske- Nederrhinske kejserdistrikt (1500-1806) | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Fyrste-bisperåd | |||||||
Abbey fyrstendømmer |
| ||||||
Sekulære herskere | |||||||
Tæller / Seniorer |
| ||||||
Byer | |||||||
1 fra 1792 2 til 1792 3 uden sæde i rigsdagen ? status uklar
Kejserdistrikter, osn. i 1500: bayersk , schwabisk , øvre rhin , westfalsk-nederrhin , frankisk , nedersaksisk
|