Balalaika (film, 1939)

Balalaika er en amerikansk musikalsk romantisk film fra  1939 instrueret af Reinhold Schünzel , baseret på London - musicalen af ​​samme navn fra 1936 af Erik Maschwitz . Filmen blev nomineret til en Oscar for bedste lyd ( 1940 ).

Plot

1914 Sankt Petersborg , det russiske imperium Prins Pyotr Karagin, kaptajn for vagten, ankommer fra manøvrer til en aften med vin, kvinder og sange ved Balalaika-kabareten i St. Petersborg. Balalaikas nye stjerne, sangerinden Lydia Pavlovna Marakova, bliver afpresset til at deltage i denne officersfest og forventes at blive valgt som prinsens "favorit". Hun, efter at have fremført sangen, gør en vellykket flugt fra festen, hvilket fascinerer prinsen.

Karagin beslutter sig for at lære hende bedre at kende, og forklædt som en fattig studerende musiker, infiltrerer han Lydias familie og kreds af hendes musikervenner, uden at have mistanke om, at de er professionelle revolutionære. Her mødes han pludselig med sin batman Nika Popov, som passer Marakovernes tjenestepige Masha, men han forråder ikke prinsen.

Prinsen, der hemmeligt formynder Lydia, beder direktøren for den kejserlige opera, Ivan Danchenov, om at arrangere en audition for hende, og Danchenova er glædeligt overrasket over, at hun (i modsætning til 60 andre kvinder påtvunget ham af andre aristokrater) har et ægte talent - på audition bliver hun klappet af de bedste operastjerner.

Til sidst, efter at have opnået et møde med Lydia, begynder prinsen sine sædvanlige handlinger for at forføre ønskets objekt, men stopper pludselig - og indser, at han er blevet forelsket. Lidia, der udmærket forstår hans tidligere motiver, ser også den nuværende oprigtige Karagin - og hun har allerede forelsket sig i ham før - kende ham under dække af en fattig musikstuderende.

Men deres lykke er kortvarig - Lydias bror Dmitry bliver dræbt efter at have holdt en oprørsk tale på gaden af ​​kosakkerne ledet af Karagin, og Lydia bryder med prinsen. Samtidig erfarer hun, at hendes operatidebut vil blive brugt af de revolutionære som en mulighed for at dræbe Karagin og hans far, generalen, men hun kan ikke tillade mordet på sin elskede - hun får ham til at love ikke at komme selv og ikke lade sin far komme til forestillingen og lade som om, hun vil være for nervøs, hvis de er til stede ved hendes debut.

De kommer dog til stykket, men i det øjeblik modtager general Karagin en besked om, at Tyskland har erklæret krig mod Rusland og meddeler dette til mængden. Lydias far, professor Marakov, beslutter sig for ikke at skyde, fordi generalen bliver nødvendig for at forsvare Rusland, men den revolutionære Lev Proplinsky mener noget andet, snupper en pistol fra professoren og skyder generalen og sårer ham. Prins Karakin lærer først nu om Lydias politiske overbevisning, da hun og hele hendes familie bliver arresteret, men gør stadig alt for at løslade hende fra fængslet, og han går til fronten ...

1920 Paris . Revolutionen væltede det gamle regime, og prins Karagin er nu i immigration og arbejder, hyret af sin tidligere batman Nika, som kunstner i den parisiske kabaret "Balalaika". Nu tager de stakkels indvandrede hvide betjente kun på helligdage deres uniformer på og bestiller, samles i en kabaret - og nu til juleferien, hvor prinsen er ked af den afdøde kærlighed, fortæller Nicky til prinsen, at ifølge den gamle formue -fortæller, at du kan se din sande kærlighed, hvis traditionen tro fremsætter et nytårsønske - med et stearinlys i hånden foran et spejl - og prins Karagin, efter at have gjort det, ser i spejlingen af ​​spejlet Lydia, der er kommet til ham.

Lydia: Jeg drikker ikke champagne med fremmede .
Prins Karagin: Og hvad drikker du med fremmede?

Prins Karagin: Hvorfor er huset uden et nummer?
politimand: Nye numre på messingplader. Dette er fremskridt. Pedel skifter kobbertallerkener til vodka. Dette er Rusland .

batman Niki Popov: Jeg ved ikke lige, hvad frihed er, men hvis det har noget med god mad at gøre, så er jeg for det.

Kaptajn Mikhail Sibirsky om sin kone: Jeg kommanderer zarens personlige vagt. Hun kommanderer mig.

tidligere batman Niki Popov danser med den tidligere prinsesse Natalya Petrovna: Åh, Deres højhed! Og at tro, at det krævede en revolution at bringe os sammen!

Cast

• Nelson Eddy - Prins Pyotr Karagin
• Ilona Massey - Lidia Pavlovna Marakova
• Charles Ruggles som Niki Popov, prinsens ordensmand
• Frank Morgan som Ivan Danchenov, direktør for Imperial Opera
• Charles Aubrey Smith som general Karagin, Peters far, monarkist
• Lionel Atwill som professor Pavel Marakov, Lydias far, revolutionær
• Joyce Compton som Masha, Marakovernes tjenestepige
• Daniel Franz - Dmitry Marakov
• Walter Wolf King som kaptajn Mikhail Sibirsky, ven af ​​Pyotr Karagin
• Mildred Shaw som Jeanette Siberian, hans kone
• Abner Biberman som Lev Proplinsky, revolutionær
• Artur Kernits - Kaptajn Sergei Pavlov
• Frederick Warlock - Ramensky
• Alma Kruger - Fru Danchenova
• Frank Puglia som Ivan, ejer af Tronca Hotel
• Paul Sutton som Anton, tjener
• George Tobias - bartender
• Philip Terry - Løjtnant Smirnov
• Rolland Valno som løjtnant Nikitin
• Willie Castello som testkaptajn
• Paul Irving - Prins Morodin
• Zeffi Tilbury som prinsesse Natalya Petrovna
• Fjodor Chaliapin - soldat
• Irra Petina - dame

Kritik

Ifølge kritikere var stjerneskuespillerne og produktionen fremragende. Frank Nagent i avisen New York Times bemærkede skuespillerinden Ilona Massey : "Hun ligner Dietrich , hun taler som Garbo ", Men kritikeren tabte heller ikke filmens mangler af syne: "billedet er langt i plot og kort i originalitet ," men gav ikke desto mindre æren for instruktørens gode arbejde [1] .

Noter

1. ↑ Frank Nugent - The screen in review // New York Times, 15. december 1939

Links

Tematiske steder	AllMovie AlloCine ČSFD Film affinitet Filmportal Internet film database Rådne tomater AFI spillefilmkatalog