| Serafima Nikitichna Bazhina | |
|---|---|
| Navn ved fødslen | Serafima Nikitishna Alymova |
| Aliaser | L. Nechaeva [1] |
| Fødselsdato | 16. juli (28), 1839 [1] eller 1839 [2] |
| Fødselssted | |
| Dødsdato | 4. juli (16), 1894 [1] eller 1894 [2] |
| Et dødssted | |
| Statsborgerskab (borgerskab) | |
| Beskæftigelse | prosaforfatter , oversætter , romanforfatter |
| År med kreativitet | fra 1867 |
Serafima Nikitichna Bazhina ( født Alymova, i Bakhmetyevs første ægteskab ; 1839-1894) - prosaforfatter, oversætter, børneforfatter.
Datter af en soldat, en pensioneret stabskaptajn. Modtog hjemmeundervisning. Siden midten af 1860'erne. boede i Petersborg. I 1868 (ifølge andre kilder, i 1866) giftede hun sig med N. F. Bazhin , som vækkede i hende "en passion for litteratur." Hun debuterede med essayet "En kvindes dagbog" (1867; underskrevet af L. Nechaev). I historier og essays af Bazhina i 1860'erne-1870'erne. med særlig opmærksomhed på sociale kontraster, er hovedstadens "arbejdende folk" og provinsens skikke afbildet. Bazhina er en forkæmper for kvinders frigørelse. Hun udgav mange af sine værker i Vase-magasinet: trilogiromanen Lotteri (1869), Old History (1870) og Independent Life (1870), historien Passion (1876; separat udgave - 1876) , Trofast kammerat " (1877), "For kærlighed" . Bazhinas opmærksomhed blev tiltrukket af forskellige kvindeskæbner: heltinderne i historierne "Polinka" (1874), "Klevret" (1876) blev ofre for social uretfærdighed, historierne "Outlandish People" (1871), "Little Deed" (1872) er dedikeret til kvinder, der er engageret i socialt nyttigt arbejde (herunder organisering af skoler, syning og andre arteller). Bazhina kom ind i litteraturen med sit eget tema, et af de første til at skildrede det kvindelige studentermiljø i essayene "Scholarship" (1874), "Clever" (1877), "Temple of Purity and Brilliance" (1879), "Proud" (1879) [3] . Disse værker afspejlede de personlige indtryk og observationer af Bazhina, som i begyndelsen af 1870'erne. Studerede på Jordemoderinstituttet i St. Petersborg. Bazhinas historier for børn om udnyttelsen af børnearbejde (1879-1888) er samlet i bogen Vandrende lys (1891, 1899) og Historier for børn (1908, 1918).
Bazhina var engageret i oversættelser fra fransk til russisk rigdom (i 1880'erne). Bazhina var den officielle udgiver af magasinet (1879-1882), "nidkært" bøvlede for ham før censuren. Hun oversatte (1880-1882) "Memoirs of a Exiled" af S. Mayer (1881), romanen "Old Men of the Old Time" af Erkman-Shatrian, "Numa Rumestan" af A. Daudet (1882), "The Bachelor" af J. Valles; for "Observatøren" (1885-1887) - en række historier og sammen med sin mand E. Zolas romaner "Germinal", "Ideal", "Jorden" [4] .
I 1888 flyttede Bazhina til Sviyazhsk. Fra de seneste års værker udpegede kritikere historierne "Hvordan Misha kom til fabrikken" (under titlen "Lucky" udgivet i "Children's Reading", 1879; en separat udgave - 1894; 7. udgave - 1918), "Tatyana Ostrozhnaya” (1888) og Epitimia (1890; separat udgave - 1890; 5. udgave - 1903). Forfatterne af nekrologerne talte om Bazhina som en "begavet hård arbejdstager" og "talentfuld oversætter" [5] .