Aceh eller Aceh | |||||
---|---|---|---|---|---|
indon. Nanggroe Aceh Darussalam | |||||
|
|||||
Land | Indonesien | ||||
Kapital | Banda Aceh | ||||
Guvernør | Nova Iriansya | ||||
Historie og geografi | |||||
Dato for dannelse | 7. december 1956 | ||||
Firkant | 57.956 km² | ||||
Højde | 125 m | ||||
Tidszone | WIB ( UTC+7 ) | ||||
Befolkning | |||||
Befolkning | 5.274.871 ( 2020 ) [1] personer | ||||
Massefylde | 91,02 personer/km² | ||||
Nationaliteter | Acehnese (50%), javanesere (16%), Guyo (12%), Alas (4%), Singkili (3%), Simeulu (2%) [2] | ||||
Bekendelser | Islam (97,6%), kristendom (1,7%), hinduisme (0,08%), buddhisme (0,55%) | ||||
officielle sprog | Indonesisk , Aceh | ||||
Digitale ID'er | |||||
ISO 3166-2 kode | ID-AC | ||||
postnumre | 23xxx, 24xxx | ||||
Auto kode værelser | BL | ||||
Motto |
Pancacita (Fem idealer) |
||||
Officiel side | |||||
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Aceh [3] ( Indon. Nanggroe Aceh Darussalam , نڠغرو اتچيه دارالشلام ) er en provins i Indonesien , der indtager den nordlige spids af øen Sumatra . Det administrative center er byen Banda Aceh .
Den dominerende religion er sunni-islam ( 97,6%).
Indtil begyndelsen af 1904 var der et uafhængigt Sultanat Aceh .
Under og efter perioden med hollandsk besættelse af Indonesien kæmpede befolkningen i Aceh for uafhængighed . Den 4. december 1976 blev oprettelsen af staten Aceh proklameret , som øjeblikkeligt blev undertrykt med magt af de centrale indonesiske myndigheder.
I december 2004 blev provinsen hårdt ramt af tsunamien . Epicentret for jordskælvet , der forårsagede tsunamien, var i havet i umiddelbar nærhed af provinsen. Oversvømmelsen oversvømmede et stort område, mange mennesker døde, store skader blev gjort på huse, veje, marker, kommunikationer.
De liberale demokratiske reformer , der begyndte efter Suhartos tilbagetræden , samt ændringer i det indonesiske militær, bidrog til at skabe mere gunstige betingelser for fredsforhandlinger [4] ; de blev først initieret af Juha Christensen, en finsk fredsaktivist, og derefter formelt promoveret af den finske ikke-statslige organisation Crisis Management Initiative , ledet af Finlands tidligere præsident Martti Ahtisaari . Samtidig gennemgik ledelsen af hovedoprørsbevægelsen, Free Aceh , en forandring, og det indonesiske militær påførte den så enorm skade, at den måtte forhandle med centralregeringen [5] . Den 15. august 2005 blev der i Helsinki underskrevet en fredsaftale ("Memorandum of Understanding" [6] ) mellem landets myndigheder og gruppen, som afsluttede den 30-årige borgerkrig i provinsen, hvor omkring 15.000 mennesker døde, de fleste af dem - civile [7] .
Ifølge dokumentet opgav oprørerne fuldstændigt kravet om provinsens uafhængighed og stoppede den væbnede kamp. Til gengæld fik Aceh status som "særlig autonomi", og regeringen trak tropper tilbage fra regionen. Derudover lovede regeringen at løslade alle oprørere i indonesiske fængsler og gav lokale myndigheder større kontrol over naturressourcer (naturgas, tømmer og kaffe) og gav Aceh-borgere ret til at danne lokale politiske partier for at repræsentere deres interesser [8] . Menneskerettighedsforkæmpere har protesteret over, at gennemgang af tidligere menneskerettighedskrænkelser i provinsen er blevet afbrudt [9] .
I midten af september 2005 begyndte nedrustningen af de acehnesiske separatister i overensstemmelse med aftalen under internationale observatørers kontrol. Dagen før trak den indonesiske regering omkring 1.500 politifolk tilbage fra Aceh. Som et resultat af aftalen forlod alt indonesisk politi og militær i 2006 Aceh.
Aceh-provinsen er opdelt i 18 distrikter ( kabupaten ) og 5 bykommuner ( kota ):
Ingen. | Adm. enhed | Adm. centrum | Stiftelsesår | Territorium, km² |
Befolkning, mennesker (2010) |
---|---|---|---|---|---|
en | Sabang (by) | 1967 | 153,00 | 30 647 | |
2 | Banda Aceh (by) | 1956 | 61,36 | 224 209 | |
3 | Større Aceh | Jantho | 1956 | 2969,00 | 350 225 |
fire | Aceh Jaya | Chalang | 2002 | 3817,00 | 76 892 |
5 | pidi | Sigli | 1956 | 2856,52 | 378 278 |
6 | Pidijaya | Meureudu | 2007 | 574,44 | 132 858 |
7 | biryeoen | biryeoen | 1999 | 1901.22 | 389 024 |
otte | det nordlige Aceh | Lhoksukon | 1956 | 3236,86 | 529 746 |
9 | Lhoksemawe (by) | 2001 | 181,06 | 170 504 | |
ti | Benermeriach | Simpang Tiga Redelong | 2003 | 1457,34 | 121 870 |
elleve | Central Aceh | Takengon | 1956 | 4315,14 | 175 329 |
12 | det vestlige Aceh | Meulaboh | 1956 | 2927,95 | 172 896 |
13 | Naganrai | Tæve McMue | 2002 | 3928,00 | 138 670 |
fjorten | Sydvestlige Aceh | Blangpidie | 2002 | 2334,01 | 125 991 |
femten | Guyolues | Blangkedgeren | 2002 | 5719,57 | 79 592 |
16 | det østlige Aceh | Gå Rayok | 1956 | 6040,60 | 359 280 |
17 | Langsa (by) | 2001 | 262,41 | 148 904 | |
atten | Aceh-Tamiang | Karang Baru | 2002 | 1939.72 | 250 992 |
19 | Sydøst Aceh | Kutachan | 1974 | 4189,26 | 178 852 |
tyve | Syd Aceh | Tapaktuan | 1956 | 3851,69 | 202 003 |
21 | Subulussalam (by) | 2007 | 1011,00 | 67 316 | |
22 | Aceh Sinkil (inkluderet i Baniak-øerne ) |
Sinkil | 1999 | 2597,00 | 102 213 |
23 | Simeulue | Sinabang | 1999 | 2051,48 | 80 279 |
i alt | 58.375,63 | 4 486 570 |
Indonesiens provinser | |
---|---|
Sumatra | |
Java | |
kalimantan | |
Mindre Sunda-øer | |
Sulawesi | |
Molukkerne og Papua |