| Hatis | |
|---|---|
| anden græsk Ἄτυς | |
| Beskæftigelse | suveræn |
| Far | Hercules , Manes eller Kotys |
| Mor | Omphala eller Callirhoe |
| Børn | Lead og Tyrren |
Atys ( gammelgræsk Ἄτυς ) er en legendarisk skikkelse fra det 2. årtusinde f.Kr., som ifølge Herodot var en tidlig konge af Lydia , dengang sandsynligvis kendt som Meonia. Han var søn af Manes og far til Lid , fra hvis navn navnet på lydianerne efterfølgende fandt sted [1] .
Herodot fortæller, at under Atys' regeringstid blev Maeonia grebet af en alvorlig hungersnød. For at hjælpe sig selv med at overleve sult udviklede meonerne en række forskellige måder, herunder terninger , knoer og boldspil . Tanken var, at meonerne kun ville spise hver anden dag. På de mellemliggende dage, hvor de fastede, havde de travlt med at lege dagen lang for at få tankerne væk fra sulten. Herodot påstod, at de levede sådan i 18 år. Til sidst besluttede Atys at halvere sin befolkning: Den ene halvdel forblev i Maeonia, mens den anden forlod den og etablerede en koloni andetsteds. Hvem der blev og hvem der skulle forlade blev afgjort ved lodtrækning. Atys besluttede selv at blive, mens en af hans sønner, Tyrrhenus , førte kolonisterne til Umbrien , hvor de slog sig ned og blev kendt som tyrrhenerne [2] .
Den lokale græsk-lydiske historiker Xanthos , som skrev på jonisk græsk lidt senere end Herodot, et værk om Lydias historie, kendt som "Lydiaka" ( andre græsk Λυδιακά ), selvom det kun overlevede i fragmenter, hævdede også, at kong Atys var far til to sønner, Lida og Toruba, som ifølge ham deltog i disse begivenheder, og delte det meoniske folk i to dele: Lydianere og "Thorubians" [3] .