| Alyosha | |
|---|---|
| Komponist | Eduard Kolmanovsky |
| Formen | sang |
| Tekstforfatter | Konstantin Yakovlevich Vanshenkin |
| dedikation | Monument til den sovjetiske soldat "Alyosha" i Plovdiv |
| Dato for første udgivelse | 1966 |
| Sted for første udgivelse | Magasinet "Sergent Major" |
| Første forestilling | |
| datoen | 1967 |
| Hovedkunstnere | Rødt banner opkaldt efter A. V. Alexandrov Ensemble fra den sovjetiske hær |
Er det hvidt i pudderfeltet, pudder, pudder,
er det hvidt i pudderfeltet, eller rasler det ekkoende regnskyl,
Alyosha, Alyosha, Alyosha
står over bjerget, Alyosha står over bjerget - i Bulgarien, en russisk soldat.
Og hjertet er stadig bittert, stadig bittert,
Og hjertet er stadig bittert, at efter blystormen
Fra hans tunikas sten, hans tunika,
Fra hans tunikas sten, fra hans støvlers sten.
Meget under en frygtelig byrde, under en frygtelig byrde,
Meget under en frygtelig byrde, lagde navnløse fyre sig ned.
Men det faktum, at denne er Alyosha, Alyosha, Alyosha,
Men det faktum, at denne er Alyosha, er kendt af hele Bulgarien.
Til dalene, omfavnet af fred, omfavnet af fred,
Til dalene omfavnet af fred, han kan ikke stige ned fra det høje.
Han giver ikke blomster til piger, piger, piger,
Han giver ikke blomster til piger - de giver ham blomster.
Velkendt, som solen og vinden, som solen og vinden,
Velkendt, som solen og vinden, som en stjerne på aftenhimlen,
Han står over denne by, over denne by,
Han står over denne by - sådan er han altid stod.
Er det hvidt i pudderfeltet, pudder, pudder,
er det hvidt i pudderfeltet, eller rasler det ekkoende regnskyl,
Alyosha, Alyosha, Alyosha
står over bjerget, Alyosha står over bjerget - i Bulgarien, en russisk soldat.
"Alyosha" er en sovjetisk sang til versene fra digteren Konstantin Vanshenkin og musikken af komponisten Eduard Kolmanovsky , dedikeret til monumentet til den sovjetiske soldat " Alyosha " i den bulgarske by Plovdiv som et symbol på minde for alle sovjetiske soldater der døde under befrielsen af Bulgarien fra nazistisk besættelse i Anden Verdenskrig .
I 1962 besøgte komponisten Eduard Kolmanovsky Bulgarien, herunder byen Plovdiv ved Alyosha-monumentet. Der fik han fortalt historien om dens oprindelse. Da han vendte hjem, delte Kolmanovsky, hvad han så og hørte i Plovdiv med digteren Konstantin Vanshenkin, som blev betaget af emnet og snart skrev poesi.
Efter teksten kom sangen. Den blev offentliggjort i 1966 i hærmagasinet Sergeant Major, i et nummer dedikeret til det bulgarsk-sovjetiske venskab. I 1967 fremførte det røde banner opkaldt efter A.V. Aleksandrov Ensemble fra den sovjetiske hær denne sang for første gang. Det lød ved foden af Plovdiv-monumentet til den sovjetiske soldat-befrier. Og i 1968 blev "Alyosha" udført med stor succes af Moscow Youth and Students Choir ved IX World Festival of Youth and Students i Sofia . Sangen blev straks meget populær i Bulgarien.
For sovjetiske lyttere blev denne sang virkelig "opdaget" af bulgarske sangere, en vidunderlig duet - Margret Nikolova [1] [2] og Georgy Kordov . I 1977 blev sangen fremført af Alla Ioshne og Stakhan Rakhimov . I 1985 blev den fremført af Philip og Bedros Kirkorov . Også blandt de berømte kunstnere - Biser Kirov .
Et uddrag fra sangen høres i filmen Don't Come Without Your Son (1986). Ved beslutning fra byrådet i Plovdiv var sangen "Alyosha" indtil 1989 byens officielle hymne . Hver morgen startede Plovdiv-radiostationen sine udsendelser med denne sang. Det blev ofte spillet under kulturelle begivenheder afholdt af det bulgarske kommunistparti . Alle elever i bulgarske grundskoler burde have vidst det.
Sangens popularitet bestemte det populære navn på mange monumenter i Sovjetunionen, hvoraf nogle er blevet semi-officielle. For eksempel er dette navnet på mindesmærket "Til forsvarerne af det sovjetiske Arktis under den store patriotiske krig" i Murmansk .