Algren, Anders

Anders Algren
personlig information
Etage han-
Fulde navn Anders Oskar Algren
Land
Specialisering brydning
Forening G.A.K Enighet
Fødselsdato 12. februar 1888( 12-02-1888 )
Fødselssted Malmø , Sverige
Dødsdato 27. december 1976 (88 år)( 1976-12-27 )
Et dødssted Malmø , Sverige
Vækst 191 cm.
Vægten 82,5 kg [1]
Priser og medaljer
Græsk-romersk brydning
olympiske Lege
Sølv Stockholm 1912 op til 82,5 kg
verdensmesterskaber
Sølv Helsinki 1911 op til 83 kg
Guld Breslau 1913 over 82 kg
Sølv Stockholm 1922 over 82 kg
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Anders Oscar Ahlgren ( svensk. Anders Oscar Ahlgren ; 12. februar 1888 , Malmø , Sverige - 27. december 1976 , Malmø , Sverige ) er en svensk græsk-romersk bryder , olympisk sølvvinder , verdensmester , verdensmesterskabsvinder . [2] [3] .

Biografi

I 1909 blev han nummer fire ved det uofficielle europamesterskab, i 1910 blev han sølvvinder i det uofficielle europamesterskab. I 1911 blev han verdensmester ved det officielle mesterskab, og ved det uofficielle blev han sølvvinder.

Ved sommer-OL 1912 i Stockholm kæmpede han i vægtkategorien op til 82,5 kg (mellemvægt "B"). Ifølge turneringens regler varede kampen 30 minutter, i slutningen af ​​den 30-minutters runde kunne dommerne udpege endnu en 30-minutters runde og så videre uden at begrænse antallet af yderligere runder. Vinderen var den atlet, der formåede at slukke modstanderen, eller efter dommernes afgørelse; begge modstandere kunne også blive erklæret som tabere på grund af passiv brydning. I den gennemsnitlige vægt "B" kamp for medaljer var 29 atleter. Turneringen blev spillet på et knockout-system med to tab; de resterende brydere spillede medaljer indbyrdes.

Ungareren Varga , Finn Böhling og Algren deltog i de sidste kampe . Den ungarske wrestler tabte i begge møder, og guldmedaljens skæbne blev afgjort i kampen mellem Böhling og Algren. Det startede klokken 9.20 og fortsatte med korte pauser hver halve time indtil klokken 20.00. [4] Vinderen blev dog aldrig afsløret. Tre dommere blev tvunget til at diskvalificere begge brydere for passivitet og tælle hver enkelt som et nederlag. For den eneste gang i den olympiske brydnings historie blev der således ikke tildelt en guldmedalje til nogen (da reglerne foreskrev behovet for sejr), og begge brydere blev sølvmedaljevindere i Olympiaden [5] .

Som anført i den officielle rapport fra Olympiaden [5] :

Algren og Böhling "viste sig at være sådanne mestre i teknik og besad en så unormal fysisk styrke, at selv efter kampen havde varet mindst ni timer, og selv efter den mislykkede anvendelse af de særlige regler, der var opfundet specifikt for sådanne tilfælde, måtte kampen blive erklæret uafgjort"

Originaltekst  (engelsk)[ Visskjule] Ahlgren og Bohling "viste sig at være sådanne mestre i teknikken og besad en sådan unormal kropsstyrke, at efter konkurrencen havde været afviklet i ikke mindre end ni timer, og efter den frugtesløse anvendelse af de særlige regler, der var fastsat for sådanne tilfælde, kampen måtte erklæres uafgjort”

I 1913 blev han verdensmester og europamester (uofficiel).

Ved sommer-OL 1920 i Antwerpen kæmpede han i vægtkategorien over 82 kg (tung vægt). Ifølge reglerne for turneringen varede kampen to runder á 10 minutter, og hvis ingen af ​​bryderne slukkede modstanderen i løbet af disse runder, blev der udpeget en ekstra runde, der varede 20 minutter, og efter den (eller under den) sejren blev tildelt efter afgørelse fra dommerne. I nogle tilfælde kan en anden ekstra runde, der varer 10 minutter, tildeles for at afgøre vinderen. Efter konkurrencens første dag kom arrangørerne dog til den konklusion, at med et sådant system ville de ikke have tid til at afholde konkurrencen, og kampens tid blev reduceret til en 10-minutters runde, hvor det var muligt at vinde kun på slagtekroppen, og en 15-minutters ekstra runde, hvorefter sejren givet af dommerne. I sværvægtsafdelingen dystede 19 atleter om medaljer. Turneringen blev spillet på et knock-out efter nederlag system; de, der vandt i alle kampe, holdt deres egen turnering om førstepladsen, dem, der tabte til mesteren, spillede andenpladsen i deres turnering, dem, der tabte til den tabende mester, spillede tredjepladsen i deres turnering. [6]

Anders Algren vandt tre møder og nåede finalen, hvor han tabte til Adolf Lindfors i en næsten timelang kamp , ​​hvorefter han trak sig fra konkurrencen og ikke deltog i møder om andenpladsen.

I 1922 blev han verdensmesterskabets sølvvinder.

Død 1976

Noter

  1. ↑ Arkiveret kopi . Hentet 27. december 2018. Arkiveret fra originalen 27. december 2018.
  2. ↑ Anders Ahlgren Bio, statistik og resultater | OL på Sports-Reference.com (ikke tilgængeligt link) . Hentet 23. september 2015. Arkiveret fra originalen 4. november 2012. 
  3. ↑ Database | United World Wrestling . Hentet 23. september 2015. Arkiveret fra originalen 15. oktober 2014.
  4. ↑ Brydning ved sommerlegene i Stockholm 1912: Mænds mellemvægt B, græsk-romersk | OL på Sports-Reference.com (ikke tilgængeligt link) . Hentet 12. november 2015. Arkiveret fra originalen 11. november 2012. 
  5. ↑ 12 Olympic.org . Officiel hjemmeside for den olympiske bevægelse - Stockholm 1912. Uadskillelige Ahlgren og Bohling deler brydeguld . Hentet 23. september 2015. Arkiveret fra originalen 1. oktober 2015.
  6. ↑ Brydning ved sommerlegene i Antwerpen 1920 | OL på Sports-Reference.com (ikke tilgængeligt link) . Hentet 23. september 2015. Arkiveret fra originalen 17. april 2020. 

Links