Copyright i Tyskland

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 5. maj 2016; checks kræver 9 redigeringer .
Ophavsretsloven i Forbundsrepublikken Tyskland
Gesetz über Urheberrecht und verwandte Schutzrechte
Udsigt retsområde i Tyskland [d]
Stat
Ikrafttræden 12. marts 2003

Tysk ophavsret  er retten til at beskytte en forfatters værk i Tyskland .

Sikkerhedskrav

I Tyskland er der forskellige standarder for beskyttelse af brugskunst på den ene side og andre former for værker, især billedkunst på den anden side.

Overførsel af ophavsret

Ophavsret opfattes i Tyskland som et af elementerne i en generel personlig rettighed og er derfor umistelig. Dette betyder også, at der ikke er nogen virksomheds ophavsret i Tyskland . Grundlæggende ophavsrettigheder kan ikke overdrages, bortset fra arveret ("legacy").

Licenser

I nærværelse af en uregistreret ophavsretslicens har forfatteren ret til at beskytte værket. Ansættelseskontrakter fortolkes ofte som at give arbejdsgiveren eksklusive rettigheder til ethvert værk, der er skabt af medarbejderen som en del af deres ansættelsesforpligtelser. Med hensyn til computersoftware bestemmer loven om ophavsret udtrykkeligt, at alle økonomiske rettigheder til brug "tilhører" arbejdsgiveren.

Ophavsrettens varighed er 70 år efter forfatterens død. Dette var den længste periode af ethvert EU-medlemsland ; indtil 1965 var denne periode - forfatterens liv plus 80 år.

Historie

Ifølge historikeren Höffner hindrede indførelsen af ​​copyright i Storbritannien og senere i Frankrig i 1710 økonomisk fremgang i mere end et århundrede. I løbet af denne tid havde Tyskland fremgang på grund af manglen på love om ophavsret. På det tidspunkt var Tyskland et landbrugsland. Preussen indførte ophavsretslovgivningen ret sent i 1837 , men allerede dengang måtte forfattere og udgivere simpelthen tage til en anden tysk stat for at omgå loven. Som et resultat var der i Tyskland en massiv distribution af bøger, der førte til viden, grundlaget for industrien blev lagt.

Grundlæggende om moderne ophavsret i Tyskland

I øjeblikket nyder ophavsmanden til et værk i Tyskland ophavsretlig beskyttelse i henhold til §§ 7, 1, 2 i loven om ophavsret. Alle forfatternes værker er beskyttet af ophavsret . Hvis et værk har flere forfattere, kræves der tilladelse fra hver forfatter til at udgive, udnytte eller ændre værket. Ophavsmanden bør have ret til at forbyde enhver urigtig fremstilling af hans værk, der ville bringe hans legitime intellektuelle eller personlige ophavsretlige interesser i værket i fare.

Oversættelser og andre tilpasninger af forfatterens værk skal beskyttes for at sikre ophavsretten til værket. En bearbejdelse af et ubeskyttet musikværk bør ikke beskyttes som et selvstændigt værk.

Officielle love, bekendtgørelser, dekreter og meddelelser er ikke underlagt ophavsretlig beskyttelse. Det samme gælder andre officielle værker udgivet i offentlig interesse til offentlig orientering.

Hvis forfatteren ikke selv ønsker at bruge sine værker, kan du give brugsrettighederne til en anden person. Efter bestemmelserne i lovens § 29 kan ophavsretten ikke overdrages til en anden person, mens ophavsmanden er i live.

For at beskytte rettighederne for ophavsmænd og indehavere af beslægtede rettigheder i Tyskland kan der oprettes ophavsretsbeskyttelsesselskaber, som administrerer deres rettigheder efter anmodning fra ophavsmænd, hvis emnerne for disse rettigheder er statsborgere i Tyskland eller et andet EU-medlemsland, og hvis anden effektiv forvaltning af rettigheder og krav ikke er mulig.

Brugsretten kan gives som en "ikke-eksklusiv ret" eller "eksklusiv ret" til brug. Det kan være udstedt med begrænsninger på plads- og tidsbegrænsninger; rettigheder vedrørende indhold mv.

Ikke-eksklusiv brugsret

Den ikke-eksklusive brugsret giver rettighedshaveren ret til kun at bruge værket som udfører af kontraktvilkårene og uden mulighed for brug fra tredjemand, se lovens § 31.

Forfatterens værk skal være tilgængeligt i kopieret form til gennemførelse af en undersøgelse, en sag ved en domstol eller et nævn. Samtidig kan domstole, voldgiftsretter og andre offentlige myndigheder til retspleje og national sikkerhed gengive portrætter. Distribution og offentlig udstilling af sådanne værker er tilladt på samme betingelser som for deres reproduktion.

Eksklusiv brugsret

Den eksklusive brugsret giver ophavsretsindehaveren ret til udelukkende at bruge værket i henhold til kontraktvilkårene, og det kan ikke gives til nogen anden person.

Den nye version af ophavsretsloven, der trådte i kraft i Tyskland i 2008 , pålægger begrænsninger for kopiering og download af computerdata til ikke-kommercielle formål og øger den økonomiske byrde for computer- og printerproducenter. Lovændringerne vedrører retten til at lave elektroniske kopier og papirkopier i den private sfære. Begrebet "brug i den private sfære" omfatter oprettelse af kopier til distribution til en snæver kreds af mennesker, familiemedlemmer, konvertering af filer til andre formater, fremstilling af sikkerhedskopier af softwarediske. Disse typer kopiering er tilladt med nye begrænsninger. Den nye version af loven forbyder kopiering af cd'er og dvd'er, hvis de har et særligt beskyttelsesprogram installeret. Det blev ulovligt at kopiere data, der blev downloadet eller kopieret af distributøren ulovligt. Dette forbud gælder også for brugere af fildelingssystemer.

Ophavsretsindehaveren er forfatteren

Ifølge ophavsretslovens § 7 er ophavsmanden værkets skaber. Forfatteren kan kun være en fysisk person.

Copyright portabilitet

Ophavsretslovens § 28 § 2 bestemmer, at en ophavsmand kan overdrage ophavsretten ved testamentarisk disposition.

Brugsrettigheder

Ophavsmanden til værket har eneret til at udnytte værket.

Arv

Ophavsret i Tyskland kan arves. Arven af ​​ophavsretten udføres af forfatteren ved testamentarisk disposition. Ophavsretten kan også overdrages ved udøvelse af en testamentarisk disposition til arvinger eller medarvinger som led i bodelingen. Copyright kan ikke oversættes.

Litteratur

  • Hans-Peter Hillig (Hrsg.): Urheber- und Verlagsrecht. 12. Auflage. Beck im dtv, München 2008, ISBN 978-3-406-58114-4 .
  • Hans-Peter Hillig (Hrsg.): Europäisches und Internationales Urheberrecht. CH Beck, München 2006, ISBN 978-3-406-54310-4 .
  • Marcel Schulze (Hrsg.): Rechtsprechung zum Urheberrecht. 51. Auflage. CH Beck, München 2006, ISBN 978-3-406-42677-3 (Nicht mehr fortgeführte Loseblattsammlung).
  • Artur-Axel Wandtke (Hrsg.): Rechtsprechung zum Urheberrecht. 1. Auflage. De Gruyter, Berlin ua 2011, ISBN 978-3-11-026606-1 (Kurzkommentierungen von ca. 100 BGH-Entscheidungen).
  • Achim Forster: Urheberrecht. Ene Einführung in die rechtlichen Grundlagen kreativer Tätigkeit. 1. Auflage. University of Bamberg Press, Bamberg 2014, ISBN 978-3-86309-241-2 (Volltext).
  • Ulrich Loewenheim (Hrsg.): Handbuch des Urheberrechts. 2. Auflage. CH Beck, München 2003, ISBN 978-3-406-58518-0 .
  • Peter Lutz: Grundriss des Urheberrechts. CF Müller, Heidelberg 2009.
  • Manfred Rehbinder: Urheberrecht. 15. Auflage. CH-Beck Verlag, München 2008, ISBN 978-3-40657054-4 .
  • Haimo Schack: Urheber- und Urhebervertragsrecht. 5. Auflage. Verlag Mohr Siebeck, Tübingen 2010, ISBN 978-3-16150321-4 .
  • Artur-Axel Wandtke (Hrsg.): Urheberrecht. 2. Auflage. De Gruyter, Berlin 2010, ISBN 978-3-11-025104-3 .
  • Thomas Dreier, Gernot Schulze (Hrsg.): Urheberrechtsgesetz, Urheberrechtswahrnehmungsgesetz, Kunsturhebergesetz, Kommentar. 3. Auflage. CH Beck, München 2008, ISBN 3-406-57758-X .
  • Friedrich Karl Fromm, Wilhelm Nordemann, Axel Nordemann, Jan Bernd Nordemann 10. Auflage. Kohlhammer, Stuttgart 2008, ISBN 3-170-19771-1 .
  • Gerhard Schricker / Ulrich Loewenheim (Hrsg.): Urheberrecht. 4. Auflage. CH Beck, München 2010, ISBN 978-3-406-59033-7 .
  • Artur-Axel Wandtke, Winfried Bullinger: Praxiskommentar zum Urheberrecht: UrhR. 3. Auflage. CH Beck, München 2008, ISBN 3-406-56666-9 .
  • Artur-Axel Wandtke, Winfried Bullinger og Marcus von Welser (Hrsg.): Fallsammlung zum Urheber- und Medienrecht. CH Beck, 2009 2009, ISBN 978-3-406-59035-1 .
  • Eva-Irina von Gamm: Die Problematik der Gestaltungshöhe im deutschen Urheberrecht unter besonderer Berücksichtigung europarechtlicher Vorgaben und den Überschneidungen mit dem deutschen Geschmacksmuster-, Wettbewerbs- und Kennzeichnungsrecht. Nomos, Baden-Baden 2004, ISBN 3-8329-0577-4 .
  • Jochen Haller: Urheberrechtsschutz in der Musikindustrie. En okonomisk analyse. Eul, Köln 2005, ISBN 3-89936-352-3 .
  • Ulrich Loewenheim: Urheberrecht im Informationszeitalter. I: Festschrift für Wilhelm Nordemann zum 70. Geburtstag am 8. Januar 2004. CH Beck, München 2004, ISBN 3-406-51683-1 .
  • Gewerblicher Rechtsschutz und Urheberrecht (GRUR), früher Zeitschrift für gewerblichen Rechtsschutz, 1891 ff.
  • Archiv für Urheber- und Medienrecht (UFITA), früher Archiv für Urheber-, Film- und Theaterrecht, 1928 ff.
  • Geistiges Eigentum, später Copyright, 1935-1940.
  • Zeitschrift für Urheber- und Medienrecht (ZUM), früher Film und Recht, 1957 ff.

Links