Elazar ben Yair
| Elazar ben Yair | |
|---|---|
| Fødselsdato | 1. århundrede |
| Dødsdato | 73 |
| Et dødssted | |
| Beskæftigelse | kommandør |
Elazar ben-Yair - leder af Sicarii , en af lederne af jøderne i krigen med romerne i 66-73, nevø af Menahem ben Yehud .
Da romerne overtog hele Judæa , holdt Elazar ben-Yair forsvaret i fæstningen Masada , hvor han ledede oprørsgarnisonen fra begyndelsen af romernes belejring af fæstningen til dens fald i 73 .
I 72 forblev Masada det eneste fokus for den jødiske opstand, da Flavius Silva belejrede fæstningen med styrkerne fra den tiende legion (spor fra otte lejre er bevaret).
Romerne hældte en belejringsvold på omkring 70 meter høj (bevaret til i dag), langs hvilken en vædder bevægede sig .
Josephus rapporterer, at da det lykkedes romerne at bryde muren af fæstningen, appellerede Elazar ben Yair til forsvarerne af Masada og deres familier om at dræbe hinanden for ikke at falde i hænderne på romerne.
Oplysninger om denne tale af Elazar ben Yair kan være baseret på vidnesbyrd fra en af de to overlevende kvinder, som tilhørte Elazar ben Yairs familie og blev reddet fra døden ved, at det lykkedes hende og hendes fem små børn at gemme sig i oplandets kanal. Den sidste af de ni hundrede og tres belejrede jøder satte ild til fæstningen og begik selvmord.
Ifølge Josephus Flavius , et vidne og deltager i krigen , var Elazar ben Yair en efterkommer af Judas den galilæer . Selvom Josephus, mens han var i romersk fangenskab, afviste sicari, idet han beskrev belejringen af Masada og dens fald, taler han om Elazar ben Yair med ros. Historien om Josephus om Elazar ben Yair blev bekræftet under udgravningerne af Masada, da en ostracon med inskriptionen "Ben Yair" blev opdaget.
Links
- El'azar ben Yair - artikel fra Electronic Jewish Encyclopedia
 Ordbøger og encyklopædier |
|
|---|---|
| I bibliografiske kataloger |