En skrueturbine er en hydrodynamisk turbine , der bruges til at omdanne vandstrømmens potentielle energi til rotationsbevægelse af selve turbinen. Det svarer i brug til vandhjulet, har en meget højere effektivitet. Turbinen består af en rotor i form af en Archimedes-skrue , der roterer i et halvcirkelformet trug. Vand strømmer i en sliske og presser med sin vægt på turbinens vinger, som igen roterer en generator, der er forbundet til den øvre ende af turbinen, gennem en gearkasse. Vand strømmer frit fra den nederste ende af turbinen.
Brugen af en skrue (som en vandløftende mekanisme) blev foreslået af Archimedes fra Syracuse (287-212 f.Kr.). I 1819 foreslog den franske ingeniør Claude Louis Marie Henri Navier at bruge Archimedes-sneglen som et vandhjul. I 1922 patenterede William Moerscher den hydrodynamiske skrueturbine i Amerika. I 1990'erne udviklede ingeniør Karel-August Radlik (1912-2001) og professor Karel Brada ideen om at bruge en Archimedes-skrue som en hydroturbine. Den første turbinemodel blev testet i Prag i 1995 og 1996. I 1997 præsenterede det tjekkiske firma SIGMA i Hranice under ledelse af ingeniør Karel-August Radlik og prof. Karel Brad den første prototype af Archimedes-sneglen, som senere blev installeret i Obere Schägweidmühle, Tyskland. Adskillige skrueturbiner er installeret i små vandkraftværker i Europa. I Polen blev den første Archimedes snegleturbine installeret af det tjekkiske firma GESS – CZ, sro, i Hranice, i juni 2011 på Radomka-floden i Jastrzębia pod Radomilem kommune.
Archimedes skrueturbinen bruges på floder med en relativt lav niveauforskel (fra 1 m til 10 m) og lav vandføring (op til ca. 10 m 3 /sek pr. mølle). På grund af vingernes langsomme bevægelse anses turbinen for at være sikker for vandlevende organismer, især for fisk. Archimedes skrueturbiner kan bruges i vandkraftværker på steder, hvor der er strenge krav til udstyr vedrørende miljøbeskyttelse.