| Sharoi dialekt | |
|---|---|
| Taxon | dialekt |
| Forfædres hjem | Tjetjeniens bjerge |
| Status | forsvinder |
| areal | RF (Tjetjenien) |
| Klassifikation | |
| Kategori | Eurasiens sprog |
|
Nordkaukasisk superfamilie (ikke generelt anerkendt) Nakh-Dagestan familie Nakh gren tjetjensk sprog |
|
| Forbindelse | |
|
|
|
| Sproggruppekoder | |
| ISO 639-2 | — |
| ISO 639-5 | — |
Sharoi-dialekten er en dialekt af det tjetjenske sprog . Transportørerne bor i den sydøstlige del af Den Tjetjenske Republik i Sharoi-regionen. Og i s. Ny Sharoy Achkhoy fra Martanovsky-distriktet og Sernovodsky-distriktet i Den Tjetjenske Republik i republikkens region.
Forskere har afsløret forskelle i den grammatiske indikator for klassen i nogle personlige pronominer på Sharoi-dialekten fra den grammatiske indikator for klassen af sammenlignelige personlige stedord i det litterære tjetjenske sprog [1] .
Sammenligningseksempler:
kheliy (tjekkisk) - khail (køer)
gezariy - gaizar (geder, geder)
vezhariy - vazhar (brødre)
kov - kau (port)
bӏov - bӏau ( kamptårn )
yizhariy - yazhar ( søstre)
khayshahy ( gæster)
hiChash - hikhakash (blommer)
tӏekamash - tӏaamash / tӏaamish ( vinger ) kepash - kadash (
()
aften)efterår-
laugh( Guyri)bjerge
(
lamanish- lajamnash)sø(
ӏaamash- ӏaamnash)kopper laugh - efterår ) -
vola dieusha læs)
dohu - dieha (venligst)
hyohu - hyeha (jeg underviser)
latsna - lasna (fanget)
devdira - bovdira
(flygtede)
nødder - novts (svigersøn)
sainig, hyeha, sainash - saidar, khaidar, saibarsh / saibarish (min, din, min)
mukha - miha (hvordan, hvad) uggar - oggar /
oggur ( meget )
khӏintsa - khӏunza (nu, nu)
bie - mie kortali - kurtillar (sjal)
yilbaz - ilbiz (dæmon)
eshap - yashab (heks)
khyazh - khyag (pande)
stargҏa - sorogӀ (tyr)
ohyahaa - Ӏakha (sid ned)
dohka - dirk (bælte, bælte)
shovda - inz, inzi (forår)
ircha, - joggur, tsöormat (grim, grim)
Urs - urts
Nairs - narts
gďirs - gďirts
phyars - pkhyarts
ars - arts
I stillingen efter sonanten r svarer den tjetjenske litterære døve spirant sh på Sharoev-dialekten til døve stop affricate h (ligner den Kist):
bo'rsha - buorcha (mandlig)
huorsha - huorcha (malaria)
Ӏarsh - Ӏarch (himlen)
marsho - marcho (frihed)
nogle sammenligninger af sharoi-dialekten med det litterære sprog
baba - babay / bab (bedstemor)
buo - buobier (forældreløs)
hjort - hænge (han)
kano - konuo (ældste)
qorshkali - qashkuri (mummere)
obarg - obburg / aburg (abrek)
turakh - turakh (bebuder)
khochar - khochurhuo (nær slægtning)
kanant - kanat (søn, godt gået)
Maira - Mar (mand)
thamda - thamad (leder)
hyakam - hyakim (høvding)
hunhuo - hunhehuo (skovfoged)
din er lus (bror)
yisha - yosha (søster)
gaki - gakai (baby)
dozal - dizul (familie)
mehkariy - markar / markariy (piger)
emgar - engir (rival)
stunda - sunda (svigerfar)
stunnana - sunana (svigermor)
stunvasha - suvash (sviger)
stunyisha - suyosh (svigerinde)
tӀakhie - tӀikhie (afkom)
belhaluo - balhiluo (arbejder)
Ibragim Yunusovich Aliroev , tjetjensk lærd.