Charles I de Croy

Charles I de Croy
fr.  Charles I de Croya
Prins de Chime
1486  - 1527
Forgænger	titel oprettet
Efterfølger	Anna de Croy Philip II de Croy
Fødsel	1455( 1455 )
Død	11 september 1527 Beaumont (Belgien)( 1527-09-11 )
Slægt	House de Croy
Far	Philip de Croy
Mor	Walburga von Moers
Ægtefælle	Louise d'Albret
Børn	Marguerite de Croy [d] [1]og Anna de Croy [d]
Priser

Charles I de Croy ( fr.  Charles I de Croÿ ; 1455 - 11. september 1527, Beaumont ), den første prins de Chime og Det Hellige Romerske Rige , Baron de Kievren - militærleder og statsmand i Habsburg-Nederlandene .

Biografi

Søn af Philippe de Croy , Comte de Chime og Walburga von Moers.

Seigneur de Wavrin , Lillere , Saint-Venant , Malannoy, Ecossinne , Merpin, Prouvy, Berbières [2] .

I sin fars levetid bar han titlen Baron de Chievren [2] .

Han blev opdraget ved hof af hertugerne af Bayern, slægtninge til hans mor [3] .

Han blev slået til ridder af Maximilian Habsburg før slaget ved Ginegate den 7. august 1479. Han døde næsten i dette slag, idet han blev slået ud af sadlen, og undslap kun takket være Maximilian, som modigt skyndte sig til hjælp [4] .

I 1486 blev han sammen med greven af ​​Nassau og Seigneur Raventain udnævnt til general for den kejserlige hær på 20 tusinde mennesker, som modsatte sig styrkerne fra den franske marskal Philippe de Crevecoeur . Fjernede blokeringen af ​​Terouan og tog Lans og de omkringliggende slotte i besiddelse [2] .

Maximilian, kronet i Aachen af ​​den romerske konge , den 9. april 1486, som en belønning for sine tjenester, hævede landet Shime til et kejserligt fyrstedømmes værdighed [2] [5] .

I 1491, ved kapitlet i Mechelen , blev han udnævnt til ridder af Det Gyldne Skind , og modtog den kæde, som hans far tidligere havde båret [5] .

I 1496 instruerede Filip I den Smukke ham at forhandle forsoning med Robert de Lamarck, og den 4. januar 1498 udnævnte han sin hustru Juana af Castilien og Aragon til hofmand i stedet for herren de Bevre [2] [5] .

Prinsen, som holdt Charles højt, valgte ham i 1500 som dåbsefterfølger til sit første barn, Karl af Habsburg , som blev udnævnt til gudfar [3] [2] .

Senere blev prinsen udnævnt til pædagog for den unge ærkehertug, men da herskeren Margaret af Østrig næsten helt koncentrerede omsorgen for sin nevø i hendes hænder, havde Charles de Croy ingen indflydelse på ham, var tynget af sin stilling, og i 1509 gav den let til Guillaume de Croy [ 2] [5] .

Han var et af vidnerne ved underskrivelsen af ​​ægtepagten mellem Margaret af Østrig og Philibert af Savoyen [5] .

I 1515 ledsagede han prinsesse Mary af Østrig til Wien , som var beregnet til at være hustru til kongen af ​​Bøhmen og Ungarn, Ludvig II [6] .

27. april 1518 deltog i underskrivelsen af ​​Saint-Tron-traktaten mellem kejseren og brødrene Erard de Lamarck , biskop af Liège, og Robert II de Lamarck , hertug af Bouillon [7] [5] .

Derefter gik han til det spanske hof, og samme år fulgte han med ærkehertug Ferdinand til Nederlandene [2] .

Han modtog af sin onkel Philippe de Vavren landene Vavren, Lillere og Saint-Venant [7] . I 1521 overdrog han til sin svigersøn, Philip II de Croy , stillingen som vicegeneralkaptajn for regionen Hainaut og byen Valenciennes [5] .

Familie

Hustru (12/9/1495): Louise d'Albret (d. 21/09/1531), Viscountesse af Limoges, datter af Alain den Store , seigneur d'Albret og Francoise de Blois-Châtillon . Ud over Limoges bragte hun som medgift til herredømmet Aven og Landrecy [8]

Børn:

• Charles de Croy (15. marts 1496-1496)
• Françoise de Croy (7.11.1498—), non
• Philip de Croy (21. april 1500-1503)
• Anna de Croy (22/02/1502 - 08/06/1539), prinsesse de Chime, lady d'Aven, Landrecy, Saint-Venant og Liller. Mand (30/08/1520): Philip II de Croy , hertug d'Aarschot (1496-1549)
• Angilbert de Croy (14.06.-4.10.1503)
• Isabeau de Croy (18.7.1504–), ugift
• Jean de Croy (9.02.-03.1505)
• Marguerite de Croy (12/6/1508 - 07/11/1540), dame de Wavren, Ecossin, Warpon og Brebière. Mand (30/08/1528): Greve Charles II de Lalen (ca. 1506-1558)

Noter

1. ↑ Lundy D.R. The Peerage 
2. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 Courcelle, 1827 , s. 61.
3. ↑ 1 2 Père Anselme, 1730 , s. 653.
4. ↑ Guillaume, 1873 , s. 564-565.
5. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 Guillaume, 1873 , s. 565.
6. ↑ Nobiliaire des Pays-Bas, 1865 , s. 578.
7. ↑ 1 2 Père Anselme, 1730 , s. 654.
8. ↑ Guillaume, 1873 , s. 565-566.

Litteratur

• Pere Anselme . Histoire genealogique et chronologique de la maison royale de France. TV - P. : Companie des Librairies, 1730., pp. 653-654[1]
• Begrav Adels Torn. Maison de Croy, etude heraldique, historique et critique. — Bruxelles: Société belge de librairie, 1894. [2]
• Courcelle J.-B.-P., de . Croy // Histoire genealogique et heraldique des pairs de France. T. VIII. - P. : Arthus Bertrand, 1827., s. 61-62[3]
• Francque Ch. J. de. Croy, s. 21 // Recueil historique, généalogique, chronologique et nobiliaire des maisons et familles illustres et nobles du royaume, précédé de La généalogie historique de la maison royale des Pays-Bas, Nassau-Orange. TI-Bruxelles: Demanet, 1826
• Guillaume H. Croy (Charles de) // Biographie nationale de Belgique. T.IV. - Bruxelles: H. Thiri, 1873., saml. 564-566
• Nobiliaire des Pays-Bas et du comte de Bourgogne. TI - Gand: F. et T. Gyselinck, 1865. pp. 577-578

Links

• Armorial des Chevaliers de la Toison d'Or Arkiveret 5. januar 2017 på Wayback Machine - heraldique-europeenne.org
• CHEVALIERS DE LA TOISON D'OR - MAISON DE HABSBOURG (HABSBURG HUS)

Tematiske steder	Peerage
Slægtsforskning og nekropolis	Vi er sent på den
I bibliografiske kataloger	GND : 132272830 VIAF : 33154812 WorldCat VIAF : 33154812